Normal eller Kendt?

smukkeste smil

Marcus synsvinkel

Jeg åbner stille døren til hendes hus, jeg banker ikke på, jeg går bare ind. Jeg sætter mine sko, og løber op på Bellas værelse. Hun lægger i sin seng og ser Netflix. "Hvad så smukke" spørger jeg, hun kikker op på mig og smiler, hun rykker lidt på sig, så der er plads til at jeg kan sætte mig ved siden af hende i sengen. Jeg går hen og sætter mig ved siden af hende og kysser hende på kinden. Hun smiler. Hun har det mest fantastiske smil. Hun kikker trist på mig. Jeg smiler til hende og håber på hun vil smile igen, men det gør hun ikke. En tåre løber ned af hendes kind. ''Jeg har skyldfølelse når jeg spiser'' siger hun pludseligt ud i ingenting ''hvad'' spørger jeg lidt forvirret over hendes pludselig sætning ''jeg har skyldfølelse når jeg spiser'' gentager hun ''hvorfor'' spørger jeg hende ''jeg ve det ikke, jeg føler bare ikke at det er rigtigt at spise'' jeg kikker trist på hende ''det er det rigtige at spise'' svare jeg, hun smiler og kysser mig på kinden ''søde jeg er her gennem det er, jeg støtter dig og vil hjælpe dig med at få det bedre og begynde at spise igen'' siger jeg, hendes smil bliver støre og nu smiler jeg også, jeg trækker hende tæt indtil mig ''ved du godt hvor højt jeg elsker dig'' spørger jeg, hun ryster på hovedet ''nej det gør jeg ikke'' svare hun ''jeg elsker dig mere end taco'' siger jeg og hun fniser ''så må du elske mig meget'' siger hun ''det har du rat i. Og jeg vil elske dig uanset hvad'' hun smiler stort og det gør mig glad.

Vi ser en film. Jeg følger ikke rigtig med, da det er en kedelig film, eller det syntes jeg, Bella ser meget optaget ud af filmen, men det er også en pige film, så det giver rimelig god mening.
Hendes mobil som ligger på det lille natbord ringe, jeg ligger tættest på den, så jeg rigger ud efter den for at give hende den, på mobilen står der 'far' så jeg gætter da på at det er hendes far der ring. Hun tager i mod telefonen og tager den op til øret.
''Hej'' siger hun ''ja det går godt'' jeg pauser filmen da hun ikke gjort det før ''hvad er der sket'' spørger hun og rejser sig fra sengen, hun går mod døren, men inden hun går ud laver hun tegn til mig at hun er tilbage om lidt.

Bellas synsvinkel
Jeg er lige gået ud af værelset, jeg snakker med far. Han har sagt at Mille er syg.
F: Ja, hun ligger på hospitalet
B: men er det alvorligt
F: lægerne kan ikke finde ud af hvad hun fejler, men de siger det nok ikke er så alvorligt
B: men hvorfor er hun så på hospitalet, far jeg er forvirret
F: hun faldt meget pludseligt om, hun havde ingen puls og blev der for kørt på hospitalet. Hun ligger i komma lige nu. Lægerne siger at det er noget med hendes hjerte. Men forhåbentlig er det ikke så slemt. Men jeg ringede for at fortælle dig det, for jeg ved ikke om mor har fortalt det, men hun snakkede med Mille og fortalte at du skulle holde jul hos Marcus, Mille aftalte med mor at 2 jule dag skulle hun komme. Men hun kan jo ikke komme nu...
B: okay....

