Citybois og jeg

Flytte?

Da min mor får øje på mig, ser hun meget forskrækket ud. Men ærligt tror jeg ikke jeg ser bedre ud selv.
Emma: "far jeg har sagt til (dit navn) at hun gerne måtte spise med. Det er okay ik?"
Emma's far: "jo self"
Hendes far kommer hen til mig og rækker sin hånd ud.
Emma's far: "Hej jeg hedder Brian"
Mig: "jeg hedder (dit navn) jeg griber hans hånd og slipper den hurtigt igen.
Brian: "nå det her er så (din mor's navn)"
Emma trykker hånd med min mor og de hilser på hinanden. Jeg vil ikke fortælle at hun er min mor, det vil bare blive så akavet det hele. Eller det er det allerede. Emma puffer til mig og hvisker,
Emma: "hils lige på hende"
Jeg nikker og går langsomt hen mod min mor. Jeg tager hånden frem og kigger nervøst op på hende.
Mig: "(dit navn)"
Min mors blik ser chokeret på mig, men trykker stadig min hånd.
Mor: "(din mor's navn)"
Hun smiler til mig og jeg tager min hånd til mig. Jeg ved godt jeg tænkte jeg ikke ville fortælle Emma det, men hun bliver nød til at vide det.
Mig: "kan du ikke lige vise mig hvor toilettet er?" Hvisker jeg til Emma.
Emma: "øh jo self?"
Hun følger mig igennem huset, og viser mig toilettet, hun skal lige til at gå igen. Men jeg stopper hende.
Mig: "vent lige Emma"
Emma: "hvad så?"
Mig: "du ved hende (din mor's navn) ik?"
Emma: "hvad er der med hende?"
Mig: "det er min mor.."
Emma: "det løgn ik?"
Mig: "nej! Det er virkelig akavet"
Emma: "det er ikke det jeg tænker på. Hallo vi bliver søstre!"
Mig: "men jeg er uvenner med min mor! Pga din far..."
Emma: "Hey min far har intet med det at gøre"
Mig: "du har ret..."
Emma: "omg prøv at tænk på hvis de flytter sammen?!"
Mig: "så håber jeg vi flytter her ind, og ikke ind i min mors hus" griner jeg.
Emma: "nå skynd dig ind på toilettet, jeg går ud igen"
Mig: "jeg skulle altså ikke på toilettet"
Emma griner og vi går sammen ind i køkkenet igen.
Brian: "jeg hører i to kender hinanden" siger han og kigger på mig og så hen på min mor.
Jeg nikker forsigtigt og kigger på min mor. Hun ser forvirret ud. Godt jeg ikke er hende.
Brian: "så godt så i er i familie"
Mig: "ja, hun er min mor"
Min stemme er sløv, og knækker midt i sætningen.
Mor: "men vi er faktisk ikke på talefod lige fortiden..."
Brian: "jamen det bliver i nød til i aften" siger han og giver et stort smil fra sig. Min mor og jeg nikker bare og smiler falsk. Eller jeg smiler falsk. Jeg tror ærligt at min mor er glad for det.
Emma: "hvornår er maden klar?"
Brian: "om 10 minutter"
Emma nikker og kigger på mig.
Emma: "tænk vi bliver søskende.
Mig: "så bliver du den bedste af slagsen"
Emma: "årh nu fedter du bare"
Jeg griner og puffer blidt til hende. Emma's og mit lille øjeblik bliver afbrudt af min mor. Hun trækker mig til side, sikkert for at snakke med mig. Men det er nok også ved at være på tide.
Mor: "jeg vidste ikke du kendte hende"
Mig: "jeg vidst ikke i var kærester"
Mor: "er du virkelig stadig sur?"
Mig: "der er ikke gået mere end 1 uge??"
Mor: "men du kan blive hendes søster"
Mig: "hvorfor taler du så meget uden om?"
Mor: "det gør jeg da ikke"
Mig: "jo. Men ligemeget. Hvor langtid har i datet?"
Mor: "2 måneder..."
Mig: "og fortæl mig så, hvorfor du ikke ville fortælle mig det?"
Mor: "jeg vidste jo ikke om det holdte. Du har sikkert også været ude med en fyr uden at fortælle mig det!"
Mig: "du lyder som mine veninder nu. Men forskellen er, at du er min mor!"
Mor: "er der intet jeg kan gøre for at se dig igen?"
Mig: "du skal være glad for du valgte Emma's far"
Mor: "flytter du så hjem??"
Mig: "nej! Jeg skal gennemføre niende klasse, og så kan vi se hvad jeg vil"
Mor: "men jeg er sikker på du kan få en plads i din gamle klasse"
Mig: "som om jeg gider. Du havde så travlt med at date, at du ikke opfangede jeg faktisk havde det dårligt i min klasse"
Mor: "du er da venner med Victor"
Mig: "ja efter vi ikke har snakket sammen i et år. Og tror du virkelig at Victor kan rede min røv hver gang Amalie er ude efter mig?"
Mor: "Amalie? Hende den søde?"
Jeg griner af hende, hun fatter ingenting.
Mig: "hvis hun er sød, hedder jeg Bodil. Og så vidt jeg ved døbte du mig (dit navn)"
Mor: "hun virkede ellers så flink til klasse festen"
Mig: "klasse festen? Som vi holdte i 6. Klasse?"
Mor: "ja den"
Mig: "hun har ihvertfald forandret sig som en lille bicht"
Mor: "hov hov tal pænt"
Min mors og min samtale bliver afbrudt af Brian.
Brian: "kommer i? Der er mad!"
Jeg ser det som en mulighed for ikke at kunne tilgive min mor lige nu. Så jeg løber, alt hvad jeg kan, ud til Emma.
Emma: "hvad skulle det til for?"
Mig: "min mor prøver at ordne tingene mellem os"
Emma: "kan du ikke nok tilgive hende, hallo vi bliver søstre!"
Mig: "det er ikke så let gjort som sagt"
Emma: "undskyld, men det kunne være for fedt!"
Mig: "ja self kunne det være det"
Brian: "er i søde at sætte jeg ned?"
Vi nikker og sætter os ned ved siden af hinanden.

