One Night stand to a stepbrother

31. Den perverse gartner & en ren samdhed!

Jeg vidste at der var et problem. Jeg havde bare ikke forventet at det var problemet. Min mor er blevet en zombie. Jep. Det er problemet. Det er bare ikke det centrale problem.... det centrale er det jeg skal finde ud af hvad er. Så jeg kan fikse min mor og det skal være nu. Min dejlige mor, der altid er min glade mor, kan ikke gå rundt og opføre sig som en rotte uden en sjæl! Nej jeg overdramatisere ikke! Det er realitet det her.
Jeg må tage sagen ved egen hånd, som en rigtig feminist. En der ikke behøver at spørger en mand for at komme frem til svaret. Nej. En selvstændig en af slagsen. Jepsi jepsi.
Det lige før jeg burde tegne kriger maling i ansigtet, nu når jeg er i gang, men så frisk er jeg dog ikke.

Jeg går ned mod vores baghave, hvor jeg ved min mor lægger og soler sig, imens vores gartner står og planter nye blomster i vores blomsterbed. Det er også bare så "tilfældigt" at gartneren vælger at give de blomster så meget vand, dem der er lige foran min mor og giver en god udsigt til hendes bikini krop.... pervers gartner. Det er også underligt, at Eric ikke lægger mærke til at hans gartner står og rå glor og øjeknepper hans forlovede. Hvis han vidste det så ville vores gartner nok miste sit job. Ik at jeg giver en fuck. Han er pædo.

