Normal eller Kendt?

sygehuset

Jeg sidder og græder mens jeg tænker på om jeg skal gøre det. Jeg tror jeg gør det. Jeg har så meget lyst. Jeg tager barberblad og lægger det mod min hud, stile skær jeg, det bløder lidt. En til gang skære jeg. Og en til. Jeg skære i alt 7 gange. Jeg græder og græder mens jeg skære. Jeg vil gøre det en sidste gang, jeg kommer til at ramme lidt forkert og det bløder virkelig meget. Jeg skynder mig at ligge barberblad'et fra mig og ligger min hånd på mit håndled. Jeg vil gerne have hjælp, for jeg bliver ved med at blød. Men min mor er ikke hjemme, og hun skal ikke vide noget om det, Marcus vil jeg ikke snakke med og Tinus ja, hvis han siger han skal over til mig bliver Marcus mistænksom. Det banker på døren nedenunder. Jeg går ned af trappen og hen mod døren, jeg åbner den og der i døren står den dreng jeg mindst ville se lige nu. MARCUS. Han kikker på mir håndled. Der drypper blid ned på gulvet. Jeg bliver svimmel ''er du okay'' spørger han. Jeg når ikke at svare før alt bliver sort.

Marcus synsvinkel
Jeg ved ikke helt hvad jeg har gjort Bella, pludselig var hun bare sur. Jeg forstå virkelige ikke.
Jeg går hjem fra skole, helt alene, normalt ville jeg følges med Bella eller Tinus eller begge, men ikke i dag. Bella og Tinus følges, de skulle vist snakke. Da jeg kommer hjem går jeg bare op på mit værelse og tænker. Jeg tænker over hvad jeg kunde havde gjort.
Jeg kan virkelig ikke komme i tanke om noget. Jeg beslutter at gå hen til hende for at snakke med hende.

Jeg banker på døren. Der går lidt før den bliver åbnet. Det er Bella der åbner døren. Jeg kikker på hende. Hun har grædt, hendes øjne er helt røde og hendes mascara løber ned af hendes kinder. Jeg kikker på hendes hånd, jeg opdag hendes håndled er flyt med sår, hun har cuttet igen... Der er et sår der bløder meget, hun må havde ramt forkert og skåret for dybt. Det har går jo ikke, hvis det bliver ved med at bløde sådan. Der lander blod på gulvet ''er du okay'' spørger jeg og kikker på mig, hun ser svimmel ud. Og pludselig vælter hun, jeg når lige at gribe hende. Jeg finder min mobil og ringer til en ambulance.
Kort efter kommer der en ambulance. Jeg skal køre med. Vi bliver kørt på sygehuset.
Da vi kommer til sygehuset bliver hun som det første kørt ind i et rum hvor hun bliver syet. Jeg ringer til hendes mor og fortæller alt hvad jeg ved. Hun siger at hun ikke kan komme lige nu da hun sidder til et maget vigtigt møde i Oslo, men så snart hun har mulighed for det, så kommer hun.

Jeg tror der er gået 1 time. Jeg sidder bare og venter på at jeg må komme ind til hende. Jeg er så bange for at der er sket noget alvorligt.
Der kommer en mandlig læge hen til mig ''hej, kender du Bella Holt'' spørger han ''ja, det er mim kæreste'' svare jeg ''har du lyst til lige at komme med mig'' spørger han, jeg nikker og rejser mig så jeg kan følge med ham. Vi går ind i et rum, han sætter sig på en stol og jeg sætter mig over for.
''Bella dr blevet syget. Jeg kunde se at hun har cuttet, det der skete var at hun har skåret for dybt og der for mistet meget blod. Lige nu får hun drop med blod'' siger han, jeg nikker ''har du en idé om hvorfor hun kunde havde fundet på at cutte'' spørger han ''altså hun har gjort det en gang for fordi hun fik nogle beskeder der virkelig såret hende. Men hun stoppede. Så her i dag i skole blev hun pludselig sur på mig, jeg har ingen idé om hvorfor, så ville jeg tage hjem til hende og snakke med hende og så 'så' jeg at hun havde cuttet og så ende vi har'' siger jeg ''så det jeg høre er, at du ikke ved præcist hvorfor, men at det godt kunde havde noget med dig at gøre'' sprøger han ''ja, men ved ikke hvad jeg har gjort hende'' siger jeg.
Vi snakker lidt, og så får jeg lov at gå ind til Bella.
Jeg åbner stille døren ind til det værelse hun ligger på. Hun ligger og kikker op i loftet. Hun ligger slæt ikke mærke til at jeg er kommet ind på værelset. Jeg går stille hen og sætter mig ved siden af hendes seng. ''Hei'' siger jeg lavt, hun drejer hovedet og kikker på mig ''vil du være sød at gå'' siger hun ''hvorfor'' spørger jeg og tager forsigtigt hendes hånd

Bellas synsvinkel
''Hvofor'' spørger han ''vil du ikke nok bare være sød at gå'' spørger jeg igen og trækker min hånd til mig. Det var endeligt dejligt at holde i hans hånd, jeg føler mig tryg som altid ved ham, men jeg ved ikke, hvis det er sandt det der stod i beskeden ''Bella jeg går ikke fra dig'' siger han med en helt rolig stemme ''hvorfor elsker du mig ikke længer'' han kikker chokeret på mig ''hvad snakker du om'' han ser totalt forvirret ud ''du elsker mig ikke længer'' jeg begynder at græde, han sætter sig op i hospitalsseng til mig og trækker mig tæt ind til han ''jeg elsker dig mere end noget andet'' visker han ind i mit øre.

Der er stille i lidt tid, ikke en akavet stilhed, men en dejlig stilhed. Jeg ligger bare med hovedet på hans bryst mens jeg græder
''undskyld'' siger jeg og snøfter, han trækker sig lidt væk fra mig så han kan kikke på mig ''for hvad'' spørger han ''for at jeg troede at du ikke elskede mig mere'' han trækker mig tæt ind til ham igen ''du skal ikke undskylde'' visker han.
Jeg rejser mig fra sengen og han ligger sig på midten af sengen og jeg ligger mig mellem hans ben. Han tager sine arme rund om mig og ligger sit hoved på mit. Og så falder jeg i søvn.

Vote og kommenter for næste kapitler. Og så vil jeg lige sige at jeg ligger nr. 3 i Fanfiktion, wow, det syntes jeg er vildt. Tak for at i læser med