Roses

K A P I T E L T H I R T E E N

-----

Efterabe

____

"nej det gjorde han bare ikke" Signe og jeg døde af grin, "jo han slog mig med hans våde sok, våd af sved" Marcus skar en grimasse, vi fjollede alle rundt nede på gulvet sammen. "okay den der laver den bedste backflip får en præmie" sagde jeg. "hmm hvad med den der laver den værste, får en straf!" grinte Signe, jeg nikkede mig hurtigt enig. Drengene kiggede skræmt på os, men rejste sig op for at gøre sig klar. Marcus startede med at stille sig klar med ryggen til, han hoppede op og- "HAAHAHA" både Signe og jeg døde af grin. Han landede direkte på røven. "nei nei nei" grinte Martinus død af grin. "hey! det ik fair en chance mere" plagede Marcus, vi nikkede alle nej. "så flyt  dig min tur!" Martinus stillede sig klar og sprang- Signe og jeg klappede begge to voldsomt, det var virkelig flot. "wwwauw!" han smillede og bukkede stolt.

"såå Marcus din straf" Signe kiggede skummelt på ham og knækkede sine fingre, "du skal spise 3 hele tomater!" indskød Martinus. "hvorfor tomater?" grinte jeg, "Marcus hader tomater! det gør jeg også!" "de er frygtelige" sagde jeg og lavede en bræk lyd. "ej come on, det er ikke fair" klagede Marcus, "sådan er livet" vi gik ind i køkkenet og fandt tomaterne, Marcus kiggede frastødende på dem. "okay 1, 2, 3" sagde vi i kor, men Marcus spiste dem ikke, han kastede dem efter os! Den ramte mig lige i hovedet og splattede ud, "MARCUS!" skreg jeg med åben mund. De døde alle af grin, hurtigt begyndte jeg selv at grine. "hvad så nu med min trøje?" klagede jeg og tog et papir. "Marlex kalder!" sagde Marcus. Jeg rullede øjne af ham, "ej kom med" Martinus gik ovenpå og jeg fulgte efter.

"undskyld at jeg skal blive ved med at låne dit tøj" jeg tog genert noget hår om bag mit øre, "tro mig, det gør skam ikke noget" han tog en hættetrøje frem og gav mig den, den var grå med en eller anden form for M på forsiden. Faktisk ret flot, "tusind tak" sagde jeg. "jeg ved godt vi fik grint sammen nedenunder, men ærligt har jeg faktisk været lidt bekymret hele aftenen" han kløede sig tænktsomt i nakken. Stemingen blev lidt tungere og jeg gik tættere på ham, "hva da?" "efter det du fortalte os, så har jeg ikke tænkt på andet end- hvad sker der når din far kommer tilbage?" hans øjne låste sig i mine. Faktisk har jeg jo været vant til det, han kommer vel bare og gør det han altid plejer. Selvom det ødelægger for hver dag, hvad skal jeg så kunne gøre? For lang tid siden sendte jeg en ansøgning om en plejefamilie, men jeg har ikke hørt noget tilbage.

"Martinus, lad vær med at gå og tænk på sådan noget. Bare tænk på nuet og ikke fremtiden" det var det bedste svar jeg havde. "en klem?" spurgte han forsigtigt og holdte hans arme ud, jeg smillede til ham og krammede ham. Endnu en gang hvor hans duft omgav mig og jeg blev lukket ind i vores egen lille verden. 

Vi gik sammen ned efter jeg skiftede, på toilettet.

"så er vi klar til en film?" spurgte Signe, vi nikkede alle. Jeg fandt min dyne og satte mig på gulvet oppe af sofaen, self på en madras. Martinus kom hen og satte sig ved siden af mig, Signe på min anden side og Marcus på hendes side. Vi satte en random film på, ved ikke helt hvilken. Alle sad lidt med deres egne dyner, indtil jeg så ud af øjenkrogen at Signe var krøbbet ind under Marcus' dyne. Jeg fik med det samme et smil på læben, de ser så søde ud. " se lige Sarcus derovre" hviskede jeg og prikkede til Martinus. "Sarcus?" han grinte lidt, "ja Marcus og Signe" jeg slog mig selv dumt i panden. "skal vi efterabe?" spurgte han og smilede, først forstod jeg ikke, men der gik ikke lang tid før jeg gjorde. Mit ansigt blev varmt, han åbnede sin dyne og jeg kom ind under den. Der var dejligt lunt, jeg kunne mærke hans varme ben og bløde trøje. Han lagde hans arm om mig og mit hoved hvilede på hans skulder, hvorfor det skete er vel et vidunderligt godt spørgsmål. Men det var utroligt behageligt og jeg følte mig tryg. Langsomt døsede jeg hen og det sidste jeg hørte var Martinus langsomme hjertebanken...