Citybois og jeg

Vent græd han?

Jeg kigger på Thor, som stadig har sit muggene ansigt på.
Mig: "vil du ikke nok fortælle hvad der sker?"
Thor: "men jeg kan ikke fortælle dig det"
Mig: "men hvorfor?"
Thor: "hvor blind er du lige?"
Mig: "Hey, ikke alle kan forstå hvad der sker inde i dit hoved"
Thor: "men jeg har fortalt dig det"
Mig: "nej det har du godt nok ikke"
Thor: "nej okay ikke sådan med ord. Men du burde sgu da regne det ud"
Mig: "fortæl mig hvornår du har "sagt" det"
Thor: "idag"
Mig: "men du sagde jo..."
Det går pludselig op for mig, at han har ret. Jeg er blind. Thor mener du helt sikkert kysset. Jeg er 100.
Mig: "så du kan..."
Thor: "lide dig. Ja jeg kan lide dig"
Han begynder at sparke ud efter en sten på jorden.
Jeg er så forvirret, jeg ved at hver gang jeg kiggede ham i øjnene, var der noget over ham. Men helt hvad det var, har jeg aldrig været klar over. Så at sige jeg var vild med Thor, har jeg ingen ide om er rigtigt. Men hvis jeg var vild med Thor, havde jeg jo ikke kysset Anthon? Det hele er så forvirrende. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Anthon eller Thor? Eller overhovedet ingen af dem.
Mig: "men du ved jo at Anthon kan lide mig..."
Thor: "det er det. Du tror han er forgabt i dig ik?"
Mig: "forgabt vil jeg nu ikke sige. Men han siger da han kan lide mig"
Thor: "han vidste godt jeg havde et godt øje til dig. Så pludselig ville han noget med dig. Jeg er sikker på hvis du kysser ham eller han prøver at kysse dig, fortryder han det"
Måske var det derfor han stoppede sig selv, da han skulle til at kysse mig? Eller gik hurtigt væk da jeg havde kysset ham?
Mig: "lover du at du ikke bliver sur når jeg fortælle det her?"
Thor: "du gør mig bange nu"
Mig: "bare lov mig det..."
Thor: "okay jeg lover"
Jeg overvejer kort, hvordan jeg skal sige det. Men længere kan jeg ikke holde det inde.
Mig: "Anthon prøvede at kysse mig idag... Men"
Thor: "du skubbede ham væk?" Hans ansigt lyser pludselig helt op.
Mig: "nej, han stoppede sig selv"
Thor: "og hvorfor skulle jeg så blive sur?"
Mig: "jeg er ikke færdig"
Thor: "så fortæl"
Mig: "jeg kyssede ham..."
Thor: "og hvorfor gjorde du det?!"
Mig: "jeg ved det altså ikke! Alt det her forvirre mig. Jeg ved slet ikke hvor jeg står hos nogle mere. Altså synes Lauge og Theodor nu også jeg er interessant? Og hvordan er du lige blevet vild med mig?! Og hvad er det Anthon vil mig, hvis han ikke rigtig kan lide mig?"
Jeg anstrenger mig for ikke er græde, men en tåre eller to kommer alligevel frem. Jeg tager mine hænder op til hovedet og sætter mig ned på bænken ved siden af os.
Thor: "hvad gjorde Anthon da du kyssede ham?"
Mig: "han skyndte sig at sige farvel og så var han væk"
Thor: "den... Orh"
Mig: "men hvordan ved du at han ikke rigtigt kan lide mig?"
Thor: "du er ikke den første han kører den her ting med. Første gang jeg var "forelsket" skete det samme. Jeg fortalte det til ham, og straks sprang han op i hendes arme. Og gæt, de kom sammen. Kort tid efter slog Anthon op med hende, og hun var sådan virkelig ked af det. Det var der jeg tænkte jeg havde chancen for at komme ind. Men Anthon fortalte hvorfor han slog op med hende. Og jeg kom på andre tanker. Her for ikke så lang tid siden, fandt jeg så ud af at det var Anthon der havde lavet rygterne, så ingen gad hende"
Mig: "hvorfor gør han sådan noget?"
Thor: "han ved tydeligt vis ikke hvad kærelighed er"
Mig: "men det stråler jeg bare ud af ham, at han er fuld er følelser"
Thor: "what? Det eneste han ser er damer, damernes røv, damernes bryst. Længere er den ikke"
Mig: "som om han faldt for min røv"
Thor griner lidt, og hans smil gør mig tryg. Men nej (dit navn) du kan jo ikke lide ham sådan?
