Roses

K A P I T E L N I N E T E E N

_______
Snakke i søvne
————
I et sæt vågnede jeg op og gav et spjæt, Martinus kiggede voldsomt hen på mig. "mareridt?" spurgte han og aede mit ben, "noget i den stil" svarede jeg og tog en dyb vejrtrækning. Hvad skal det nu betyde? En drøm om Martinus, jeg skal virkelig få styr på mine følelser. Det her går ikke, man kan ikke have romantiske følelser for sin bedsteven. Forkert på mange forskellige måder, de her følelser skal bare væk hurtigst muligt.

Vi kørte op til den hytte vi skal bo i, det er en stor hytte på 2 etager. Også næsten midt inde i byen, hvor vi skal se på kultur. "okay så i vælger selv værelser, kun piger og piger og drenge og drenge!" sagde vores lære strengt, alle sukkede. Jeg smilede over til Martinus før de smuttede afsted op på deres værelser, jeg tog selv Signe i hånden og gik op på et værelse. Udsigten var fantastisk, aftensolen var også ved at gå ned så stille.

"glæder du dig til imorgen?" spurgte Signe og lagde sig i sengen, "tjo, det bliver da sjovt nok" sagde jeg, skole er det jo, så hvor glad kan jeg være over det.

Alle er samlet nede ved morgenmaden, vi snakker bare lidt frem og tilbage. "i skal høre det sjoveste!" sagde Marcus allerede død af grin, vi nikkede ventende. "så jeg vågnede i nat ved at Martinus snakkede i søvne om-" "om ingenting!" sagde Martinus bestemt og dækkede Marcus' mund. "nej om hvad?" grinte Signe, "ja om hvad?" han kiggede på os begge med et rødt ansigt. "ad!" sagde Martinus frastødt, Marcus havde slikket indersiden af hans hånd. "han snakkede om dig Alex" grinte Marcus fuldstændig, Martinus sendte ham et dræberblik. Varmen steg i mine kinder og jeg blev nødt til at gemme mit ansigt lidt, "omg MARLEX!" de klappede begge i hænderne.

"nåh hvad snakkede han så om?" spurgte Signe og lænede sig frem i stolen, jeg kiggede genert over på ham. Det ville jeg da også gerne vide, og som man ikke troede han kunne blive mere rød i hovedet så blev han. "bare hvor sø-" "EJ STOP!" grinte Martinus og slog Marcus hårdt ind på armen. "det må vel være en tvillinge hemmelighed" sagde Marcus trist og grinte. Signe rullede øjne og spiste videre, selv sad jeg og var utrolig nysgerrig over hvad Martinus ville sige om mig.

Alle begyndte så småt at gå ud til busserne, nu skulle vi ind til byen. "hey vent" råbte jeg efter Martinus, "hey" hans smil blev bredere. "så jeg tænkte om jeg måske kunne høre hvad du sagde om mig?" spurgte jeg med mit sødeste smil. "okay jeg kommer nu Marcus!" råbte Martinus ud i det blå, "undskyld Marcus har brug for mig" beklagede han og løb ind i bussen. Jeg rystede grinende på hovedet, Marcus stod og talte med Signe lige bag os, ikke inde i bussen. "du skal nok gå ind til ham" sagde jeg og skubbede Marcus i hans retning, "ses Marcus" "ses snart Signe" Marcus gav hende et smil før han gik efter Martinus. "nå nå nå nå Sarcus" sagde jeg. "ej hold op" Signe blev helt rød i hovedet og forsvandt ind i bussen.

Den friske luft ramte os i ansigtet, vi er endelig nået frem. Martinus stod ved min side og de andre på den anden, "okay nu får i noget tid alene, hyg jer!" sagde vores lære, alle løb i forskellige retninger. "kom lad os gå ned igennem gågaden" sagde Signe og vi begyndte sammen at gå. De opførte sig allesammen lidt strengt, som om de var bange for noget. Vi gik ind i H&M, jeg nåede knap nok at træde ind i butikken før jeg blev revet ud. "ved du hvad? lad os gå et andet sted hen!" sagde Martinus nervøst, "men jeg vil gerne derind" jeg vendte mig rundt, men alt blev sort. Martinus havde taget hans hånd om mine øjne, "ej stop nu" grinte jeg rettere irriteret. "undskyld, men jeg vil hellere herhen" han pegede hen på en anden butik.

Der er noget mærkeligt over det hele, de opføre sig alle sammen mærkeligt. Som der er farer på færde, men vi er jo bare nede i en gågade? Men hvis jeg bare vidste hvorfor de gjorde det ville det være nemmere, dog fandt jeg ud af det ikke langt fra der. Og jeg var slet ikke parat til det chok jeg ville få, slet ikke.