Jeg vågnede ved at min mobil ringede. Jeg tog den, og hørte et højt skrig.
Sofie: "OMG (dit navn) HAR DU SET DET BILLEDE ANTHON HAR POSTET?!"
Mig: "Når ja det..."
Sofie: "ALLE PIGERNE SNAKKER OM DET! TJEK FACEBOOK!!!"
Mig: "Jeg er altså lige stået op"
Sofie: "Nå, sorry...."
Mig: "det er okay"
Sofie: "FEDT! HVORDAN ER HAN? ER HAN SØD? FORTÆL!!!"
Anthon er vågnet, og ser mega træt ud.
Anthon: "Hvad sker der?"
Jeg kigger undskyldende på ham.
Sofie: "vent... Hvem var det?"
Mig: "det er..." Jeg når ikke at sige mere før Anthon tar min telefon.
Anthon: "Det er Anthon, hvem er du?"
Sofie siger intet, men man kan hører nogle høje skrig bag i.
Sofie: "he.. He Hej. Jeg er Sofie. (Dit navn)'s veninde"
Anthon: "fedt, hør er der andre piger til stede?"
Jeg kigger surt på Anthon, han er helt sikkert på damejagt. Og så på dem i min klasse? Han ved jo hvad de har gjort...
Et par piger kommer hen til telefonen og råber "JAA"
Anthon begynder og smile...
Anthon: "fedt, Hey piger, kan vi aftale noget?"
Pigerne råber "ja" i kor.
Anthon: "På mandag er i totalt venlige mod (dit navn)"
Pigerne råber igen "ja" i kor.
Han griner og lægger på.
Anthon: "det var da fedt"
Jeg smiler bare, sådan rigtig meget.
Anthon: "er du okay?"
Jeg smiler endnu mere men råber ja op i hovedet på ham.
Han griner og smiler tilbage.
Mig: "tak"
Anthon: "det var da ikke noget"
Mig: "jo! Jeg håber bare de holder hvad de lover"
Anthon: "hvis de ikke gør, kommer jeg op på din skole"
Jeg griner lidt og rejser mig fra sengen.
Mig: "skal vi ikke lave noget mad?"
Anthon: "jo lad os det"
Vi går ud i køkkenet, og laver nogle pandekager. Der dufter virkelig godt, og bliver bare endnu mere sulten.Anthon tar panden og kaster en Pandekage i vejret. Han taber den..
Mig: "Wow et talent du har" griner jeg.
Han griner også, og prøver så igen. Det lykkes ikke, men det ser rigtig sjovt ud.
Jeg tror vi brugte 2 timer på de pandekager, men det var det hele værd! De smager fantastisk!
Anthon har fundet mælken i køleskabet, og tar en ordentlig slurk. Da han tager glasset væk, ser jeg han har det stort mælkeskæg. Det ser virkelig komisk ud! Så jeg kan ikke stoppe med at grine.
Han griner også selv.Jeg har det super sjovt i Anthon's selskab. Han er da også pisse sød!
-
Virkelig undskyld at kapitlerne bliver så korte... Men det gør også at jeg oftere kan ligge nye op. Så jeg håber det er okay.
Hvad synes i om kapitlet?❤️👇
YOU ARE READING
Citybois og jeg
FanfictionÅh hvor ville man ønske livet var nemt. Bare sådan forsvinde fra ens problemer, og lade dem forsvinde som sne på en sommerdag. Men det er ikke lige helt tilfældet her. - Hvis ikke det ene problem er der, er der et andet. Hvornår mon den drama skride...