Min telefon begynder at ringe, og jeg får et chok. Men jeg tager den op af lommen og ser hvem der ringer. Jeg kigger op på Thor med forvirrede øjne.
Thor: "hvem er det?"
Mig: "Anthon..."
Thor: "det er sikkert nu han fortæller han vil komme sammen med dig, og så kommer det hele igen. Bruddet, rygterne, uvenskab"
Mig: "men skal jeg tage den?"
Thor: "ja gør du det. Men sæt den på højtaler så jeg kan høre med"
Mig: "okay"
Jeg tager telefonen og sætter den på højtaler.
Anthon: *(dit navn) er det dig der har taget den?*
Hans stemme er helt anderledes, jeg kender den slet ikke.
Mig: *ja... Hvad er du vil Anthon?*
Anthon: *undskyld... Jeg er det man kalder et stort lokum. Fuld af lort og alt det der shit*
Mig: *øh Anthon. Hvad mener du?*
Anthon: *du burde slet ikke have kysset mig. Igen jeg er en fucking taber*
Mig: *Hey, slap af med at kritiser dig selv. Fortæl mig hvad der er galt*
Anthon: *du skulle have kysset Thor. Ikke mig*
Jeg kigger op på Thor, som kigger med vrede øjne ned på telefonen.
Mig: *og hvorfor så det?*
Anthon: *er Emma eller Victor i nærheden?*
Mig: *nej?*
Anthon: *jeg er ligeglad med hvor meget Thor vil brække halsen om på mig hvis du fortæller ham jeg har fortalt dig det her. Men Thor er altså vild med dig*
Mig: *er Thor vild med mig? Haha det tror jeg ikke på*
Jeg kigger på Thor, som stadig har synet rettet mod telefonen.
Anthon: *ja... Og undskyld*
Mig: *undskyld igen?*
Anthon: *ikke for det samme. Men fordi du og alle de andre tror jeg blev forelsket i dig. Jeg er verdens værste mate*
Mig: *Anthon hvorfor fortælle du det her?*
Anthon: *jeg ved det ikke. Jeg er så forvirret. Da du kyssede mig, vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Eller forkert, hver gang du ser, taler eller smiler til mig, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv*
Er det bare mig, eller har Anthon lige beskrevet en forelsket drengs syn på sin drømmepige? Hvad sker der lige?
Jeg kigger op på Thor, hans blik er ikke surt mere. Han ser faktisk mere såret ud. Thor tager min telefon ud af hånden og går væk. Jeg følger efter, men Thor puffer mig væk. Så jeg sætter mig igen ned på bænken og venter på Thor kommer tilbage med min telefon. Mens jeg venter kører tankerne rundt i hovedet på mig. Jeg er mere forvirret end noglesinde før. Mine tanker bliver afbrudt da Emma kommer løbende hen til mig.
Emma: "toget kører lige om lidt. Vent, hvor er Thor?"
Mig: "han snakker med Anthon. Igennem min mobil"
Emma: "men toget kommer altså sådan cirka nu. Du må efter den"
Mig: "han skubber mig væk.."
Emma: "ej omg så må jeg jo klare det.."
Hun løber ned efter ham, og råber.
Emma: "THOR! (DIT NAVN) OG MIT TOG KØRER LIGE OM LIDT. HUN SKAL HAVE SIN TELEFON!"
Og lige som hun er løbet ned mod Thor, kommer vores tog. Jeg rejser mig op, og skal til at gå ind. Men jeg vender mig rundt, og kigger efter Emma.
Mig: "EMMA, VORES TOG!"
Hun kommer straks løbende hen til mig, og ind i toget.
Mig: "fik du min telefon?"
Emma tager min telefon frem og smiler forpustet til mig. Jeg tager den og putter den i lommen.
Mig: "hvad sagde han?"
Emma: "ikke et ord. Han snakkede ikke engang med Anthon"
Mig: "jeg fatter ham ikke lige fortiden"
Emma: "er du gal han er nuttet når han græder"
Mig: "vent, græd han?"
Emma: "ja? Det troede jeg du vidste"
Mig: "nej... Åh jeg skulle have blevet hos ham"
Emma: "jeg forstår ingenting"
Mig: "ved du hvad?"
Emma: "næh?"
Mig: "det gør jeg godt nok heller ikke"
Hun griner og smiler til mig. Hvilket gør mig glad. Jeg tror Emma og jeg får en hyggelig aften.

-

Så blev der også opdateret idag!😍 håber i kan lide det😘 Husk at skriv din menig👇❤️ Og følg @ Batbois på instagram🙈