Roses

K A P I T E L T H I R T Y F O U R

_____

Snige sig ud og se Martinus operationen

------

Døren gled stille op, med en lille knirken. Der kom latter inde fra stuen, dog var det fra to personer tror jeg. "Alexandra er det dig?" spurgte min far, spurgte, spurgte, spurgte, spurgte ikke råbte?! "ja?" jeg blev helt nervøs, han råber altid efter mig. "kom herind, du skal hilse på en". Med usikre skridt gik jeg ind i stuen hvor latteren kom fra, der sad en meget smuk dame i sofaen ved siden af ham. "det her er Louise, hun er min kæreste jeg har fået med fra danmark" han lød virkelig glad, og overhovedet ikke sur. "hej jeg er Louise rart at møde dig" sagde hun med en meget blød og glat stemme, "Alexandra" jeg gav hende min lidt rystende hånd. Det var lidt som om hun holdt min far fra at gøre noget han normalt ikke vil gøre, og jeg vil lyve hvis jeg sagde det ikke var rart. "så smut du op på dit værelse, vi spiser ude i aften". 

Nærmest smækkede jeg min dør, og det gjorde det ikke mindre højt da jeg også faldt ned på gulvet i chok. "Martinus!" råbte hviskede jeg, han sad fandme i min seng og kiggede på mig, hvordan fanden er han også kommet ind ad vinduet?. "undskyld jeg blev bare så bekymret, hvordan gik det?" han rakte sin hånd ud og hjalp mig op. Jeg tog en dyb vejrtrækning, "han har fået en kæreste" sagde jeg helt i chok, "altså en rigtig kæreste, sådan en der er her nu?" han lød også oprigtig chokeret, "Ja. Lige nedenunder" "så han var ikke sur?" "nej tværtimod han har aldrig været mere glad" uvidende klaskede jeg mine hænder ned i mit lår. 

Martinus den ene af min hånd og flettede sin egen ind i, "jeg forstår godt hvorfor du er frustreret" sagde han, helt som om han læste mine tanker, jeg havde jo ikke sagt til ham at jeg var sur over det, for i min mening fortjener manden ikke andet end ensomhed og had. "tak" jeg lænede blidt mit hoved op af hans skulder, "jeg har virkelig brug for at få noget gjort, kan vi ikke mødes i aften?" spurgte han og nussede stille min hånd med hans tommelfinger. "ugh, vi skal åbenbart ud og spise i aften" snerrede jeg ud i luften, vi har aldrig været ude og spise før. "det er utrolig vigtigt, og det vil være det værd, kan du ikke finde på noget?" jeg tænkte lidt over det, da den perfekte ide ramte mig. "jo jeg har en ide, mødes vi kl 19?" spurgte jeg nu lidt mere optimistisk, "ja! jeg kan slet ikke vente, du skal bare vide hvor lang tid jeg har ventet på det her".

En rugende lyd kom op imod mit værelse, "Skynd dig, smut!" hviskede jeg hurtigt og brød vores ellers så behagelige kontakt, selv stormede jeg ud på badeværelset. "Alexandra mus, er du herinde?" det var Louise, "jeg er herinde!" råbte jeg fra badeværelset, "er du okay? du lyder ikke for godt" jeg kunne fornemme hun gik helt op af døren. "nej jeg føler  mig ikke på toppen" hostede jeg falsk, "hvil dig og så bliv bedre til i aften" hendes skridt blev lavere og lavere og til sidst var hun væk. Snige sig ud og se Martinus i aften plan er sat igang... men hvad er så vigtigt, at jeg skal snige mig ud for det?