Roses

K A P I T E L T W E N T Y

______

Starten

-------

Vi kom hen til en musik butik, jeg ledte efter et usb drev. Men der var sygt meget musik herinde, det var sygt at se. Marcus og Signe gik lidt bag mig, Martinus var i den anden ende af butikken. Jeg drejede om et hjørne og så et glims af nogle cd'er med nogle drenge på. Jeg nåede ikke at læse noget før Marcus rev fat i min arm og trak mig ind i et kram, "Marcus hvad laver du?!" jeg prøvede at komme fri, "jeg ville bare give dig et kram?" sagde han nervøst og holdte mig lidt længere. "kom lad os gå ud" Signe kom hen til os med Martinus klar til at gå, "jeg skal altså bruge det usb" brokkede jeg mig og kom ud af Marcus greb. Jeg nåede lige at vende mig om før jeg stødte ind i Martinus, "må jeg ikke også få et kram?" han så virkelig urolig ud, som om han virkelig havde brug for det kram.

"okay så" sagde jeg tøvende og krammede ham, han hviskede noget til Marcus før vi slap hinanden. "her!" Signe rakte mig et usb drev, "tak?" sagde jeg forvirret, "så lidt" hun gik i rask tempo ud af butikken. Forvildet gik jeg ud af butikken, det er virkelig besynderligt alt det her. "kan vi ikke tage noget frokost?" spurgte Martinus mere roligt, vi nikkede alle sammen og fandt en lille cafe. Vi kom ind på cafeen og satte os ved vinduet, et hyggeligt bord. "Martinus pas på!" sagde Marcus frygtsom og pegede ud af vinduet. Martinus' øjne spærrede op, han kiggede over på mig og tog fat i mit hoved, i en hurtig bevægelse ramte jeg ned i bænken. Og mere husker jeg ikke...

Martinus synsvinkel:

"Martinus pas på!" råbte Marcus til mig og pegede ud på gaden, jeg gik i panik. Hurtigt tog jeg fat i Alex' hoved så hun ville dukke sig, men jeg gjorde måske lidt for hårdt. Jeg bankede hendes hoved direkte ned i bænken og hun besvimede, "Alex!" råbte jeg skrækslagen, "Martinus hvad har du gjort?!" sagde Signe bekymret, "jeg ved det ikke" sagde jeg på kanten til at græde. "ring 113!" Jeg fumlede med min telefon og ringede så hurtigt jeg kunne. Hvordan skal hun tilgive mig nu? 

Alex' synsvinkel:

Mit hoved gjorde afsindigt ondt, langsomt åbnede jeg mine øjne og kiggede rundt. Jeg lå overraskende i sengen i hytten, ingen til stede. Det eneste jeg huskede var Martinus knaldede mit hoved ned i bænken, og jeg har ingen ide hvorfor. Vreden boblede i mig først at de opførte sig underligt, og så det her?! Jeg kørte min hånd op til min pande, et plaster sad der og jeg ømmede mig. Jeg vil vædde med jeg havde fået en revne der, jeg er faktisk lidt bange for Martinus nu. Måske er han slet ikke mit trygge sted?