K A P I T E L T H I R T Y T H R E E

139 8 2
                                    

-----

Manuskriptet

____

"så du så det?" Martinus kom bagfra og satte sig ved siden af mig, "ja og?" sagde jeg ligeglad. Han sukkede stille og satte sig tættere på mig, "så du er slet ikke sur eller-" "nej! jeg har det fint, seriøst Martinus" afbrød jeg ham med, "hvis du siger det" han rejste sig op og gik. Hvis det var mig der var ham ville jeg også bare have gået, selv jeg vil ikke diskutere med mig selv. Men alligevel at han ikke vidste jeg løj, det gjorde lidt ondt. 

Klokken ringede og jeg gik ind ligesom de andre, alle sad på deres pladser, undtagen Martinus han stod nede ved Viktoria. "hey hey" smilede Signe til mig, "uh hej" stønnede jeg, jeg tror virkelig det var godt for mig at få noget frisk luft til hovedet. Klokken ringede og nu startede timen..

-----

Vi var sådan set allesammen på vej hjem, indtil jeg indså en bil i indkørslen. Jeg stoppede brat op, det var min fars bil. De andre havde vidst ikke lagt mærke til det for de gik og hyggesnakkede ved siden af, helt ubevidst om hvor bange jeg var lige nu. "øh- jeg tror det er bedst hvis vi ikke er sammen idag" sagde jeg lidt skræmt, nu stoppede de endelig med deres snak. "hvorfor?" spurgte en ubevidst Martinus der stadig ikke havde opdaget bilen i indkørslen, "ja min far er jo kommet hjem, sååh.." de kiggede allesammen helt anderledes på mig nu. "er du sikker, vi vil utrolig gerne smugle dig ind i vores hus og gemme dig forevigt!" sagde Marcus helt seriøst, "ja!" gjorde Martinus sig enig. Jeg nikkede trist på hovedet, "det ville bare gøre det værre, vi ses" jeg gik væk fra dem og ind mod helvede.

---

Utrolig kort! Sorry...

RosesWhere stories live. Discover now