Citybois og jeg

Hans arme om mig

Jeg vågner ved at jeg kan dufte morgenmaden ude fra køkkenet. Egentlig er jeg ikke sulten, men det er den dejlig måde at vågne på. Jeg kan ikke tænke på andet end Victor, jeg tror virkelig han er sur på mig...
Efter jeg havde taget tøj på gik jeg ud i køkkenet.
Mig: "det dufter godt"
Farmor: "tak søde"
Jeg smiler.
Mig: "hvor er far?"
Farmor: "inde på værelset"
Mig: "er han vågen?"
Farmor: "ja ja, bare gå der ind"
Jeg gik hen til værelset og bankede på døren.
Far: "kom ind"
Jeg åbnede døren, og gik ind.
Mig: "Godmorgen far"
Far: "godmorgen, har du sovet godt?"
Mig: "ja, men far?"
Far: "ja, hvad er der?"
Mig: "jeg tænkte på om du ikke kunne kører mig ud til en af mine venner? Det er en fra min gamle klasse, og jeg tror vi har brug for en sidste dag sammen"
Far: "jo self, du giver mig bare adressen"
Jeg tager min mobil frem og viser ham adressen på min mobil.
Han smiler og jeg går ud af værelset. Jeg håber bare Victor er hjemme.

Jeg sidder i bilen på vej ud til Victor. Jeg er ked af, at vores samtale igår sluttede så dårligt. Jeg sidder helt i mine egne tanker, så jeg ligger ikke mærke til far stopper bilen.
Far: "skal du ikke ud?"
Mig: "må, jo. Tak for turen"
Han smiler til mig, jeg går ud og lukker døren efter mig.
Jeg kigger på døren og ringer på. Lidt efter ser jeg Victor's mor i døren.
Victor's mor: "Hej (dit navn)"
Mig: "hej, er Victor hjemme?"
Victor's mor: "ja, men han er dsv ikke i så godt humør"
Det er sikkert min skyld, tænker jeg.
Mig: "nå okay, men må jeg komme ind?"
Victor's mor: "ja self" jeg går ind af døren, og hun lukker den efter mig.
Jeg smiler til hende og går op på hans værelse.
Jeg banker stille på. Der er ikke nogle der svare, så jeg banker på igen.
Victor: "hvem er det?"
Mig: "(dit navn)"
Han svare ikke. Jeg venter lidt, men der sker ikke noget. Jeg trækker ned i håndtaget, men døren er låst.
Victor: "hvad vil du?"
Mig: "snakke med dig"
Victor: "om hvad?"
Mig: "kan du ikke bare lukke mig ind?"
Han svare igen ikke. Men efter lidt tid låser han døren op. Han sidder på sengen og ser trist ud, han har ikke grædt. Men han ser ikke glad ud. Jeg lukker døren efter mig, og sætter mig ned ved siden ad ham"
Mig: "undskyld"
Han kigger væk fra mig og ned i gulvet.
Mig: "jeg forstår godt du er sur på mig, men jeg bliver nød til det"
Victor: "men hvorfor?..."
Mig: "vil du hører hele historien?" Han nikker stille. Og jeg begynder at fortælle det hele, alt det med mor. Og hvor sur jeg var blevet på hende. Imens jeg fortæller det, bliver jeg rigtig ked af det. Nu flere gange jeg siger det til nogle, nu værre føltes det.
Da jeg har fortalt det hele, siger Victor ikke noget. Jeg tror ikke han havde set jeg rent faktisk græd.
Mig: "Victor hør... Jeg vil jo ikke miste dig. Men vi kan jo stadig have kontakt til hinanden?"
Han svare ikke. Jeg skal lige til at rejse mig og gå, da han griber fat i min hånd. Jeg sætter mig ned igen og kigger på ham.
Han ligger hans arme om mig. Jeg læner mit hoved på hans skulder, og tar mine arme rundt om ham. Efter lidt tid, slipper vi hinanden. Jeg tørre mine tåre væk. Og kigger på ham.
Mig: "og fordi jeg jo skal skifte skole imorgen, tænkte jeg på at vi to. Kunne have en hel dag sammen idag?"
Han nikkede stille, men det var ikke helt overbevisende.
Mig: "altså hvis du ikke vil. Kan jeg godt gå igen"
Victor tøvede.
Victor: "jeg vil godt... Men jeg er ikke lige den sjoveste at være sammen med idag"
Mig: "men vi kan måske gøre dagen sjov, sammen?"
Han kigger op på mig og smiler. Endelig føles det som om, han har tilgivet mig.

-

Husk jeg elsker at hører jeres mening!❤️👇