Roses

K A P I T E L S E V E N T E E N

____

Hemmeligheder

-----

Vi er alle igang med at lave mad sammen, alt er blevet perfekt igen. Det var virkelig interessant at høre om deres ferie, de har oplevet så meget! Vi laver hjemmelavede pizzaer, eller rettere sagt prøver vi at lave hjemmelavede pizzaer. "hey Alex du der, ræk mig lige osten" kommanderede Marcus fra den anden side af bordet, jeg sendte ham et fuck-dig blik. "Alex må jeg bede om den dejlige ost der ligger ved siden af dig" spurgte han nu sødt, jeg sendt ham et smil. "her" jeg rakte ham osten, han rullede øjne af mig og grinte. 

Det er nu blevet ret sent, og vi vil alle gerne i seng. Vi har lagt nogle madrasser og så sover i også i sofaen, det bliver dejligt endelig at sove. Jeg lagde mig ned på en af madrasserne, kort efter kom Martinus hen ved siden af mig, med hans hoved rettet mod mig. "godnat Alex" sagde han sødt og lukkede øjnene i, "godnat" jeg lukkede selv øjnene i og forsvandt ind i drømmeland. 

Ugh tissetrang. Stille åbnede jeg mine øjne, men jeg kunne høre nogle små stemmer. Mine øjne skulle lige vendes til mørket, det gjorde de så småt nu. Stemmerne kom udefra, fra verandaen. Det var Signe, Marcus og Martinus, men hvad lavede de derude og snakkede, uden mig. "så hvordan var fansene?" spurgte Signe, "de var fantastisk! bedste oplevelse nogensinde" sagde Marcus, jeg lænede mig blidt op af døren, bare så jeg kunne høre bedre. "prøv tænk hvis Lex vidste det" sagde Signe, "ja, det ville være katastrofalt" sagde Martinus. Mit hjerte gjorde ondt, mine bedstevenner holder en stor hemmelighed for mig. Men hvilke nogen fans? og hvorfor må jeg ikke vide noget om det, selv Signe må? 

I tristhed uden at høre mere jeg mig ind på madrassen, jeg skulle ikke tisse mere. Hurtigt faldt jeg i søvn, uden at tænke på noget af det der lige skete. 

Ærligt ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, lige nu sidder vi og spiser aftensmad. Skal jeg konfrontere dem, eller bare lade det ligge? Jeg tror jeg lader det ligge, selvom det går mig på, men hvad fanden skal jeg ellers gøre. De holder det jo nok hemmeligt af en grund, sådan noget med fans og gode oplevelser. Jeg vil være en del af de oplevelser, Marcus og Martinus lød begge så glade da de talte om det igår. Jeg vil kunne se deres ansigter lyse op når de snakker om det her mystiske emne, men så længe de holder det hemmeligt går det ikke. Måske har jeg brug for noget afstand? Måske skal jeg få fat i ham drengen der skulle bruge min hjælp, han hed vidst Theo. 

"vi skal vidst til at gå hjem" sagde Marcus, vi rejste os allesammen og gik ud til døren. "vi ses Alex" sagde Martinus kærligt og kom imod mig for et kram. Jeg gik hurtigt til siden, "vi ses" svarede jeg ret koldt. "hej hej" sagde jeg til dem alle, og skubbede dem nærmest ud af døren. Martinus kiggede på mig en ekstra gang, han så såret ud. Men ikke lige så såret ud som da jeg fandt ud af at de holdt noget hemmeligt for mig, så kom igen Martinus.