Det er varmt i dag. Sådan sygt varm. Det er omkring de 32 grader. Jeg kan stadig ikke fatte hvordan buissness mænd kan holde ud at have full suit på. Jeg kan knap holde ude at have shirts og en bikini top på. Jeg fortrækker faktisk mest i det vejr at være helt nøgen, men så åben er jeg ikke.
Jeg lægger mig i solstolen der ved hendes side. Hvordan kan hun holde ud at have en cardigan på i det vejr? Hun har en bikini og en tynd sort cardigan på. Den er sikkert lavet ud af noget bomuld.. puhahha hun må have det varmt. Hun har sikkert besluttet sig at dække sig op pga. den perverse gartner.
Min mor åbner sine øjne på klem og smiler beroligende til mig.
"Hej skat"
"Hej mutti" svarer jeg med et smil og leger lidt med remmen i mine bukser, imens jeg sender nogle få dræberblikke i vores gartners vej.
"Har du fået bestilt den der nye glaskollektion?"
Jeg ved ikke hvad det er med den glas kollektion, men føler der er noget off ved lige netop det scenarie. Min mor ikke lige frem typen der... går op i den slags ting. Det sikkert bare mig der overreagerer, men ud fra hendes stivnede skuldre ser det ikke ud til at være at det er udfaldet. Der er noget ved det. Noget mistænkeligt. Hun smiler lidt og lukker sine øjne. Hun undgår mine øjne. Hun kan ikke finde ud af at lyve mig direkte ind i øjnene. Jeg ved der er noget galt.
"Det går fint de kommer i morgen glassene. Eric har valgt at tage sig af det istedet for"
Huh. Eric? Hvorfor har han valgt at tage sig af det? Det er ikke ligefrem hans hobby. Weird... Jeg kigger undersøgende på hende. Hun lægger stadig med lukket øjne.
"Mor?" spørger jeg med en stille stemme. Hun åbner langsomt sine øjne og ser hen på mig med et forvirret udtryk. Jeg ser trist på hende. Siden hvornår er vi kommet til det punkt hvor min mor lyver overfor mig?
"Hvad sker der?" spørger jeg og mærker mit hjerte banke endnu hårdere. Jeg ved ikke, om jeg vil have hende til at sige sandheden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente at høre. Godt eller skidt? Jeg regner mest med det sidste. Der er noget der er off. Hun ser fortrydende op på mig og lader hendes blik lande ned i hendes skød. Jeg sætter mig op og sætter mig lidt tættere på for at mærke hende. Hvad er det der sker? Hendes ansigt er helt hvidt, som et lig og mit mor går altså i solarie en gang imellem så hun er næsten aldrig hvid.
"Det er alt sammen en misforståelse og er på en min måse min egen skyld" siger hun med et usikkert udtryk. Hendes skyld? Hvad har hun gjort? Hvad er det der er en misforståelse? Jeg er så forvirret. Hendes øjne begynder at ligne glas. Shit græder hun? Sidst jeg så min mor græde var da min far døde.
"Hvad er der er din skyld?" spørger jeg og aer hende langs hendes arm. Hun ømmer sig kort og bevæger hendes arm væk fra mig. Jeg ser mistænkeligt på hendes arm. Hun skjuler noget, men hvad? I en hurtig bevægelse glider jeg hendes cardigan op så hendes arm bliver blottet... Hun ser chokeret ned på hendes arme der har aftryk af hænder. Blå aftryk. Jeg ser forstenet på hendes arme. Hun tager hurtigt hendes cardigan på, så jeg ikke ser synet af hendes aftrykkende arme. Hvad er der sket?
"Hvem har gjort det? Er det her din egen skyld? Hvord-"
"Julie vi skal til at afsted" afbryder Eric der står ved indgangen til huset fra vores have af. Jeg ser hen på Eric. Han møder mit blik. Mit chokerede og fortabte blik. Han kunne ik. Han elsker hende. Hvordan? Hvad?! De er jo så forelskede.
"Please sig at det bare er en af jeres ulækre fetish det der" siger jeg med en hæs stemme så kun min mor kan høre det.
"Er det ham?" spørger jeg og sender et blik mod Eric inden min mor når at svare på noget. Det hele kører rundt i mit hovedet som en stor kage. Vent. Hvem kender til det her? Ved Dean og Tyler det godt? Er det hemmeligheden? Er det det alle kender til, men ikke mig? Hvordan kan man holde sådan noget her hemmeligt?
Jeg ser på min mor med et afventende blik, men hendes blik er boret ned i hendes skød. Hvorfor kan hun ikke bare for en gangs skyld tale til mig?! Jeg er lige her og klar til at lytte. Hun ser stadig på mig, som en lille pige, men jeg er altså 23 og bliver snart 24... ja jeg bor stadig hjemme, men jeg er inden i moden. Jeg kan godt klare sandheden.
"Bare sig det mor..."
Hun ser lidt hen på Eric der nærmest står med et truende blik, hvilket for hende til at se ned igen.
Jeg skal lige til at rejse mig og give Eric en stor knytnæve, men Dean tager mig forkøbet... ish. Han trækker hans far væk og ind i huset uden en knytnæve. Han kender hemmeligheden. Selvfølgelig.
Jeg vender mit blik tilbage mod en chokeret mor.
"Hvad har han gjort?! Er der overhovedet nogen latterlig "glaskollektion"?" spytter jeg nærmest ud og er ved at få et raseri anfald. Hun ser nærmest skræmt på mig. Mig den fjollede Carly der aldrig kan tage noget seriøst.
"Åh skat... det var ikke meningen at du skulle finde ud af det. Han fortryder det så meget, han havde en dårlig dag og det med glassene var min reaktion, så det er alt sammen min skyld, jeg skulle ikke have presset Eric med brylluppet når han er så stresset med sit firma i forvejen, og Dean og Tyler fandt ud af det på den forkerte måde og det hele er bare en stor misforståelse" vrøvler hun ud og tager fat i mine hænder og ser bedene på mig. Forstår hun ikke at det ikke er hendes skyld? Misforståelse... jeg tror det er hende der har misforstået at ens "elskede" ikke efterlader det der på hendes arme og at det ikke er sådan man behandler dem man elsker....
Jeg rejser mig op og ser på en mor der nu har flere tåre strømmende ned ad hendes kinder. Jeg bliver nødt til at komme væk her fra inden jeg selv mærker mine tåre strømme ned som vandfald. Jeg rejser mig og går ind i huset. Der står Tyler, Dean og... Eric i stilhed. Eric der ser op på mig med koldt blik. Dean der ligner en med stor skyldfølelse og en Tyler der ligner at han skal kaste op. Jeg undviger Dean og Tylers blikke og ser udtryksløst på Eric. Jeg går forbi ham og efterlader et skulderskub på Eric. Jeg går ud gennem hoveddøren og mærker et par skridt bag mig. Jeg træder mod min ikke eksisterende bil. Min jernhest. Min cykel.
"Jeg kan køre dig"
Jeg vender mig om og ser en Tyler og en Dean. Dean vil køre mig. Hahah han kan kys min røv kan han.
Jeg løfter en pegefinger af ham.
"Ikke så hurtigt! Inden jeg træder ind i den bil, så skal jeg vide om det er en forræder jeg sætter mig med"
Okay måske lidt dramatiseret, men er på en følelses rutsjebane lige nu.
"Lad os lege legen "En ren sandhed"" siger jeg går helt tæt på Dean så jeg kan mærke hans vejrtrækning.
"Vidste du det?" Spørger jeg lavt og ligeud. Jeg har stadig et håb om han ikke ved det og at det min mor sagde, var bare for at bevise at hun ikke var den eneste der holdte det her fra mig. Dean ser dybt ind i mine øjne og viser hvor stor skyldfølelse han har. Han nikker hvilket for mig til at vende mig om og træde op på min cykel og køre væk herfra. Jeg hører en cykel skramle bag mig. Urgh hvis det er Dean så sparker jeg ham lige i nosserne så han rent faktisk bliver en Ken dukke.
Jeg ser til min side og ser Tyler der prøver at race op i mit tempo. Jeg har ikke overskud til at have et race med ham. Vi cykler i stilhed. Jeg er så såret, og jeg ved jeg kommer til at gøre noget dumt, som jeg kommer til at fortryde, men fuck det.

SÅ ER DET SOMMERFERIE OG VENTER DER HJEMME PÅ NOGER RYYYYKEEEER!
Det er endelig sommerferie, eller fik teknisk set sommerferie i onsdags, men de fleste fik nok sommerferie i går? Måske.
Sorry jeg har været sååå lang tid om at udgive det her, har bare haft afsindig travlt den her sidste uge så har ikke haft tid til udgive hverken den her historie eller ICED OUT. Men nu regner jeg med at eftersom det er sommerferie kan jeg nå det!
Hvornår for du sommerferie? Eller har du allerede fået det ligesom mig?