"Hej (dit navn)" hører jeg en stemme sige. Det er Thors mor.
Mig: "Hej" siger jeg og smiler.
Vi går op på Thors værelse. Der roder næsten ikke, der er rigtig hyggeligt!
Thor: "vil i se en film?"
Anthon: "klart nok"
Munke: "det kommer nok an på filmen"
De kigger spørgene på mig.
Mig: "altså jeg gider ikke se en eller anden film med ninjaer"
Vi griner lidt af det.
Anthon: "jeg synes du skal bestemme (dit navn)"
Thor: "jeg er enig"
Munke: "ej jeg gider ikke se en prinsesse film"
Mig: "jeg sætter skam heller ikke prinsesse film på! Men en anden pige film"
Munke: "ej helt ærligt. Drenge sig dog noget til hende?"
Thor: "jeg er altså ligeglad med filmen"
Anthon: "det er jeg også"
Munke: "okay okay, hvilken film er det så?"
Mig: "mean girls"
Den er virkelig piget, og derfor driller jeg Munke lidt. Jeg håber han forstår det.
Jeg har self allerede selv set den, så jeg følger ikke med. Men holder kun øje med Anthon som stirre på mig. Jeg får lyst til at spørge hvad han har gang i. Men hans bløde øjne stopper mine tanker, og får mig til at slappe af.
Da filmen er slut kigger jeg stadig på Anthon, men munke afbryder det ved at grine.
Munke: "hvad er der med jer to" griner han.
Anthon: "ik noget" svare Anthon hurtigt. Jeg griner, det tror jeg vi alle gør.
Munke: "shiiit, jeg skal hjem"
Thor: "allerede?"
Munke: "ja dsv."
Mig: "jeg tror også jeg tar hjem"
Anthon: "også mig"
Thor: "jamen okay så, lad os gå ned"
Vi går ud af thors værelse, og ned til døren.
Mig: "vi ses Thor" jeg går hen og krammer ham og går ud af døren. Munke kom også ud, men pludselig lukkede Thor døren.
Mig: "hvad sker der?"
Munke: "jeg har ingen ide"
Jeg banker på døren, men ingen åbner.
Mig: "ej helt seriøst hvad er det de laver?"
Munke: "det ved jeg ikke"
Der blev lidt tavshed.
Munke: "skal vi ikke bare gå?"
Mig: "jo lad os... Hvor er de dog irrereterene"
Munke: "de har jo nok en grund"
Mig: "men de lader os jo vente?"
Munke: "det er derfor vi går nu"
Vi går ned af vejen men pludselig hører vi Anthon råbe efter os.
Anthon: "MUNKE! (DIT NAVN)!!! VENT LIGE"
Vi stopper op og ser Anthon løbe hen mod os.
Anthon: "ej det må i virkelig undskylde. Det bare (dit navn) må jeg spørge dig om noget?"
Mig: "øhhhh, ja self?"
Anthon: "okay.. Øhm... Jeg tænkte på om du ville..."-
Jeg skylder en så stor undskyldning for ikke at have været aktiv i jeg ved ikke hvor længe!😁 Men det er sådan at min grund er rigtig dårlig... Jeg har bare virkelig ikke haft tid. Lige her og nu sker der sindsygt meget for mig, hvilket mine venner slet ikke tror om mig...😂 Men det er rigtig nok.
Jeg håber i lige kan bære over med det😓 Jeg er rigtig sikker på at der går lang tid før at jeg holder en så lang pause, igen.
Forresten hvad synes du om kapitlet? Hvad tror du Anthon vil sige til dig? Og har du ønsker til historien? Så husk at smid en kommentar👇 Og hvis du er en der er aktiv på min historie må du meget gerne stemme!😉
Og OMFG!!! Tak for over 4.000 visninger, i ved ikke hvor meget det betyder😽 Hav en god dag😍
ВЫ ЧИТАЕТЕ
Citybois og jeg
ФанфикÅh hvor ville man ønske livet var nemt. Bare sådan forsvinde fra ens problemer, og lade dem forsvinde som sne på en sommerdag. Men det er ikke lige helt tilfældet her. - Hvis ikke det ene problem er der, er der et andet. Hvornår mon den drama skride...