Roses

K A P I T E L T H I R T Y T W O

----

Romeo og Julie

____

"Så vi skal lave årets klasse skuespil, i år er det jer!" sagde vores lærer alt for entusiastisk, det er noget vi gør hvert år, det er dødsygt, men det er kun 9 klasse. Det er faktisk ret nuttet syntes jeg selv, hver gang jeg har set Martinus siden den dag hvor du ved, så har jeg ikke kunne lade vær med at rødme. 

"Okay i år skal vi lave Romeo og Julie!" igen var det sagt alt for entusiastisk, wow det er da også bare super originalt, Kirsten (vores lærer) er også sygt Shakespeare fan. Nogen i klassen sukkede mens andre jublede, self jublede Signe, hun elsker skuespil, især hvis hun skal være hovedpersonen. Martinus så også ud til at være ret glad for det, dog så Marcus lidt mere opgivende ud. "kan du godt lide sådan noget?" spurgte jeg og lænede mig over til Martinus, "er du syg, det er virkelig sjovt" hans øjne lyste helt op, man skulle ellers ikke tro det nu hvor han er så genert, men han er jo vant til at være på en scene kan man jo sige?

"så i skriver jer på den rolle i vil, og imorgen får i svar om i får rollen" sagde Kirsten og delte nogle sedler ud, det er anonymt hvad man gerne vil være. Jeg nedstirrede min seddel, man skulle sætte kryds. Jeg satte bare mit kryds på rekvisitter, forhåbentligt bliver jeg et træ eller en busk, uden at tænke over hvem der skulle blive Romeo og Julie. 

Klokken ringede ud, alle rejste sig og gik mod kantinen, det samme gjorde vi. Vi kom hen til vores bord og der startede snakken self, "så hvem har i valgt?" spurgte Signe spændt og åbnede sin vand, "En rekvisit" sagde Marcus og jeg i munden på hinanden, vi grinte begge og gav highfive over bordet. "I er så kedelige" sukkede Signe opgivende, "hun har ret, jeg har meldt mig som Romeo" sagde Martinus stolt, "ej jeg meldte mig som Julie, det ville være så sjovt hvis vi blev valgt" vi grinte alle. 

------

Jeg er overraskende spændt over hvem der bliver valgt til hvad, nu sidder vi bare og snakker i klasselokalet imens vi venter på Kirsten til at komme. "hej elever" sagde hun glad imens hun kom ind i klassen, hun så virkelig lykkelig ud. "såå jeg har fundet ud af rollerne, og jeg tror det bliver et fantastisk stykke!" hun klaskede bøgerne ned på bordet og fandt en liste frem, jeg kiggede spændt på Martinus der sad smilende ved siden af mig. 

"okay lad os finde ud af hovedrollerne først! Okay så vores Romeo bliver- Martinus!" alle klappede specielt mig, han bliver sikkert den bedste Romeo verden. Han smilede stort til mig og det gjorde mig helt blød i knæene, "og vores Julie er Viktoria!" alle klappede også, mig ikke så meget. Jeg kiggede på Signe, hun så virkelig trist ud, hun fortjener den sikkert mere end Viktoria alligevel. Viktoria er også bare sådan en bitch nogengange, ikke altid, men ret tit. Jeg kiggede på hende og hun sendte et frækt blik til Martinus, det gjorde ondt i min mave, ikke begrund af mit sår, du ved nok godt hvorfor. Resten af rollerne blev uddelt, og jeg blev slet ikke en busk! Jeg blev et æg, lol, det er helt fint, jeg bliver verdens bedste æg!

Alle fik deres manuskripter, nu begyndte det, alle fik nu lov til at øve dem resten af timen. Jeg satte mig over ved siden af Martinus, "er du ikke glad?" spurgte jeg, "jo! det er så fedt" han lød virkelig oprigtig, "skal vi tjekke det igennem sammen?" spurgte han og rykkede lidt, jeg sendte ham et smil og flyttede mig ind ved siden af ham. 

Vi bladrede igennem og talte lidt om de forskellige roller, indtil vi nåede en side. "ved du hvad det er nok nu!" sagde Martinus hurtigt og klappede manuskriptet sammen og om på ryggen, "vent vi er jo ikke færdige?" "nej men jeg skal på toilettet" han lød helt utilpas, jeg nåede ikke at sige noget før han var fræset afsted. 

"øhhh Alex har du set det her?" spurgte Marcus ovre fra Signes plads, jeg kiggede forvirret og gik over til dem. "set hvad?" de rynkede ansigter sammen, "det her" Signe rakte mig manuskriptet slået om på en bestemt side. Mit hjerte ramte gulvet, Martinus og Viktoria skal KYSSE. Altså hvad havde jeg forventet? Det er jo Romeo og Julie for guds skyld, stadig var jeg slet ikke tilfreds med det. "det okay, hvorfor skulle det gå mig på?" løj jeg og trak på skulderne, "altså der er da noget mellem dig og Martinus?" Signe kiggede på Marcus, "nej slet ikke, vi er jo bare venner" sagde jeg ligeglad og gik ud af lokalet. 

Jeg gik ned ad gangene og ud i skolegården, hurtigt fandt jeg en bænk og trak benene op under mig. Det er da lidt at overreagere det her, altså jeg er jo ikke sur på ham eller noget. Det er bare træls at jeg ved udmærket godt i forvejen at Viktoria har et sygt crush på ham, hvem vil ikke have det? Og nu får hun chancen for at kysse ham, det har jeg ikke engang, det er nok bare bedst at tale med Martinus om det. Jeg kan hellere ikke sige noget til det, vi er ikke kærester. Selvom vi tilstod vores følelser, ja så er der ikke sket mere... Måske er det fordi han fortrød?