One Night stand to a stepbrother

18. Tennis turneringen!

"Velkommen! til årets vigtigste tennisturnering over dem alle! The Williams VS the Cleevelands! Vi har holdt denne her turnering hvert år i de seneste 98 år! helt tilbage til min tip old-"

"jaja far vi har forstået det! det er var tilbage i 19 hundrede hvidkål, vi unge giver ik en fuck! kan vi bare komme til sagen så vi kan slå the Cleevelands ned i jorden med vores fucking kejsers, og vinde de skide penge" afbryder Tyler af kedsomhed. Har han ADHD eller sådan noget? Han er altid så rastløs. Eric kigger irriteret hen på sin søn. Han knytter irriteret sine næver. Han kunne godt trænge til en chillpill den mand der! Jeg ser, Dean se bekymret på sin far og Tyler, der står og sender hinanden dræberblikke. Min mor går op ved hans side hvilket for ham til at løsne lidt op. Er der noget jeg har misset? eller de har ikke de bedste forhold til hinanden?

Jeg kigger forvirret op på Dean der ignorerer min forvirring. Hvorfor er jeg altid den der aldrig ved noget?

"som jeg var i gang med sige, så vil jeg bare gerne have at vi to familier forenes og skåles om traditionens tro! Selvom min far dsv ikke kunne komme i dag er jeg glad for du er her Hr Cleeveland" siger Eric og hentyder til gamle bedstefar, der sidder på en havestol og lytter eller sover er lidt i tvivl? til hvad Eric siger. Han smiler smørret og nikker på samme tid. Han ligner lidt Louis bare en meget ældre version.

Tænk at jeg er den eneste Johnson, bortset fra min mor, vi er omringet af Williams og Clevelands.

"Skal vi få gang i den yngre generation?" spørger Eric og kigger stolt hen på Dean. Hvorfor Dean? Er han god eller noget i den stil? nah hva tænker jeg dog på! det er Dean vi snakker om, han kan næppe være god til det her!

Jeg siger heller ikke at jeg selv er særlig god, men jeg er i hvert ikke dårlig. Jeg har spillet tennis tre gange før, hvor to af gangene var på college og en gang i high school. Det var et sandt mareridt i High School.

"Vi køre to Clevelands og to Williams" siger Eric og kigger over på Tyler, Dean og mig. Åh. Nu skal der udvælges. Hvem skal være de to?

"Tyler og Carly i må lige finde ud af hvem af jer der spiller" siger Eric. Jeg kigger hen på Tyler der ser surt på Eric.

"Hvad med Dean? Har han allerede sikret en plads?" spørger Tyler muggent og ser ud som en der bare synes det hele er total unfair... hvilket det faktisk også er.

"Ja hvem siger at den botnakke er bedre end mig når i aldrig har set mig spille? hvem ved måske er jeg den nye Caroline Wozniacki?" siger jeg og krydser mine arme i protest og går over og støtter Tyler for en gangs skyld, da der åbenlyst ikke er andre der gør det. Tyler smiler et mikroskopisk lille smil, men det tæller. Det kan godt være han håber jeg ikke har lagt mærke til det, men næ nej, jeg så det! og jeg ville huske det. Eric kigger opgivende på os begge to men mest på Tyler.

"T du ved godt at Dean er bedre end dig, og Carly undskyld jeg ved selvfølgelig ikke hvor god du er men jeg ved min søn er god, så ham ved jeg at jeg kan regne med" siger han med et stolt smil, og vender sig for at gå tilbage til de andre voksne.

Jeg kigger sørgmodigt på Tyler der ser en smule såret ud, men skifter hurtigt til en hård facade.

"Du spiller bare Carly, jeg har mistet lysten" siger Tyler og går inden jeg kan nå at sige ham imod. Dammit. Jeg var faktisk fuldkommen ligeglad med den her turnering, jeg sagde kun noget til Eric fordi jeg ville bakke Tyler op, og måske håbe på et lidt tættere bånd med ham. Man kan vel godt sige jeg har en eller anden form for bånd til Dean...

"hva så smukke er du klar til at vise dine Caroline Wozniacki talent til the Clevelands?" spørger han og kaster mig en tennisketsjer. Jeg smiler falsk og følges med ham hen til banen.