Normal eller Kendt?

Jennie Sofie

I dag er det den 27 december. Jeg er stadig hjemme hos Marcus, eller ikke lige nu, da jeg er på vej op på fodboldbanerne og mødes med Mie og Laura, vi skal bare gå en tur sammen, da vi alle 3 ikke havde noget at lave, eller jeg havde på en måde, for Jennie Sofie kom i dag og skulle filme noget med drengene, og så gad jeg bare ikke rigtigt være der når drengen skulle være sammen med hende. Jeg går nok hjem og er sammen med dem sener, men ikke lige nu.
Jeg er oppe på banerne og venter på pigerne, Mie har taget sin hund med. Og hvis i nu kommer til at tænke på hvor mine hunde er, den jeg fik af Marcus, den er hjemme hos marcus lige nu, den jeg fik af far, bor hjemme hos ham, da jeg ikke kunde passe to hunde, så far har den, men det er stadig min.
Pigerne kommer og vi går en lang tur, hvor vi bare snakker om alt mellem himmel og jord.

Jeg er nu hjemme, drengen er på Martinus værelse sammen med Jennie Sofie, jeg sider på Marcus værelse. Jeg har været inde og sige hej til dem, men de virkede meget ligeglade med mig, så nu sider jeg her. Jeg kikker i et billedalbum med drengen fra da de var små, til nu. De var så søde som små. de har virkelig ændret sig meget fra da de var små, til nu. Men kan slet ikke kende forskel på dem på de billeder hvor de er helt små.

Døren til værelset åbner og ind kommer Jennie Sofie, hun kommer hen mod mig og rækker sin hånd mod mig, jeg tager i mod den ''hej, jeg hedder Jennie Sofie'' smiler hun ''hej, Bella'' svare jeg, hun sætter sig ved siden af mig ''Marcus har fortalt en masse om dig'' siger hun ''ahha, gode eller dårlige ting?'' Spørger jeg, hun smiler ''kun gode ting, er der da nogle dårlige ting?'' Spørger hun, jeg kikker væk ''nej, nej det er der ikke'' svare jeg lavt, for det jo løgn, der er altid dårlige ting, og der er nok mange dårlige ting hved mig, men den værste er at jeg ikke spiser.

Vi snakker længe, og jeg finder ud af at Jennie Sofie er virkelig sød.

Marcus kommer ind til os med en skål slik ''her er der lidt slik'' siger han og smiler, jeg kikker på ham og han sender et blik til mig du-bliver-ikke-tyk blikket, jeg nikker ''nej du gør'' siger han, mens han er på vej ud af døren ''hvad gør du ikke'' spørger Jennie Sofie meget forvirret ''ikke noget'' sukker jeg, Jennie Sofie tager og spiser noget slik, og opdager hurtigt at jeg ikke spiser noget ''det er jo også til dig'' griner hun og skubber skålen lidt længer over mod mig ''øhhh, nej tak'' svare jeg hende og skubber skålen længer over mod hende ''kan du ikke lide slik'' spørger hun ''kan det ikke være lige meget'' spørger jeg og hun nikker.

Jennie skal blive og sove her, jeg er begyndt at blive ret gode veninder med hende, men hun spørger ind til hvorfor jeg ikke spiser så meget, for det lagde hun vist mærke til, da vi spiste aftensmad. Jeg undlod at svare.
Jennie og Martinus går ind til Martinus, da Jennie skal sove på en Madras der inde.

Jeg skifter til en af Marcus T-shirts og et par nat-shorts, Marcus tager bare sit tøj af, så han kun har boxershorts på, og så ligger vi os i sengen. Vi ligger ansigt til ansigt, han kysser mig hurtigt og ellers så begynder vi bare at snakke.
Vi har nu snakket i ½time tror jeg, da Marcus siger ''du bliver ikke tyk ved at spise, du skal spise mere, du er blevet alt for tynd, det går ikke'' han holder en pause ''jeg savner den gamle Bella, som spiste. Du er smuk nu, men du er bare ved at blive alt, alt for tynd, din krop før, den var helt perfekt''  en tåre løber ned af hans kind ''undskyld'' siger jeg og vender mig om, han trækker mig helt ind til ham ''du skal ikke undskylde, du skal bare spise mere, lov mig det'' siger han og kysser mig på skulderen ''lover'' visker jeg.