Roses

K A P I T E L T H I R T Y S E V E N

------

Hvem er Klara?

_____

"Spiser du ikke med os idag?" spurgte min far efter han havde braset ind på mit værelse, knap nok havde jeg vågnet og lå stadig under min dyne. "øhmm jo da" smilede jeg falsk til ham, super underligt. Jeg rejste mig op og i det samme sekund fik jeg øje på noget der fik mit smil til at vokse ustyrligt, Martinus stod og kiggede ind ad vinduet. Jeg åbnede det forsigtigt og smilede nu endnu endnu mere, "Hej Alex." sagde han på en kort og akavet måde, "styr dig" grinte jeg og kunne ikke lade vær med at rødme. Bare hans tilstedeværelse gør mig sindsyg, "Har du lyst til at lave noget idag?" han smilede sikkert og vidste hvad han ville, "utrolig gerne, alt for at få mig væk, men dsv har jeg lovet at spise morgen mad med min far og Louise" Louise rungede underligt i min mund og det gav mig en dårlig følelse. "Så ses vi snart" han stod bare lidt og kiggede, jeg kiggede tilbage på ham i stilhed. Skulle jeg række over og give ham et kys, eller? "Alexandra!" kom det fra nedenunder, jeg sukkede, "vi ses"..

Jeg kom nedenunder og de sad klar ved bordet, der var lavet rundstykker og pandekager. Louise sad ved siden af min far som sad skråt over for mig. "Vi vil gerne snakke med dig om noget" forklarede min far, nu med en roligere stemme, jeg nikkede stille og smurte mit rundstykke. Lalleglad prikkede han til Louise, som derefter fnisede. "Jo ja, jeg har faktisk en datter hjemme i Danmark-" startede hun, men blev hurtigt afbrudt af min far som ville afslutte sætningen. "-Og jeg har tilbudt at hun kan bo her!" han smilede gigantisk og tog Louises hånd. "Ughsdgsa" hostede jeg som en gal, næsten kvælende på brødet. "Opfør dig ordentligt!" min far slog hånden ned i bordet, "men.. du har jo lige mødt hende og-" "Slut!" hævede min far stemmen, "det er fast besluttet, jeg tager til Danmark på Mandag (Det er søndag) og hjælper på flytningen" nu var hans stemme allerede blødere. Jeg sukkede ford jeg vidste der var intet jeg kunne gøre, absolut ingenting. "Det skal nok blive sjovt, i er på samme alder og hun hedder Klara" smilede Louise og drak noget kaffe. 

Resten af tiden snakkede far og Louise bare sammen, det gjorde mig ingen interesse, men nu skal jeg godt nok over til Martinus og fortælle ham alt. "må jeg gå fra bordet?" spurgte jeg hastigt, min far nikkede bare og snakkede videre med hende. I en fart fik jeg tallerkenen i opvaskemaskine, jeg havde allerede tøj på, så jeg susede ud af døren. 

Jeg bankede på Martinus' dør med 5 hurtige bank lige efter hinanden, kort efter åbnede Martinus døren, han kunne se jeg var oprevet med det samme. Uden tanker slog jeg armene om ham, han gengældte hurtigt og kørte hånden stille og roligt op og ned af min ryg. "kom lad os gå indenfor" hviskede han, for ikke at vide hvad der var sket tog han situationen ret godt. Ingen var hjemme så vi satte os bare ind i stuen, "hvad er der sket??" spurgte han med en hvis form for uro i stemmen. "Min fars kærestes datter flytter ind" ordene flød håbløst ud af min mund, hans øjne spærrede op, "fortæl mig mere.." jeg slugte en klump og lænede mig tilbage. "Hun kommer fra Danmark, er på min alder. Min far tager afsted imorgen for at hjælpe med at flytte og de skal bo i VORES hus, hun burde være sød siger Louise, men hvad ved jeg, altså hun hedder Klara og det lyder ikke værst" det hele fløj så hurtigt ud, men i den sidste sætning frøs Martinus. "Hedder hun Klara?" hans åndedræt var mere hurtigt nu og jeg kunne ikke fornemme hvad der var galt. "Jah,, hvorfor?" nu var jeg den forvirrede...