Normal eller Kendt?

var det ikke dyrt

I dag er det 2. December.
Jeg finder noget tøj frem. Så går jeg hen og kikker hvad jeg har fået af Marcus i dag, der ligger en lille kuvert, uden på står der ''husk du er den smukkeste'' han er altid så fløde. Jeg åbner kuverten og der liger ti koncert billetter. VENT! To koncert billetter, og det er til Harry styles. Det må havde været dyrt. Jeg skynder mig at finde min mobil farm og skrive til Mac.
B: skaaaaat?
M: jaaaaa?
B: mener du at vi skal til Harry koncert?
M: ja. På fredag
B: mange, mange, mange gange tak skat😍❤
M:❤❤
B: men
M: men hvad?
B: har det ikke været vold dyrt
M: altså jeg er jo selv sanger og jeg snakkede lidt med sony, og jeg fik noget rabat.
B:😂❤

Jeg forstår ikke at han har givet mig koncert billetter, men koncerten er den 7 på lørdag, så det er fedt.

Jeg gjorte mig klar til at tage i skole og så gik jeg ellers bare ud og ventede på at Marcus og Martinus kom.

Marcus kom ud, men uden Martinus. Han kom hen og kyssede mig på kinden, flettede han fingre ind i mine og så begynde han at gå. Jeg gik forvirret med ''hvor er Martinus'' spurgte jeg, han kikkede bare på mig og lod som om han ikke havde hørt mig. Jeg stopper og kikker på ham, han stopper også ''hvor er Martinus'' spørger lidt mere hørt denne gang, han kikker på mig igen uden at svare ''hvorfor svare du ikke'' spørger jeg ''kan det ikke være lige meget hvor han er'' spørger han og trækker mig vider. Jeg slipper hans hånd og går langsommere. Han standsede og kikkede på mig ''nu fortæller du hvorfor vi ikke følges med Martinus'', han kikker ned i jorden ''vi blev uvenner i morges og så kom vi op og slås og jeg slog ham hårdt på kæben og nu er han pisse pige fornærmet''
''du skulle måske heller ikke havde slået ham'' siger jeg, han kikker surt på mig ''så nu holder du med ham??'' Siger han vredt ''nej det er ikke det jeg siger, men du skulle jo ikke havde slået ham, det var dumt'' han ryster på hovedet ''du holder jo ikke med mig, men min bror'' nu bliver jeg altså lidt sur ''hvad er det du ikke fatter, jeg holder jo med dig, men kan du ikke selv se det er dumt. Vad er det overhovedet i kom op og skændtes om?'' Siger/spørger jeg ''han sagde at jeg ikke tager vores karriere seriøst, og at jeg ikke arbejder hårdt nok på musikken, jeg sagde så at det gjorte jeg. Og så sagde jeg også at han heller ikke tager det seriøst'' jeg kikker på ham ''seriøst bare det, så snak dog om det i stedet for at slås'' jeg gik, det der gad jeg ikke, at de skal være så barnlige, de tager det begge lige sariøst og usariøst, og jeg tænker at deres far havde snakket med dem hvis de ikke var nok fokusert. 

jeg går hurtigt mod skolen, jeg kan fornemme at marcusprøver at nå op til mig, men jeg går bare hurtiger, han kan komme til mig når han har snakket med Martinus, for det der gider jeg ikke. Martinus er mindt lige så usriøs som Marcus er, Martinus render rundt og prøver at få Julies opmærksomhed, det gå så mindre godt, det er rat sjovt at se når han prøver at få hendes opmærsomhed. 

Jeg sætter mig på min plads, og Marcus kommer kort til efter og sætter sig på sin plads, som jo stadig er ved siden af min. Han kikker på mig og han begynder at tale, jeg inorger ham og han bliver vist lidt fornærmet ''hvorfor skal du være så tøssse sur helle tiden'' jeg kikker på ham  ''du skal ikke kalde mig sur, det er jer der er barnlige, jeg tænker at jeres far havde sagt hvis i ikke var sariøse nok omkring musikken. Og desuden så skal Martinus ikke sige at du er usariøs, for han render rundt efter Julie og prøver at få hendes opmærksomhed'' han nikke ''men du kan komme og snakke med mig når i har løst jeres problemer for jeg gider ikke at jeg skal undgå Martinus bare fordi i er uvenner, så jeg lader vær at snakke med jer begge''

Marcus rejser dig og går hen til Martinus, han trækker ham med i på gangen og der står de i et stykke tid. Døren åbner og ind kommer de, de giver hurtigt hinanden et bror kram og så går de hen mod deres pladser. Han satte sig og kyssede mig på kinden ''så det var ikke så svært at løse?'' spørger jeg ''nej det var ikke så svært at løse'' når han lige at sige og så går timen i gange