---------
Slag
______
Den brændende varme vand faldt ned over min kolde krop, det her er mine ynglings tidspunkter. Flere grunde gør en del af det, først er det fordi der er en lås på døren, så kan min far i det mindste ikke komme og råbe af mig. Det er også mit frie sted hvor jeg tænker om alverdens ting, mest mit liv og ting der sker. Hvad skulle man ellers tænke over?
"ALEXANDRA!" råbte min far nedenunder, han råber altid til mig. Som om det er for meget lige at gå ned af gangen og banke stille på, bare et enkelt hey Alexandra gider du lige komme? Ja det ville være et drømme scenarie. Med triste bevægelser blev jeg i hurtigt tempo færdig med badet. Med en langærmet trøje dækkede jeg mine mange blå mærker, og buler. Ingen ar tho, sådan er jeg ikke.
Som forventet sad min far ude i køkkenet med hans pibe og avis, gammeldags. Jeg turde nærmest ikke rette mit blik mod ham, men det blev jeg nødt til. "hvad vil du?" sagde jeg på den sødeste og blideste måde jeg kunne, med et brag smed han hans avis ned i bordet. Et sæt gik igennem min krop, samme tid gispede jeg kort. "der er nogle idioter igang med at flytte ind ved siden af, de kan ikke være stille og det giver mig en hovedpine!" brokkede han sig med en skarp stemme. "vel, trosalt flytter de jo ind, kan man gøre det stille?" på den måde trodsede jeg min far på den sødeste måde jeg kunne, bare han ikke lod mærke til min bemærkning.
Han samlede den rullede avis sammen og kom imod mig, han hørte mig.. "hvorfor tror du at du kan tale sådan til mig?!" hans stemme gav ekko igennem vores hus, lyden af avisen der krøllede mildt, ved styrken af min fars hånd. Mit hoved skævede væk fra ham, i håb om han ville om beslutte sig. Et smæld lød og min venstre side blev varm, en smerte løb rundt i hele min venstre side, alt mit hår blev slået om på min anden side af vinden. "gå op på dit værelse og gå i seng, du har skole imorgen" sagde han blidt og aede mit hår en gang før han fandt sin plads igen, lidt tid stod jeg bare og stirrede ud i luften. Jeg bliver aldrig vant til de slag jeg får, men avisen var ny.
Halvejs oppe af trappen er der et vindue til udenfor, imellem de små tåre der sad i øjenkrogen, kunne jeg se dem der flyttede ind. De så alle så glade ud, hvis jeg har lov til at drømme vil jeg drømme mig væk ind i deres liv i nat, men som det plejer bliver det nok et mareridt.
--------------------------------------------------------------
Stille kæmpede jeg mig ud af min dejlige seng, min ufattelige dejlige seng. Med omhu fik jeg taget en sweater på med nogle bukser, det dækker det det skal. Over til midt makeup bord, bare for at dække den gullige plet der var dannet efter igår. Tasken over skulderen, selvom det gjorde ondt ned af mit venstreskulder blad, der ser det hellere ikke for godt ud. Min far arbejder, men først kl.9. Han er en utrolig overbeskyttende far, men hans dårlige sider er vold, som i nok har lagt mærke til. Hver dag skal han se mig gå ud af døren, alene være sikker på jeg ikke går med nogen drenge. Giv mig en chance altså, nok også grunden til ingen dreng i 789 kilometers afstand er tiltrukket af mig.
"farvel og kom hjem lige efter skole!" råbte min far ud af døren efter mig, jeg nikkede som tegn og vendte rundt. Ud af øjenkrogen så jeg vores naboer, eller nærmere nabobørn komme ud. De stod og kiggede over på min far som lige har råbt efter mig, hvis de starter idag bliver mit liv da også meget mere akavet. Selvom man ikke skulle tro man kunne. Hen af vejen skimtede jeg børnene gå et par meter bag mig, en normal person ville nok opsøge dem og byde dem velkommen, jeg er trosalt deres nye nabo. Men normal er jeg jo ikke, så det blev til et nej herfra. Ellers når man lærer mig at kende er jeg meget mere udadvendt end man skulle tro, og når jeg elsker elsker jeg meget!
----
VELKOMMEN!! hehe, håber i nyder min nyeste bog 'Roses'.
VOUS LISEZ
Roses
Fanfiction"𝘈𝘭𝘦𝘹 𝘱𝘭𝘦𝘢𝘴𝘦 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘨å!" 𝘩𝘢𝘯 𝘴𝘵𝘰𝘥 𝘯𝘶 𝘣𝘢𝘨 𝘮𝘪𝘨, "𝘔𝘢𝘳𝘵𝘪𝘯𝘶𝘴 𝘩𝘷𝘢𝘥 𝘷𝘪𝘭 𝘥𝘶 𝘩𝘢𝘷𝘦 𝘫𝘦𝘨 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘨ø𝘳𝘦?! 𝘥𝘶 𝘩𝘢𝘳 𝘭ø𝘫𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘮𝘪𝘨, 𝘩𝘰𝘭𝘥𝘵 𝘩𝘦𝘮𝘮𝘦𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥𝘦𝘳, 𝘩𝘰𝘭𝘥𝘵 𝘮𝘪𝘨 𝘶𝘥𝘦�...