Roses

K A P I T E L T H I R T Y O N E

----

Hans kærlighed er min medicin

____

"hoppede i så bare i?" grinte Signe, vi nikkede synkron. "Så der skete ikke mere?" Marcus gav et lille skub til Martinus, "nah ik rigtigt" mumlede Martinus, et lille grin undslap min mund, han taler nok om at jeg ødelagde vores kys. Martinus rejste sig og satte sig istedet på pelstæppet over for mig, det var også lidt køligt, i det mindste havde vi den varme kakao drengenes mor havde lavet. 

Da jeg nærmest havde bundet min kakao fik jeg en ubehagelig følelse i min mave, noget der ikke passede helt. "øh jeg går lige på toilettet" "er du okay?" spurgte Marcus,

"ja, perfekt"

Da døren lukkede og låste trak jeg op i min trøje, mærket var det samme, stadig en god blanding af lilla, blå og gul. Dog gjorde det stadig mere ondt end det burde, forsigtigt mærkede jeg ned over det med min hånd. "uh" gispede jeg da mine fingre ramte maven, det var iskoldt. Sådan ligesom rigtig is, minusgrader. Måske var det ikke det bedste at hoppe i den kolde å, bestemt ikke. 

"Hey Alex er du okay derinde?" det var Martinus  der bankede på døren, jeg bed mig selv i læben ledende efter en god undskyldning, men der gik det sådan set også op for mig at jeg ikke behøvede en undskyldning, det var jo bare Martinus. "jeg er ikke sikker" svarede jeg, han bankede en ekstra gang, "please luk mig ind". Jeg åndede dybt ind og trak min trøje ned, før jeg låste døren op. Det samme sekund blev den åbnet af Martinus, han lukkede og låste den bag sig.

"hvad er der galt, hvorfor er du ikke sikker?" spurgte han lidt bekymret, jeg rystede træt på hovedet. "det er bare mit sår er virkelig koldt, og det gør ret ondt", han gik stille hen imod mig. "må jeg se?" spurgte han forsigtigt og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg nikkede og trak kort op i min trøje, bare lige så man kunne se det. "må jeg-" "ja du må godt" afsluttede jeg hans sætning, han tog sig god til og nærmede sig forsigtigt såret. 

Han tog langsomt hans varme fingerspidser ned over såret, det var virkelig beroligende. Det virkede lidt som om han studerede det, virkelig tæt på. "jeg kan slet ikke tro din egen far kunne gøre sådan noget mod dig" mumlede han forbløffet, "så kender du ham vidst ikke særligt godt" sagde jeg hurtigt og trak ned i trøjen. Han rejste sig lidt akavet, "undskyld det var ikke det jeg mente". "nej undskyld det ved jeg" sukkede jeg og tog mig til hovedet. "ik undskylde, det var min fejl" han tog armene om mig og fangede mig i et beroligende kram. Jeg tog selv mine arme om hans mave og holdt godt fast, hans kram er altid så betryggende. 

"hvad med at få varmet dig lidt op?" han trak sig lidt og smilede til mig, "god ide. Han låste døren op og vi gik sammen ned i stuen til de andre, "jeg har en god ide" smilede han kækt til mig, jeg lyttede og fandt planen ret god. "nåh men jeg tager hjem venner, hyg jer" sagde jeg og gik hen for at kramme Signe og Marcus, "så du er okay?" spurgte Marcus med rynkede sine øjenbryn. "helt perfekt". "byeee" råbte jeg ud af døren imens jeg forsvandt ud af den. 

I hurtige skridt kom jeg over i mit eget hus, og op på mit værelse. Og ligesom planen stod vinduet åbent, "godt du kom" smilede Martinus kækt og tog imod mig imens jeg kravlede ind ad hans vindue. Vi lukkede det igen og låste døren, "jeg sagde til Marcus jeg ville se en film" sagde Martinus og rullede gardinet ned, "hmm godt tænkt" vi lagde os begge ned i senge. Jeg lagde mig imellem Martinus' ben, hans arme krøb sig om min mave og hans hænder var utrolig varme.  "jeg er glad for du er her" sagde Martinus og satte et kys i mit hår, "det er jeg også".