Citybois og jeg

Det... Det... Det er Amalie

Jeg går hjem. Jeg har stadig ikke set Victor. Jeg håber bare han er okay.
Da jeg er hjemme vælger jeg at ringe til Victor. Han tar den ikke... Jeg kan mærke at der er noget helt gjalt. Jeg tar overtøj på og løber hen på skolen. Jeg ved ikke om han er der, men jeg kan ikke lade ham være. Efter jeg har løbet hele skolen rundt stopper jeg op. Jeg kan overhovedet ikke se ham, jeg skal lige til at give op, men pludselig hører jeg en råbe "(DIT NAVN)"
Jeg kigger over det hele, hvem sagde det? Det lød som Victor, men hvor er han?
"(Dit navn) jeg er her oppe!" Jeg kigger op, og ser at Victor sidder i et træ.
"Hvorfor sidder du der oppe? Og hvordan er du kommet der op?"
"Bare kom hen til træet, jeg kommer ned nu"
Han klatre ned ad træet, jeg forstår ikke hvad han laver der oppe. Og hvorfor han ikke er taget hjem.
"Hør her (dit navn) hvis nogle i klassen spørger imorgen om du ved hvor jeg var henne idag, så sig jeg var hjemme hos min farmor please..."
"Ja self, men så skal du også fortælle hvad det er der sker?"
"Jeg kan ikke fortælle det her, kan vi ikke tage hjem til dig?"
"Jo da" vi gik hjem til mig og satte os op på mit værelse.
"Victor?"
"Hvad?"
"Hvad er det der sker?..." Victor kigger ned i gulvet, han prøver at sige noget men han stopper.
"Det... Det... Det er Amalie"
"Hvad? Du ved du kan fortælle mig alt"
"Jeg har... Jeg har slået op med Amalie. Så drengene i klassen er efter mig"
"Vent... Hvorfor har du det?"
"Jeg kan ikke lide hende mere. Jeg hader at alle har den holdning til mig at jeg er en smartass. For det er jeg jo ikke vel?"
"Nej, men drengene? Hvad gør du?"
"Jeg ved det virkelig ikke. Jeg har allerede mistet Tobias, jeg troede faktisk at han var min ven" Victor er lige ved at græde.
"Victor, du ved at jeg altid vil være der. Og jeg håber du kommer i skole imorgen, jeg skal nok hjælpe dig"
"Tak (dit navn) men du skal ikke rodes ind i det her. Jeg skal nok komme i skole imorgen, nu skal jeg bare finde på en grund til hvorfor jeg ikke er komme hjem endnu"
"Du kan bare sige at jeg havde brug for din hjælp til nogle lektier"
"Okay tak. Jeg må nok hellere gå nu"
"Okay vi ses" Victor går ud af døren, jeg smider mig i min seng. Victor vil ikke have mig rodet ind i det... Men hvad nu hvis jeg hjælper ham, uden han ved det? Jeg må prøve, jeg kan ikke miste Victor igen.
Da jeg hører min mor er kommet hjem skynder jeg mig egentlig bare ned til hende.
"Hej skat, undskyld at mit arbejde tog over tid"
"Det er okay mor, har far skrevet?"
"Nej, du må altså snart tænke på noget andet. Der kan gå flere måneder før han finder et hus? Så hav tålmodighed" jeg gider slet ikke svare hende. Jeg løber bare op på mit værelse, ligger mig under dynen og skriver til Alfred.

Mig: ~Hej Alfred, har virkelig brug for at skrive med en der ikke er ked af det eller ligeglad med mig. Kan du skrive?~ der går ikke lang tid før en besked fra Alfred popper frem.
Alfred: ~Du ved hvem du altid kan komme til. Jeg kan altid skrive ;)~
Mig: ~Super, hvad har du lavet idag?~
Alfred: ~Faktisk, ingenting. Hvad med dig?~
Mig: ~Jeg har ledt efter Victor, og prøvet at snakke med min mor. Begge ting lykkes! men fuck det kom der intet ud af~
Alfred: ~Nedern. Håber det løser sig~
Mig: ~Det skal det nok. Nyt emne, hvor på strøget skal vi mødes på fredag?~
Alfred: ~Det ved jeg ikke, det ser vi da bare på der~
Mig: ~Okay, jeg glæder mig!~
Alfred: ~Også mig, jeg må løbe. Vi skrives~
Mig: ~Ja ses~

Jeg valgte at gå i seng, det er det eneste sted, jeg rigtig kan være mig selv.