One Night stand to a stepbrother

33. Legepladsen & rotterne

Så man kan godt sige jeg panikker en lille smule. Om det er fordi jeg vågnet op til en telefon der vibrer hvert fjerde minut, eller om det er omkring hvem der ringer... det ved jeg ikke. Dean har ringet hele morgenen. Jeg panikker. Syyygt. Meeeeget. Liiige nu. Hvorfor tænker man sikkert? Jo fordi han har ringet 20 gange, hvilket så betyder det at der er sket noget. Ikke noget godt, tænker jeg. Jeg trykker accepter opkald den tyvende gang Dean ringer til mig.
"Carly?!" spørger han desparat ind i røret.
"Jaer"
"Vi har et problem" erklærer han med en desperat stemme. Yeah no shit Sherlock! Selvfølgelig har vi et problem. Vi har flere endda. Et er jeg er ved at få deep ass feelings for ham! To er at min mor skal giftes om nogle uger til en mand der slår hende, hvilket jeg ikke kommer til at ske. Tre er at jeg har stadig ikke et ordentlig job og bor stadig hjemme. Fire er at... mej jeg tror jeg løb tør for problemer. Andet end at kiwi på pizza er det værste der nogensinde er opfundet... også ananas.. og Trump, jeg tror jeg kunne blive ved for evigt, men jeg lader vær.
Jeg svarer ikke Dean, men forventer han spytter problemet ud snart.
"Min far... han ved det"
"Ved hvad?"
"Han kender til det hele"
"Hvad mener du med det hele? Hvad er det hele? En hel banan eller hvad?"
"Han kender til os Carly! Han ved vi har været sammen ham ved alt om vores forhold" udbryder Dean nervøst ind i telefonen. Eric kender til os...hvordan? Tyler kunne umuligt finde på at sige noget...vel? Jeg ser hen på Tyler der stadig sover trygt på en madras på gulvet i stuen. Jeg lægger oppe i den store sofa med Clara der ligger som store ske.

"Hvordan? hvordan kender han til det?" spørger jeg og sætter mig forsigtigt op.

"Jeg ved det ikke med sikkerhed... han sagde at det var en af hans venner"

"Fuck" det er det eneste jeg har at sige. Hvad er der ellers at sige i sådan en situation? Ved min mor det også? pis hvis min mor kender til det. Hun kommer til at blive så skuffet. Det er jo heller ikke fordi jeg gjorde det med vilje. Jeg vidste jo teknisk set ikke han ville blive min stedbror på det daværende tidpunkt, men jeg vidste det godt, da vi flyttede sammen og fortsatte alligevel, selvom der ville være konsekvenser. Jeg har virkelig klokket i det, den her gang. Hvorfor skal det også lige være at min stedbror skal være lige præcis min type, som er overdrevet hot? Jeg synes ikke rigtig gud følger med mig her... det nok fordi jeg ikke tror på ham, at han så giver igen. I do not know!

"Hvad gør vi Dean? hvad sagde din far til dig, da han konfronterede dig med det?" spørger jeg kradser min neglelak af, af ren nervøsitet. Jeg er ved skide grønne grise her. Der er stille i den anden ende af telefonen. Dean er helt stille.

"Dean? er du der?"

Intet svar, indtil han rømmer sig lidt.

"Kan vi mødes? et andet sted end der hjemme? et sted vi kan være i fred?" spørger Dean med en hæs stemme. Er han okay? hvis jeg ikke kendte ham ville jeg tro han har grædt, men Dean græder aldrig. Jeg har i hvert fald aldrig set ham græde.

"øh ja, jeg har en ide" siger jeg tøvende og ser at Tyler og Clara stadig sover som sten, så jeg kan komme herfra uden at skulle besvare spørgsmål, jeg ikke kan besvare.

"Jeg sender dig adressen" siger jeg og lægger på. Jeg rejser mig stille og roligt og smutter op på Claras værelse for at låne noget tøj. Clara og jeg har i den grad forskellige tøj smag, men jeg har intet andet valg lige nu. Lad mig beskrive hendes tøjstil som... meget visende. Kort tøj. Min tøjstil? baggie, comfy og man skulle tro jeg er hjemløs. Jep, så Dean for sig en overraskelse.

_____________________________

Jeg stiger af min cykel og sætter mig over på en gynge. I undrer jer sikkert over hvorfor en gynge? hvor frick er du henne Carly? Jeg er på en legeplads. Det eneste sted hvor der ingen voksne kommer. Fordi jeg er langt fra voksen, altså mentalt.
Jeg har altid elsket legepladser. Jeg tror aldrig jeg bliver for gammel til at gynge og rutsche ned af en rutschebane, fordi det bliver aldrig ikke sjovt!
Jeg sidder lidt og gynger frem og tilbage indtil jeg ser silhouetten af Dean komme gående. Jeg kan spotte tårn høje Dean med det brune hår fra lang afstand. Han ser først undrende rundt på legepladsen og derefter chokeret på mit tøj valg. Jeg ser på hans chokerede øjne... og derefter ned på hans blå mærke på hans kindben. Hvad er der dog sket med ham? Jeg stiger straks af gyngen og går Dean i møde. Han ser undeholdt på mit tøj valg. Han har bare ikke at kommentere på det. Jeg har en lyserød nederdel på der ikke er sådan super lang, men mere i den korte ende... En hvid t-shirt der også er i den stramme ende... det her er bare langt fra mig. Man er ikke i tvivl om det er Claras stil det her...men af alt hun havde af vælge imellem var det her det eneste der kunne passe min højde.