Roses

K A P I T E L N I N E

-----

Legeaftale

____

Dagen sluttede, fløj lige forbi mig faktisk. Det er også torsdag hvis i ikke vidste det, bare lige god nok info. Jeg gik på toilet før vi skulle gå i håb om at de ville glemme mig og smutte, men her står jeg ude foran skolen sammen med dem, klar til at gå. Det er ikke jo ikke sådan en stor deal, men det er anderledes, og anderledes passer ikke helt ind i min bog. "skal vi ikke holde en overnatning imorgen?" spurgte Signe, jeg kiggede forskrækket over på hende. "super ide, så kan vi også lære hinanden bedre at kende!" både Marcus og Martinus så en hel del gladere ud, men nu er jeg jo ikke så sikker på jeg vil. "vil du?" spurgte Martinus og skubbede blidt til min skulder. "ajj jeg ved det ikke helt" "jo kom nu, er vi ikke venner?" spurgte Marcus henne fra min anden side, jeg forblev stille. Mit hjerte sagde til mig at det måske ikke ville være så slemt, men så min hjerne igen sagde at det  var spild af tid. "okay jeg er med" og med det ord spredte en glæde sig indeni mig. 

Vi nåede til Signes hus, "vi ses" sagde vi i kor og vinkede, hun gik smilende ind i hendes hus. Nu videre hen ad gaden. Martinus gik hen og hviskede noget til Marcus, hvad har jeg igen ide om. Efter det løb Marcus op ad vejen og ind i hans hus, jeg kiggede forvirret over på Martinus. "hvorfor løb han?" "fordi han skulle hjem" Martinus prøvede at virke hemmelighedsfuld, men han kunne ikke holde det. "nok også fordi jeg ville med dig hjem idag?" Martinus kiggede ned i jorden, en rød nuance spredte sig i hans ansigt. "ej Martinus, min far er ikke hjemme og-" han afbrød mig, "perfekt! så kan vi jo være alene?". En masse tanker rand rundt i mit hoved, helt slemt ville det jo ikke være. "okay" svarede jeg og vi gik ind i mit hus. 

"hvad har du lyst til at lave?" spurgte jeg, "hmmm spille fodbold, du har jo en have?" "okay, jeg finder lige en fodbold, mødes udenfor?" han nikkede ivrigt og løb udenfor. Jeg gik hurtigt ud i garagen og fandt en fodbold, den var min ynglings bold for lang tid siden. 

"er du klar til at blive destrueret?!" sagde Martinus maskulint og pustede sig op, jeg grinte og skød bolden på ham. "ik' så kæk nu" han kiggede fornærmet på mig og lavede en diva bevægelse, ret komisk. "okay 1 mod 1?" "jeps, men jeg starter" sagde jeg og tog bolden ned til mine fødder. Martinus gjorde sig klar og så begyndte spillet. 

Jeg løb mod ham og hans mål, han stod helt nede i knæene klar til at tage bolden. En hurtigt bevægelse og jeg scorede, "Martinus!!" sagde jeg vredt og kydsede mine arme, "hvad du er bare god" protesterede han med et smil på læben. Jeg rullede øjne af ham, "nu spiller du fair, ik' noget med at lade mig vinde" han nikkede og tog bolden. Han løb imod mig og jeg prøvede at få bolden fra ham, men god det var han. Han driblede bolden forbi mig og scorede, "yuyu yuyu" jublede han og lavede en sygt underlig sejrsdans. Jeg brugte muligheden og løb mod målet, "og hun gjorde det igeeeeen!". Martinus kiggede forvirret over på mig og indså først der jeg havde scoret, "ej helt ærligt" klagede han og tog bolden. 

"sidste mål vinder" sagde Martinus seriøst, jeg nikkede endnu mere seriøst, jeg har nok to mål imens Martinus har ti, men det her er altså reglen. Han løb mod mig og- "AHAAHAHAA" jeg døde fuldkommen af grin, han løb og faldt over bolden med røvet lige ned i græsset. Jeg var helt færdig, nok det sjoveste jeg nogensinde har set. "ej- Alex- hjæl.. p mig" han kunne knap nok formulere ordene mellem grinene. Jeg snuppede muligheden og løb ned og scorede, "nu kan jeg hjælpe din taber" hånede jeg ham for sygt. "ja ja du vandt" grinte Martinus og tog min hånd. Han kom op og stå igen, men han gik lidt vraltende. Få grin kom stadig ud af min mund, jeg kunne slet ikke stoppe. "ej nu stopper du" grinte Martinus og skubbede mig i siden, "det var genialt" han rystede bare på hovedet.