Det ringer på, og jeg løber hen til døren. Og som forventet var det Victor og Sofie!
Mig: "Heeej, hvor har jeg savnet jer" jeg omfavner dem, ind i et stort gruppe kram.
Victor: "har virkelig også savnet dig"
Sofie: "også mig"
Jeg giver dem begge et stooooort kram, mens vi går op på mit værelse.
Mig: "hvordan går det så i klassen?"
Victor: "det er slet ikke det samme uden dig!..."
Jeg kigger smilende på Victor .
Sofie: "det er rigtigt, du bør altså komme tilbage!"
Jeg griner lidt.
Mig: "jeg kan ikke... Jeg er ikke venner med min mor"
Der er helt stille.
Mig: "nå Victor, hvordan går det? Har du fået det bedre siden sidst?"
Victor: "ja meget, men hvis du var blevet havde jeg glemt alt om at det noglesinde var sket"
Sofie: "kan vi ikke tale om noget andet?"
Mig: "jo jo"
Victor: "vi kan tage på strøget?"
Mig: "god ide!"
Vi rejser os og går ned mod stationen. Der går ikke længe før vores tog kommer.
Få minutter så er vi der.
Sofie: "hvad skal vi lave på strøget?"
Victor: "det ved jeg ikke, tage på cafe?"
Mig: "ja altså vi kan da tage på oc?"
Sofie: "det vil jeg gerne!"
Mig: "super"
Da toget stopper går vi hen mod oc. Men jeg får pludselig øje på Anthon. Han går med nogle bois. Jeg prøver at kigge ned så han ikke får øje på mig, men jeg ved ikke om det lykkes...
Anthon: "Hey (dit navn)"
Jeg kigger forsigtigt op.
Mig: "åh Hej Anth, jeg så dig slet ikke"
Anthon: "hvad laver du dog her?"
Mig: "altså jeg skal på oc med Victor og Sofie"
Jeg kigger hen på Victor og Sofie, og ser Sofie stå med åben mund og store øjne.
Victor hilser på Anthon, mens Sofie stadig står der helt stivnet.
Mig: "Anthon det her Sofie, hun er bare en lille smule fan"
Anthon: "Hej Sofie"
Sofie: "he-Hej an-Anthon" mumler Sofie.
De andre bois kommer også hen, men der er ingen af dem jeg rigtig snakker med. Eller vent er det Thor jeg skimmer? Jeg kigger efter, og ja det er Thor! Men du må ikke tale med ham (dit navn)!!!
Sofie afbryder mine tanker.
Sofie: "Anthon m-må jeg få e-et billed?"
Anthon: "ja da"
Okay er det bare mig der synes det er lidt akavet? (Dit navn) smil nu bare...
Victor: "skal vi ikke til at gå videre?"
Mig: "jo lad os. Sofie er du med?"
Hun nikker stille uden at fjerne blikket fra Anthon.
Anthon: "drenge vi skal da også på oc ik?" Siger han til Bois'ne.
Nogle nikker, andre siger ja. Men helt seriøst jeg havde håbet de sagde nej... Jeg havde altså brug for frihed. Men self skal Anthon ikke vide noget om det.
Mig: "fedt så lad os følges"
Anthon smiler til mig, han tar min hånd og går. Jeg tror Victor blev en lille smule jaloux, men jeg kan ikke være sikker.Da vi er på oc sætter vi os alle ud på terrassen. Uheldigvis sidder Victor og Sofie i den anden ende af mig... Men hvad skulle jeg sige til Anthon? 'Jeg vil gerne sidde sammen med mine venner' ej nej... Det kan jeg ikke...
Anthon: "(dit navn) hvad skal du have? Jeg betaler"
Mig: "hvor er du sød, men jeg tror ikke jeg skal have noget"
Anthon: "okay, du siger bare til hvis du skifter mening"
Jeg nikker og smiler til ham. Nu er jeg helt sikker på Victor er jaloux, eller sur. Hans hoved koger!
Mig: "jeg går lige på toilettet" jeg giver et nik til Sofie og Victor om at de skal komme med.
Sofie: "jeg er sååååå jaloux på dig!!"
Mig: "hvorfor? Mig og Anthon?"
Sofie: "ja! Det stråler bare ud af ham at han kan lide dig!"
Mig: "pokkers..." Mumler jeg.
Victor: "jeg kan ikke lide ham Anthon..."
Sofie: "omg hvordan kan man ikke?"
Mig: "ej Sofie... Victor hvorfor? Jaloux" siger jeg kækt.
Victor: "han kender dig næsten ikke, og så gnider han sig op af dig?..."
Sofie: "det er da bare mega sødt!!!"
Mig: "hvis du skal være i tvivl, vil jeg ikke mere med Anthon end venner, okay?! Han er i friendzone, du ved"
Victor: "det ved jeg alt om..." Siger han så lavt han nu kan. Jeg lader som om jeg ikke kan høre det.
Mig: "kom, vi går ind til de andre igen"
De nikker og følger efter mig ind til bois.
ESTÁS LEYENDO
Citybois og jeg
FanficÅh hvor ville man ønske livet var nemt. Bare sådan forsvinde fra ens problemer, og lade dem forsvinde som sne på en sommerdag. Men det er ikke lige helt tilfældet her. - Hvis ikke det ene problem er der, er der et andet. Hvornår mon den drama skride...