Roses

K A P I T E L T H I R T Y N I N E

"øhh som om vi ikke alle vidste det" sagde Signe og kiggede på os, Martinus og jeg skulede over til hinanden, for at finde ud af hvordan hun vidste det. "hvor- hvordan vidste du det?" spurgte jeg lidt nervøst, har Martinus plabret uden jeg har vidst noget om det? "det er tydeligt, lige siden første dag de kom ind i klassen vidste jeg i havde noget, der har altid været en slags forbindelse mellem jer" den måde hun sagde det på, lød det som om det bare var almen viden. "vent ved Marcus det så ogs?" spurgte Martinus og rynkede øjenbrynene, han synes nok det er lidt underligt hvis hans tvillingebror bare havde gennemskuet det. "Ja! vi har talt om det mange gange, og sat nogle væddemål- Men det er irrelevant nu" grinte Signe, både Martinus og jeg var overrasket. "men nu siger I det ikke til nogen vel?" "du har mit ord" smilede hun og blinkede til mig. 

Dagen skred bare frem og efter noget tid joinede Marcus os, og som forventet vidste han det godt. Kloge unger, jeg havde slet ikke lagt mærke til en "forbindelse" mellem Martinus og jeg nogensinde før..

--

Mandag;

Mit klamme vækkeur vækkede mig, jeg slog det fra med det samme og stod op. Mandag morgen er noget for sig selv, men i dag er bare lidt mere irriterende. For det første kommer Klara, og vi skal øve vores skuespil og hvis du ikke kan huske det så skal Martinus og Viktoria kysse, super. Jeg fik tøj på og smuttede nedenunder, der gik det op for mig jeg egentligt ikke har lavet covers i lang tid. Mit liv har vel bare været mere kompliceret end normalt, og min far har ikke engang lagt mærke til at jeg har taget min telefon tilbage. Lige siden Louise har der ikke været noget, det er helt underligt. Selvfølgelig også dejligt, men jeg er bare ikke vant til det. Imens jeg gik i mine tanker bankede det pludseligt på, det gav et sæt i mig. Jeg gik mod døren og åbnede, med det samme slappede min krop af. 

"Hej" smilede Martinus og tog hans arme ud, jeg mødte dem og krammede ham kærligt. Hans parfume var helt frisk og fangede mig fuldstændig, og hans hættetrøje var utrolig blod. "Såeh hvordan har du det med, at Klara flytter ind ved jer idag?" spurgte han efter jeg lukkede hoveddøren. "Stramt, altså jeg ved jo slet ikke hvad jeg skal forvente" min stemme var lidt frustreret og jeg tror Martinus kunne høre det. "ikke for at gøre det hele mere træls, men på onsdag skal Marcus og jeg til London, vi skal spille en velgørenheds fodboldkamp". Jeg sagde ikke noget til at starte med, det er mega træls, men han har hans "andet" liv han også skal passe og jeg elsker Martinus nok til at kunne lade ham leve det. "Okaaaay, tak for info" mit hjerte var stadig helt varmt og Martinus så overrasket ud, "du er virkelig den bedste nogensinde" smilede han bredere og tog min kind i hans hånd. Den var varm, blød og passede perfekt.  Vores hoveder bevægede sig tættere og tættere- "GODMORGEN!" råbte Marcus og Signe og brasede ind af min hoveddør. 

Jeg rødmede og gemte mit ansigt væk, "godmorgen" smilede Martinus og lavede et eller andet håndtryk med Marcus, "skole starter snart lad os komme afsted" Signe rev mig med hende i armen. Vi kom foran drengene og man kunne se hun havde meget hun ville høre, "Vi afbrød et moment, ikke?" hun var helt over vild. Jeg grinte og varmen strømmede til mine kender, "pft nej" prøvede jeg at sige med et normalt ansigt, men jeg kunne ikke lade vær med at smile.

Vi kom frem til skolen, vi nåede lige ind i gangene før Viktoria og hendes venner kom gående. Martinus og Marcus gik stadig en meter bag os eller sådan noget, "Vi ses senere Romeo" sagde hun og sendte ham et luftkys, en kuldegysning fandt vej ned af min ryg. Uden at vende mig om eller reagere gik vi bare videre ind i klassen. Jeg dumpede ned på min plads, Signe bag mig, Marcus skråt bag mig og Martinus ved siden af mig, men jeg kiggede dog den anden vej.

---

Spørgsmål,

Hvornår vil I gerne have en ny "Make it or break it" bog? <33