Citybois og jeg

Hvor skal jeg hen?

Anthon sidder med sit hovedet begravet i hans hænder.
Mig: "Anth... Vil du snakke om det?"
Han svare ikke. Jeg ligger en arm om ham og prøver at trøste ham så godt jeg kan. Men han er stadig ked af det. Pludselig kommer Thor ud af døren. Jeg bliver lettet, så ved jeg at vi kan få ham til at smile igen. Da Thor ser at Anthon græder reagere han ved at få Anthon op og stå.
Thor: "(dit navn) må jeg lige snakke med Anthon? Alene?..."
Jeg nikker og går forsigtigt ud af skolen og sætter mig på jorden ude foran.

Jeg har ingen ide om hvor længe jeg har siddet der. Men jeg kan sige det ikke var kort tid!
Endelig kommer Thor ud af døren.
Mig: "endelig"
Thor: "undskyld..."
Mig: "nu er du pludselig også ked af det? Hvad sker der nu for det?"
Thor: "Anthon skal nok selv fortælle det..."
Mig: "okay, hvor er han?"
Thor: "han sidder derinde"
Thor sætter sig ned og kigger tungt ned i jorden.
Mig: "Hey det skal nok blive godt igen"
Jeg går ind af døren og finder Anthon sidde og trippe med sine ben. Han græder næsten ikke mere... Det er da en forbedring.
Mig: "Anthon?"
Han kigger op på mig.
Mig: "hvad er der galt?"
Han kigger igen ned i jorden.
Mig: "hvad er der galt med mig, siden du ikke vil fortælle det?"
Anthon: "der er intet galt med dig" mumler han.
Mig: "vil du så ikke nok fortælle mig det?"
Anthon: "jeg kan ikke klare at hører mig selv sige det igen"
Mig: "skal jeg hente Thor?"
Anthon: "nej nej jeg skal nok... Bare vent lidt"
Mig: "vi kan også gå hjem?"
Anthon: "okay, gå ud til Thor. Jeg skal hurtigt noget"
Mig: "okay??"
Jeg går ud af døren igen og Thor sidder der stadig, men nu med sin telefon.
Thor: "fortalte han det?"
Mig: "nej"
Thor: "vent hvorfor??"
Mig: "han havde brug for noget mere tid til at kunne klare høre sig selv sige det igen. Eller sådan noget"
Thor: "når... Okay... Forståeligt"
Mig: "ved du hvad han hurtigt skulle?"
Thor: "nej har ingen ide"
Mig: "mærkeligt"
Der bliver stille, men hurtigt braser Anthon ud af døren.
Anthon: "skal vi gå?"
Thor: "hvor hen?"
Anthon: "vi kan gå ned forbi (dit navn) og så se hvor vi ender?"
Mig: "det kan vi vel godt"
Vi begynder at gå. Men jeg kan ikke stoppe den tanke om, hvorfor Anthon ikke er ked af det mere?
Mig: "Anthon hvad var der galt?"
Anthon: "jeg skal nok sige det..."
Mig: "men hvorfor ikke nu?"
Anthon: "jeg kan ikke..."
Anthon kigger ned i jorden, og jeg kan fornemme jeg ikke skulle have sagt noget. Thor tager en arm om ham, og vi går videre.