En tåre løber ned af min kind og jeg ligger på, jeg ved ikke hvad jeg skal svare, så jeg valgte jo bare at ligge på. Jeg går ind til Marcus igen, og da han ser jeg græder skynder han sig hen til mig. Han ligger armene om mig og trækker mig tæt ind til ham ''shh det helle skal nok gå'' prøver han at berolige, selv om han ikke ved hvad der er sket ''Mille er på hospitalet'' græder jeg ind i hans bryst ''hvorfor'' spørger han medfølende. Jeg forklare ham det helle og han forstår mig.  Da jeg har fået lidt mere styr på mit gråd og jeg ikke græder så meget, går vi ned i køkkenet til mor. ''Skat, jeg bliver nødt til at tage af sted her om lidt ist'' hun afbryder sig selv, da hun vender sig om og ser at jeg har helt røde øjne, hun skynder sig hen til mig ''hvad er der dog sket'' spørger hun bekymret. Jeg kikker på Marcus, jeg kan ikke sige det igen, det gør mig så ked af det. Marcus forstår hvorfor jeg kikker op på ham og han forklare hvad det er der er sket. ''Nåår søde, det helle skal nok gå, Mille skal nok blive rask, men jeg har meget travlt, jeg bliver nødt til at rejse i dag i stedet, der ligger penge så i kan købe noget mad'' siger hun og trækker mig ind i et hurtigt kram. Det er så typisk hende, hun har altid så travlt.... mor tager af sted og vi ef alene. Vi bestiller en familie pizza som vi kan dele. Da pizzaen kommet sætter vi os op på værelset og spiser. Da jeg har spist første stykker har jeg ikke lyst til mere ''tak for mad'' siger jeg. Marcus kikker på mig ''du skal mindst spise et stykke mere'' siger han ''men je'' han afbryder mig ''ikke noget men, du gør et forsøg på st spise et stykke mere'' jeg sukker og tager at stykke mere, jeg tager en lille bid og ligger stukket fra mig ''jeg kan ikke'' siger jeg lavt ''du bliver nødt til at prøve, der sker ikke noget ved at spise et til stykke'' igen sukker jeg og tager en lille bid, han kikker på mig og smiler, jeg tager en bid til og hurtigt har jeg spist det stykke og et til ''nu kan jeg så heller ikke spise mere'' siger jeg ''det er helt fint'' svare han og kysser mig på kinden. Jeg finder min mobil og går ind på insta og filmer ham uden han opdager det. Han sider og spiser et stykke pizza og så taber han det ned af sig, jeg begynder at grine og så stopper jeg videoen. Jeg ligger den ud på min historie, hvor jeg skiver 'elsker den her idiot' Marcus rejser dig fra sengen og går ud på badeværelset, jeg tror at det er for at fjerne det han har fået på tøjet. Da han kommer til bage, har han ikke trøje på, jeg kommer måske til at stirre lidt og det ser Marcus ''nyder du synet'' spørger han og griner lidt ''ja, det er et dejligt syn'' jeg smiler stort til ham og han smiler igen. Han kommer han og sætter sig ved siden af mig. Han går ind på insta og ser bare lidt på hvad drenge er blevet taget i. Han ser også nogle historier, og så kommer han til min, da ham har set den kikker han på mig og begynder at kilde mig ''st..oo...ppp'' for jeg fremstammet mellem mine grin ''så skal du sige at jeg ikke er en idiot'' siger han og griner lidt ''nej'' siger jeg hurtigt og griner da han jo stadig kilder mig. Jeg prøver at komme fri, og det går ikke så godt. Jeg vrider mig, og endelig kommer jeg fri. Jeg skynder mig at løbe og hurtigt er Marcus løbet efter mig. Jeg løber ned af trappen og løber rundt i helle stuen for at undgå Marcus som bare løber efter mig. Han fanger mig og bære mig op på han skulder. Han slå mig i røven og jeg griner. ''Slip mig'' siger jeg og slår ham på rykken ''så sig jeg ikke er en idiot'' han går op af trappen ''du er ikke en idiot'' siger jeg lavt ''jeg kan ikke høre dig'' siger han mes et grin ''du er ikke en idiot'' siger jeg ''hva sagde du'' spørger han mens han går ind på mit værelse ''du er ikke en idiot'' råber jeg og han smider mig i sengen og smider sig selv ved siden af. Vi ligger i ske og han ligger bare og nusser mig i håret med den ene hånd mens jeg leger med hans fingre på den anden.
Ham begynder stille at syge heartbeat, og mine øjne bliver tunger og tunger.
Jeg falder i søvn i hans dejlige arme og til hans dejlige stemme.