Jeg går hen til Victor, for vi skal følges i skole. Jeg kan se han kommer ud af sin dør. Fra den anden side af vejen kan jeg se Amalie, jeg går lidt i panik. Jeg kan se at Victor ser overrasket ud, hvad er det Amalie laver? Jeg stopper op da jeg ser at Amalie går hen til Victor.
Mister jeg ham nu for anden gang?... Amalie giver ham et kram tar ham i hånden og går. Victor ser tilbage på mig, jeg kan se at han ikke vidste noget om det. Så jeg er ikke sur på ham, men jeg er ked af at han intet gør... Men self det er jo hans kæreste. Jeg vender mig rundt, tar en dyb indånding, puster ud og løber hen til dem. Jeg smiler af hele mit ansigt og får det til at se ud som om at jeg kan lide Amalie.
"Hejsa Malle og Victor"
"Hej (dit navn), vil du følges med os?"
"Ja da Victor!" Jeg tror ikke at Amalie er super glad for det, men hun ved da at Victor og jeg følges? Det er da fair!
"Amalie ved du hvad vi skal have i første time?" Smiler jeg i hele mit hovede.
"Nej, ved du det Victor?"
"Dansk tror jeg"
Jeg tror Amalie satte tempoet op. Men hun kan ikke skille sig af med mig.Vi når til skolen, og Amalie og Victor sætter sig på deres pladser, jeg sætter mig self også ned på min plads.
"Undskyld, jeg vidste ikke Amalie kom"
"Det er okay Victor, det er jo ike din skyld?"
"Stadig"
"Det er da okay at du gerne vil gå sammen med din kæreste?"
" det bare jeg vil heller..." Mere når han ikke at sige før klokken ringer.
Jeg kan ikke lade vær med at tænke på hvad han ville sige. Det var nok de længste timer noglesinde!
Da det ringer ud til frikvarter skal jeg til at spørge ham om hvad han ville sige, men Amalie tar fat i ham og jeg ser ham ikke resten af frikvarteret. Heldigvis har Alfred skrevet til mig.
Alfred: ~Hey, skrive?~
Mig: ~Ja self~
Alfred: ~Fedt, jeg tænkte på... Har du lyst til snart at møde Thor og jeg?~
Mig: ~øh ja det vil jeg vildt gerne!!~
Alfred: ~Ej hvor fedt! Hvad med på fredag? Vi kan mødes på strøget, og bag efter kan vi tage hjem til mig?~
Mig: ~Det kan jeg godt! Glæder mig allerede, kan Thor?~
Alfred: ~Ja, det var hans ide :)~
Mig: ~Okay, jeg bliver nød til smutte. Vi skrives~
Alfred: ~Ses~Jeg bliver nød til at få snakket med nogle af pigerne, men jeg når kun lige at gå hen til dem, da klokken ringer.
Jeg sætter mig ned, Victor kommer ind. Men hvor er Amalie? Han ser ikke glad ud... Jeg aner ikke hvad der sker! Jeg har lyst til at snakke med ham, men det bliver nok lidt svært...
Jeg får den ide at vi kunne mødes på gangen. Så jeg putter fingeren i vejret og spørger om jeg må gå på wc. Heldigvis får jeg lov, men jeg ved ikke med Victor... Jeg venter 5 minutter og så kommer han.
"Hvad vil du tale om (dit navn)?"
"Victor... Det ved du godt. Hvor er Amalie?"
"Hun er taget hjem?...?"
"Ved du hvorfor?"
"Jeg gider ikke tale om det lige nu!" Jeg kan se han græder, jeg håber virkelig ikke det er min skyld.
"Victor du ved godt at vi er bedste venner ikke?"
"Jo, og jeg skal nok fortælle dig det. Men lige nu, kan jeg ikke"
"Det er okay, jeg forstår... Skal vi blive lidt her ude?" Jeg trøster ham, men han skubber mig væk.
"(Dit navn) du kan bare gå ind, jeg kommer om lidt"
"Er du sikker?"
"Ja" jeg går ind i klassen og venter bare på at Victor kommer ind. Men det gør han ikke.
Hvor bliver han af?....
YOU ARE READING
Citybois og jeg
FanfictionÅh hvor ville man ønske livet var nemt. Bare sådan forsvinde fra ens problemer, og lade dem forsvinde som sne på en sommerdag. Men det er ikke lige helt tilfældet her. - Hvis ikke det ene problem er der, er der et andet. Hvornår mon den drama skride...