Da vi står ved mit hus stopper drengene op.
Mig: "hvad så?"
Anthon: "kan jeg hurtigt låne toilettet"
Mig: "øhh? Ja self"
Thor: "jeg går med"
Mig: "med Anthon på toilettet?" Griner jeg.
Thor: "nej med ind" Thor griner også.
Mig: "jamen damerne først"
Jeg holder døren for dem, og bukker en gang.
Anthon: "tak" han griner af hvor dum jeg er. Men går indenfor.
Anthon: "hvor er toilettet?"
Mig: "dernede" jeg peger ned af gangen, og Anthon går ned for enden.
Thor: "vil du ikke vise mig dit værelse?"
Mig: "øh jo self?"
Jeg går ned af den samme gang som Anthon, men drejer ind til en trappe som ender ved mit værelse.
Thor: "det er et lille værelse"
Mig: "jeg bor her jo heller ikke rigtigt"
Thor: "når ja... Hvordan går det med dig og din mor?"
Mig: "jeg har slet ikke snakket med hende siden jeg er flyttet"
Thor: "savner du hende slet ikke?"
Mig: "ærligt? Så prøver jeg at ligge hende bag mig"
Thor: "men hun er din mor?"
De ord... 'Hun er din mor' de få ord... Sidder dybt i mig. 'Din mor' skulle jeg tilgive hende? Altså jeg havde nok heller ikke fortalt mor hvis jeg datede Thor eller Anthon? Men nej, jeg er jo teenager? Det er jo meningen de voksne skal gøre det rigtige. Og få os teenagere på rette vej. Men hun er ikke et godt forbillede for mig!
Mig: "også selvom hun er min mor. Har hun ikke opført sig, som en rigtig en"
Thor: "tro mig. Alle laver fejl... Dem har jeg lavet millioner af! Men også selvom det har såret nogle. Har de tilgivet mig... Så fx. Anthon"
Mig: "men... Jeg har ikke tilgivet hende..."
Thor: "det bliver..."
Mig: "endnu..."
Thor: "vil du ikke love mig du tilgiver hende?"
Mig: "er du min nye mor?"
Thor: "nej... Men jeg ved hvad der er godt for dig"
Mig: "okay mor, hvornår tømmer du så min ble?"
Thor begynder at grine.
Thor: "du ved jeg bare vil dig det bedste ik'?"
Mig: "jo jo mor"
Thor løber hen mod mig og begynder at kilde mig. Men Anthon braser ind af døren og sender Thor et forvirret blik. Det får Thor til at stoppe...
Anthon: "woooow en kjole"
Anthon går over mod mit tøjstativ, hvor min fest kjole hænger.
Mig: "tak"
Thor: "jeg er enig. Wow en kjole"
Anthon: "må vi ikke se den på?"
Mig: "vent nu, som i lige nu?"
"Ja!" Råber Anthon og Thor i kor.
Mig: "øhhhh? Okay. Så går jeg lige ud og tager den på"
Jeg går ud af værelset med kjolen i hånden og går ned til badeværelset.
Mig: "må vi ikke se den på?"
Jeg griner for mig selv, mens jeg trækker kjolen over hovedet. Det er en lidt kort kjole, med kun et ærme. Ærmet går kun over skulderen og har små glitter stykker klistret fast.
Kjolen er rigtig flot! Men matcher overhovedet ikke mit løse hår. Så jeg sætter det op i en knold og går hen mod mit værelse. Inden jeg går ind får jeg den ide at jeg lige 'posere' foran dem. Så jeg går ned af trappen og ud i gangen, tar mine ballerina sko og går op af trappen igen.
Da jeg er inde på værelset, vender og drejer jeg mig. Og laver den såkaldte 'føler'. Drengene står bare med åbne mund og store øjne. Jeg håber de nyder hvad de ser! 10hi.
Mig: "når er kjolen lige så køn på mig, som på stativet?"
Thor: "nej... Den er er meget smukkere. Den er..."
Anthon: "Wow"
Thor: "ja... Den er Wow"
Mig: "Nurh tak drenge!"
Anthon: "du skal da ikke takke"
Midt i det hele ringer Anthon's telefon, han tar den og går ud af døren.
Mig: "jeg må nok også klæde om igen"
Thor: "nej vent, du ser så smuk ud"
Mig: "var jeg ikke det før da?"
Thor: "jo da! Men nu er du Wow"
Mig: "ej men jeg kan da ikke rende rundt med det her resten af dagen?"
Thor: "hvorfor ik?"
Mig: "Thor hvor er du fjollet"
Anthon kommer ind af døren og ser helt ked af det ud.
Anthon: "i må hellere følge med"
Mig: "hvad er det der sker?"
Anthon: "jeg fortæller det i bilen"
Bilen? What?!
Mig: "kan jeg klæde om først?"
Thor: "ej er det, det eneste du tænker på lige nu?"
Mig: "så du tror jeg vil rende sådan rundt udenfor?"
Anthon: "kan i ikke stoppe med at diskutere. Og bare kom med ud i bilen?"
Mig: "men hvilken bil?!"
Anthon: "kom nu bare med"
Jeg er så forvirret at jeg bare gør hvad han siger.
I bilen sidder en mand med jakkesæt og solbriller. Er vi med i en film eller hvad?! Jeg forstår ingenting!!! Bilen er stor, og drengene sætter sig ind bag i.
Manden: "Hey du. Du skal ikke sidde der"
Mig: "hvor så?"
Manden: "oppe ved mig"
Jeg er nok lidt bange, og reagere ved at gå ind i bilen foran.
Jeg kigger tilbage men man kan intet se bag i bilen.
Hvor skal jeg hen?
Mig: "hvad er det vi skal?"
Manden: "vær sød at tie stille"
Mere siger han ikke før han drejer nøglerne og begynder at køre væk fra mit hus.

-
Så kom der mere så lovet!❤️ håber i kan lide dette kapitel😘 Hvor tror i de skal hen?🙈 Husk altid at skriv din mening👇 og så må du egentlig have en god aften😍