Aftenen er hurtigt ovre, og min mor skal til at gå, men inden da hiver hun fat i mig igen.
Mig: "mor kan vi ikke tage den på et andet tidspunkt?"
Mor: "nej, jeg bliver nød til at snakke om det her nu. For jeg ved du ikke vil lade mig tale på andre tidspunkter"
Hun har ret, men jeg vil heller ikke lade hende tale nu.
Mig: "så sig det hurtigt. Jeg skal snart hjem"
Mor: "hvad kan jeg gøre for at du tilgiver mig? Jeg ved godt jeg har dummet mig, men jeg savner dig. Du er min datter"
Min mors stemme er ikke hård som sidst vi snakkede, hendes stemme lyder såret. Jeg ved ikke hvordan, men den påvirker mig. Uforskammet stemme.
Mig: "jeg... Jeg kan godt tilgive dig. Men jeg flytter ikke hjem i hverdagene. Men hver anden weekend"
Mor: "åh hvor skønt! Hvor jeg glæder mig til st få dig hjem"
Mig: "først i næste weekend"
Mor: "først i næste weekend"
Jeg nikker og går ind til Emma.
Brian og min mor står og taler lidt, men kommer så hen til os.
Brian: "inden (dit navn) og hendes mor går, bør vi nok fortælle jer en ting"
Jeg kigger på Emma, og hun ser lige så forvirret ud som mig.
Brian: "(din mor's navn) og jeg flytter sammen"
Jeg taber kæppen 20 gange ned igennem gulvet. Altså det bliver da okay? Men de har kun kendt hinanden i 2 måneder? Jeg håber bare ikke de går fra hinanden..
Emma: "så (dit navn) og jeg skal flytte sammen?!" Siger hun med et smil der fylder hele ansigtet.
Brian: "ja"
Emma's smil bliver endnu større, og hun vender sig rundt og kigger på mig. Jeg smiler stort til hende, og hun får et lille hvin fremgjort.

Kort tid efter går min mor ud af døren og forlader huset. Emma og jeg har sat os ind på hendes værelse og diskutere om alt vi kan lave sammen når vi bor sammen.
Mig: "men Emma?"
Emma: "nu gør du mig bekymret. Hvad er det?"
Mig: "jeg skal kun bo hver anden weekend hos min mor. Jeg går jo stadig i skole i Gentofte"
Emma: "det er rigtig nok. Men hver anden weekend kan vi holde sleepover osv. Endelig har jeg sådan en søster jeg kan dele alt med! Åh hvor jeg glæder mig"
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke flipper lige så meget ud som Emma. Måske er jeg bare ikke typen der flipper sådan ud? Arh jeg ved det ikke.
Mig: "jeg må også til at komme hjem"
Emma nikker og følger mig ud til døren.
Emma: "tak fordi du var her i aften"
Mig: "altid du ringer bare"
Emma: "så kræver det nok jeg har dit nummer"
Vi griner kort og så udveksler vi numre. Jeg vinker farvel, og så er jeg gående ned af vejen, hen til stationen.

-

3 kapitler på en dag!❤️ håber i er glade for det😘
Husk skriv din mening😍👇