Citybois og jeg

Undskyld...

Han går langsomt væk fra mig... Var det ikke ham der ikke ville miste mig? Jeg sidder med mit hoved begravet i mine hænder. Da jeg pludselig kan mærke en hånd på min skulder.
Victor: "kom" han rækker sin hånd frem, og jeg tar imod den. Han føre mig ind bag nogle træer, men pludselig stopper han op.
Mig: "hvad er det?" Han peger lige frem, hvor der et træ. Jeg går tættere på.
Der er indhugget noget. Men det er lidt svært at se hvad der står. Men jeg kan se et hjerte. Victor kigger ned i jorden.
Victor: "Victor + (dit navn)"
Mig: "hvad?"
Victor: "der står 'Victor + (dit navn)'"
Mig: "var det det, du ville vise mig der for et år siden?"
Han nikker.
Jeg går over mod ham og giver ham et kram.
Mig: "jeg er altså ikke sur" smiler jeg.
Mig: "jeg er rigtig glad for du fortalte mig det"
Han kigger op.
Victor: "du må ikke lyve"
Mig: "hvad skulle jeg lyve om?"
Victor: "du er sur på mig"
Mig: "hvorfor er det du ikke tror på mig?"
Victor: "jeg kan mærke du er sur på mig"
Mig: "hør..."
Victor: "du er sur på mig. Du ville ønske du aldrig var taget hjem til mig idag. Du ville ønske du aldrig skulle se mig igen. Du ville ønske..."
Mig: "Victor! Du er min bedste ven! Og det ved du godt! Jeg kan ikke være sur på dig! Så stop okay?!"
Victor: "stoppe med at sige sandheden?"
Mig: "du er håbløs"
Victor: "jeg er dum"
Mig: "du er ikke den Victor jeg kender... Hvor har du gjort af ham?"
Victor: "slå mig"
Mig: "what?! Aldrig!"
Victor: "gør det nu"
Mig: "der er noget galt med dig!"
Jeg tager min mobil frem og ringer hjem til Victor's mor.
Victor: "stop"
Mig: "nej, du skal hjem"

Mig: *Hej, det er (dit navn)*
Victor's mor: *hejsa*
Mig: *er du ikke sød at hente Victor og jeg? Jeg tror Victor har det dårligt*
Victor's mor: *hvor er i henne?*
Mig: *vi er ved en sø tæt på. Kender du den?*
Victor's mor: *ja, jeg kommer så hurtigt jeg kan*
Hun ligger på og jeg kigger på Victor.
Victor: "hvad er det du laver?"
Mig: "du skal hjem"
Victor: "hvorfor slog du mig ikke?"
Mig: "jeg holder af dig"
Victor ser fortabt ud. Og lidt efter falder hans ben under på ham. Heldigvis drejer Victor's mor ind ved en vej, og løber hen mod os.
Victor's mor: "hvad er der sket?"
Mig: "jeg aner det ikke"
Victor's mor: "okay, hjælp mig med at få ham ind i bilen"
Jeg nikker og tager ham under benene.
Victor: "sæt mig ned" han er helt bleg, og lidt uhyggelig at se på...
Victor's mor: "nej du skal hjem"
Victor kigger på mig. Og jeg ser han er ved at lukke øjnene. Vi sætter ham ind på bagsædet og jeg sidder ved siden af ham. Jeg holder hans hånd, som er helt kold. Hans øjne og lukkede og ser unaturligt bleg ud.
Da vi når til Victor's hus kommer Victor's mor ind og tar ham op på ryggen. Jeg følger stille efter... Hun lægger ham op i hans seng og jeg tar dynen om ham.
Mig: "er der noget jeg kan gøre?"
Victor's mor ryster forvirret på hovedet. Jeg sætter mig i sengekanten og tar hans hånd. Hans mor er gået ud af døren, så jeg er alene med Victor.

Efter en time skal jeg til at gå. Så jeg rejser mig op, og slipper hans hånd.
Victor: "du må ikke gå"
Jeg kigger på ham, hans øjne er lukkede. Men hans ansigt er ved at få sin farve igen.
Mig: "er du okay?"
Victor: "hvad skete der?"
Mig: "hvor meget kan du huske?"
Victor: "vi gik ned til søen"
Jeg begynder og fortælle alt hvad der er sket, og hvad han har sagt. Da ham pludselig afbryder mig.
Victor: "kan du ikke lige hente min skralde spand?"
Jeg ser forvirret på ham, men henter den. Jeg rækker han den og han kaster op i den.
Efter han har fået sit hoved op ad skraldespanden siger han jeg skal fortælle videre.

Han kigger på mig.
Victor: "du ved godt jeg ikke var mig selv, ik'?..."
Mig: "jo"
Victor: "undskyld..."
Jeg svare ikke, smiler bare til ham.
Mig: "jeg skal altså hjem, min far venter på mig. Men jeg henter din mor så hun kan komme op og se til dig" Han nikker og lukker øjnene i.
Jeg går ud af døren og ned af trapperne.
Mig: "han har det bedre, du må hellere gå op og se til ham"
Victor's mor: "okay, god tur hjem. Og tak for hjælpen"
Jeg smiler til hende og går ud til min far. Jeg sætter mig ind i bilen og ånder lettet ud. Heldigvis spørger han ikke ind til dagen, han kører bare hjem til farmor.