Normal eller Kendt?

"du Synger Godt"

Marcus synsvinkel

Vi stod nu i Oslo lufthavn, der var ingen fans, det var dejlgt. Om lidt ville der komme en taxa og køre os til  Grand Hotel. Der var heller ingen fans ved hotelet da vi kom der hen? pludselig undrede det mig at der ikke var nogle fans, der plajer altid at være fans? Altså der er jo altid fans?

Vi vælger bare at ligge os op på værelset, Bella er rimelig frisk, da hun jo sov i flyet, men jeg er træt, for ja det er jeg bare, jeg sov jo ikke. Jeg tror Bella valgte at rediger nogle billeder af mig og hende eller så noget, mens jeg bare lå i senge, jeg lå bare og kikkede mens jeg tænkt. Lige som i flyt tænkte jeg bare. Jeg er engeligt heldig at have Bella. 

Bella's Synsvinkel 

Jeg kom til at tænke på at jeg er den heldigste pige, tænk at jeg har Marcus, Marcus Gunnarsen. Han kunne få en vilken somhelst anden pige, han kunne få hvem han ville og så er det mig han vælger. Der er 1000 piger og sikkert mere, der vil gøre alt for at den Dreng, alt for bare at få et lille kram eller give ham en Higfive. jeg kan få et kram når jeg vil, jeg ser ham sådan stort set hver dag. Marcus kunne vælge mellem alle piger og det er mig han har valgt. Jeg er ikke engang noget særligt. Bare lille Bella fra Danmark det ved at tilfelde mødte en Norsk dreng, og endte med at bo i Norge.

Jeg sider og rediger nogle biledre af Marcus og jeg, jeg har høretelefoner i og sider og synger stille med på den sang jeg høre, det er en dansk sang 'gi' mig danmark tilbage' 

Den ene af mine høretelefoner bliver taget ud af mit øre ''du synger godt'' visker han, jeg rødmer lidt og ryster på hovedt ''jo du gør'' svare han stille, jeg vender mig om og kikker sariøst på ham, så ryster jeg på hovedet igen, han griner bare og kysser mig på kinden og så går han igen?

En besked fra instagram tiker ind, jeg kikker på den, det er en fan profil der har skrevet, jeg åbner min mobil og går ind og læser beskeden

Det kan godt være at Marcus og Martinus holder en pause, men de er stadig kende, og du skal ikke tro at du er noget og at han bliver ved med at gide dig. Hvis jeg ikke tager helt fejl, så gider han dig ikke og du ved det udmærket godt selv.

Jeg kikker længe på den besked, hun har nok rat. En tåre løber stille ned af min kind. Hvordan kan jeg gå og overse det, altså jeg tænker jo over det en gang imellem, men det er jo sandt det hun skriver...

Jeg vælger bare at prøve at inorager det.

Jeg går hen til sengen hvor Marcus ligger og sover, jeg ligger mig ned ved siden af ham og leger med hans hår indtil jeg falder i søvn.