Roses

K A P I T E L T W O

------

Tvillinger

_____

Længere fremme mødte jeg Signes blik, hun er en af mine venner. Jeg har ingen rigtige venner, ikke nogen jeg fortæller hvad der sker derhjemme i hvert fald. Følelsen af at jeg ikke kan stole på dem har været der fra day one, et eller andet over dem giver mig bare den fornemmelse, og ærligt er det pisse irriterende. Men forhåbentligt har min mavefornemmelse ret, ellers er alt den her hemmelighed spild af tid. 

"hej Lex går det?" spurgte hun og gav mig et kort akavet kram, Lex er det mine venner kalder mig. Faktisk kan jeg bedre lide Alex, men lad dem gøre hvad de vil. Man finder jo ikke kælenavne til sig selv, i det mindste kalder de mig ikke Alexandra, så tænker jeg bare på min far der brøler mit navn over intet. "udmærket" Signe reagerede ikke "jaer cool, hmm", hendes opmærksomhed var et helt andet sted, bag mig faktisk. Hun skævede hele tiden over min skulder, og til sidst måtte jeg jo vende mig om.  Der var mine naboer, stående med nogle andre personer og ha det sjovt, ellers sådan så det ud. 

"hvem er det overhovedet??" spurgte jeg uinteresseret, det passede også, nye mennesker interessere mig ikke. "jeg ved det ik', men de er fandme lækre" hun savlede nærmest på det her tidspunkt, jeg kunne ikke selv se det. Udseendet falder mig først ind når jeg har lært deres personlighed, så jeg kommer nok aldrig til at se dem som lækre. "vil du ikke med ind?" spurgte jeg utålmodigt,  Signe fokuserede stadig på drengene, med et drej på hælen gik jeg mod klassen. Hvis hun vil savle over nogle drenge, så kan hun bare føle sig fri.

Klokken ringede og jeg fandt min biologi mappe frem og penalhus, I kan nok gætte jer til vi har biologi. Vores lærer Helle kom ind i klassen, hendes kælenavn er heksen Helle, men kun bag hendes ryg, ellers ville vi alle dø. Navnet forklare sig selv, det behøves jeg ikke. "vi gennemgår lektierne fra i Fredags" sagde hun og tog sine briller på, der førhen sad i panden. Self var der de der 3-4 stk drenge der aldrig laver deres lektier, dem kender vi vist alle. Lige før Helle åbnede munden bankede det på, "nårh ja vi får nye elever idag" sagde hun og farede op fra sin stol, døren blev åbnet og mine naboer kom ind i klasselokalet.

Den ene med lidt langt hår, og den anden med kortere hår. Tvillinger, eller i det mindste brødre. Jeg har altid været skrald til at kende tvillinger fra hinanden, bare et af mine mange talenter. "Jeg er Marcus" ham med det lange hår rakte hånden stille hånden op, "og jeg er Martinus" sagde den anden, identisk. Flere af pigerne omkring mig savlede næsten en svømming pool tilsammen, vi sidder 1 og 1, så vi har ingen side makker.  "har i nogen spørgsmål?" spurgte Helle og skulede ud over klassen. Nærmest alle i klassen flådte deres hånd op. 

"hvordan kan vi kende forskel?" spurgte Signe med hjerteøjne, de grinte begge af spørgsmålet. "tjo, jeg har langt hår og det har Martinus ikke" sagde ham den anden som jeg ikke kan huske navnet på, "og ja jeg har et modersmærke på min læbe" tilføjede den anden. "hvad laver I i jeres fritid?" spurgte en anden, de lyste begge to hurtigt op. "sang og fodbold" sagde de i munden på hinanden, hele klassen flækkede af grin. Jeg var helt pokerface, det er altså ikke særlig sjovt? Alle pigerne blev da også ekstra glade af ideen om at de synger, men helt ærligt, hvem kan ikke lide sangere? 

"så vi retter lige nogle lektier, hvis i bare skriver med så godt som i kan er det fint" de nikkede begge af Helles ordrer, hun er så sød. Jeg vendte mig om til Signe som sad bag mig, "hvorfor er hun så sød idag?" grinte jeg, Signe grinte med, "ik spørg mig, men lad os nyde det så lang tid det vare" vi fik begge grint færdig før jeg vendte mig tilbage. Men den her gang sad der en ny på den ene side af mig, en af tvillingerne men hvem er et godt spørgsmål. Han sendte et diskret smil over til mig, usikkert smilede jeg tilbage, men vendte mig dog hurtigt om igen.