Roses

K A P I T E L E I G H T T E E N

____

Drømmen

-----

Mandag morgen, dejligt. Eller noget. Idag skal vi på klassetur, sådan en lang en. Hvis jeg husker rigtigt er den fem dage, men man ved aldrig med min hukommelse. Min taske pakkede jeg igår, den er super tung, men jeg kan ikke blive kørt i skole. Så jeg må jo gå noget tid før, for det bliver et problem at få alle mine ting hen på skolen. Med en hættetrøje over hovedet og adidasbukser gik jeg ud af døren, og faktisk stod drengene ikke udenfor den her gang. Det skyldes nok at de skal køres over på skolen med deres ting, heldige dem. For 2 dage siden ville jeg nok have spurgt om jeg kunne køre med dem, men nu har jeg ikke lyst. 

Med besvær fik jeg alle mine ting ud af døren, tasken over skulderen, posen i hånden og kufferten i den anden. Det var virkelig hårdt, og jeg var kun kommet ned til fortovet. Der var bare frustration i min krop, lidt over alt faktisk. Intet var rigtig sjovt nu. 

30 min senere, endelig kom jeg frem til skolen. Turen plejer at vare 5 min, så lang er den jo ikke, men mine arme og ben gør forholdsvis ondt. Alle er sikkert kommet, jeg er jo bare også utrolig langsom. Signe kom hen imod mig, "er du gået med ALLE de ting selv?!" spurgte hun med åben mund, jeg nikkede. "hvorfor spurgte du ikke, vi kunne sagtens have kørt dig" hun tog sig til hovedet. "jaer sket er sket" svarede jeg ligeglad, hun kiggede forvirret på mig. Vi kom ind og klassen og ned til vores pladser, "godmorgen" smilede Martinus til mig, jeg ignorerede ham. 

"okay allesammen vi mødes om 5 min ude ved bussen, turen tager 5 timer så find en god sidemand" sagde vores lærer, alle begyndte at snakke og gå mod bussen. Okay Alex, put nu det her forbi dig, nyd turen og glem om alt der er sket sagde jeg til mig selv. Jeg gik ud sammen med de andre, "skal vi sidde sammen?" spurgte Marcus Signe, hun smilede glad til ham. "det vil jeg gerne" de gik ind i bussen, "godmorgen" sagde jeg akavet til Martinus. Han var nok lidt irriteret over mig, altså men han har jo ingen grund. 

"kom lad os gå ind" sagde han, jeg nikkede bare stille og fulgte efter ham. Han gav tegn til jeg skulle sidde inderst, "okay vi havde vidst begge dårlige morgener, skal vi ikke lige starte forfra?" spurgte han og smilede til mig, "jo! tak" sagde jeg glad. 

"okay allesammen, bussen køre nu sæt jer til rette" informerede vores lærer og satte os ned. "er du klar til en lang tur?" spurgte jeg og lænede mig tilbage i sædet, men jeg lagde ikke mærke til at hovedlænet ikke ligefrem var blødt. "av!" sagde jeg, Martinus grinte kort af mig, jeg kom kort efter ham. "ja det er ikke særlig blødt" sagde Martinus, "virkelig? det lagde jeg ikke mærke til?" sagde jeg sarkastisk og slog ud med armen. "kom, du kan ligge sådan her" han tog mine ben op på hans ben, jeg lænede mig oppe af vinduet. "bedre?" jeg nikkede voldsomt, "perfekt" han begyndte at lege med mine snørrebånd på mine sko. Det kildede lidt. 

Han gik tættere på mig og tog hans hænder på min lænd, "jeg elsker dig Alex" sagde han og kyssede mig. Hele min krop fyldtes med glæde, "jeg elsker også dig Martinus" svarede jeg og trak ham ind i et kram. Vi sad sammen midt ude på en blomster mark, ret romantisk. Det hele virkede så magisk, med sommer solen der bagte os og kærligheden imellem os. "jeg vil blive her for evigt" sagde Martinus og lagde armen om mig, "så lad os det" jeg lagde mit hoved på hans skulder og nød hans selvskab.