jeg er ikke 5

109 1 0
                                    

Tiden gik, om 3 dage var det jul. Hver dag havde jeg fået en lille ting, jeg havde fået nogle billeder med et citet bage på, en ring, en lille bog hvor jeg kunde sætte billeder ind med minder med Marcus og jeg, og så havde jeg fået noget slik. Noget af slikket havde jeg delt med Marcus, han havde spist det meste af det vi havde delt, han havde ikke lagt mærke til det, men jeg var glad for at han havde spist det meste af det. Resten af slikket havde jeg lagt ned i en skuffe. Jeg har ikke taget så meget på. Jeg er stadig meget tynd, jeg spiser heller ikke særlig meget. Mor har flere gange nævnt at jeg har tabt mig, helle min klasse har nævnt det, Martinus har nævnt det, alle har nævnt det....
Jeg skal i dag købe den sidste julegave, den er til Marcus. Jeg ved ikke hvad jeg skal give ham. Altså jeg hsr tænkte lidt på en rejse til manchester.
Okay jeg tror det er det jeg gør, en rejse til manchester for mig og Marcus og så skal vi se manchester United spille. Det syntes jeg er en god idé.
Jeg fandt min computer, og bestilte flybilletter, hotel og billetter til fodboldkampen.
Da det var gjort skrev jeg et kort hvor det stod i, printede biltterne ud og lagde det i en kuvert samt et billed af hotellet.
Det jeg har skrevt i kortet et:
Kære Marcus
Glædelig jul.
Jeg har virkelig haft svært ved at finde en gave til dig. Det skulle være noget specielt, for du er noget specielt. Og då er du jo en dreng der her alt, eller næsten alt. Og hvad giver men lige en dreng der her alt?
Jeg fandt frem til at vi to vi skal til manchester i en uge, og så skal vi se manchester United spille.
Elsker dig-Bella<33

Jeg syntes selv det var rat godt skrevet, nu skal jeg bare vente på det bliver jule aften så jeg kan give ham den.

Mor kommer ind på værelset
''du bliver nødt til st pakke en kuffert nu, vi rejser til USA i morgen og skal være der til 6 januar'' sagde hun. Vent hvad, jeg skal ikke til USA jeg skal være i Norge, jeg vil ikke til USA
''Det vil jeg ikke'' siger jeg og kikker trist på hende ''men det bliver vi nødt til, jeg skal arbejde der over indtil den 3 januar og så tager vi hjem den 6'' siger hun med en rolig stemme ''må jeg ikke nok blive'' spørger jeg med en stemme der er ved at knække ''så spørg om du må være lidt hos Marcus. For du skal ikke være alene så længe'' altså tror hun jeg er 5 ''mor, jeg er ikke 5 år længer, jeg er 16'' hun kikker bare på mig ''ja du er 16, men du skal ikke være alene så længe, du spiser ikke med mindre du nærmest bliver tvunget til det'' jeg fælder en tåre, det er jo sandt, jeg nikker ''skat jeg har talt med en læge om det, lægen siger at du har anoreksi'' jeg kikker ned, mor har rat jeg har jo anoreksi...
Jeg finder min mobil og skriver til Marcus
B: kan jeg bo hos dig til den 6 januar, mor skal til USA

Der går lidt før han svare
M:ja self kan du det, hvor når kommer du?
B:i morgen?❤
M:Okay❤❤
B: Marcus
M:øhh ja, du behøver ikke skrive mit navn😂
B:jeg har anoreksi

Normal eller Kendt?Where stories live. Discover now