One Night stand to a stepbrother

47. Testen & 2 colaer

Dean

"Bro, jeg siger det her for dit eget bedste, du skal have en tandbørste og noget der ikke får dig til at ligne en der har fået sit hjerte knust," siger Jake og skubber mig ind på apoteket. Jeg vender øjne og åbner døren og smutter ind. Jeg har fået mit hjerte knust, så hvorfor prøve at skjule noget, der er sandt? Jeg finder en tandbørste og noget shampoo, da jeg ikke kan klare lugten af Jakes shampoo. Den er lidt for parfumeret og minder mig lidt om en taxachaufførs shampoo. Ingen hate mod taxachauffører. De er cool.
"D, skynd dig lidt, jeg er sulten og-" stopper Jakes stemme op. Typisk. Han får en ide og fortryder den efter to sekunder og bliver utålmodig. Jeg snupper noget tyggegummi ved køen til kassen. Jeg kunne godt bruge noget tyggegummi lige nu og her. Min ånde er ærligt virkelig ikke god. Jeg kommer helt op til kassen og lægger mine ting på disken. Jeg ser hen mod glasdøren for at få øje på Jake. Han ser ud til at være lidt optaget af noget andet. Han taler med to personer ude foran. En dreng og en pige med krykker. Det er typisk Jake. Prøver selv på piger, der er optaget. Han er endda også fuldkommen ligeglad med at hun er skadet. Hun er en pige. En pige som ser bekendt ud bagfra, men det sikkert bare mig, der ser syner af en slags.

"Det bliver 15 dollars," siger damen bag disken. Jeg rækker hende en seddel, men min koncentration er på døren. Jeg tror jeg giver hende en 20'erne, hvilket er over og jeg har ikke råd til at betale overpris, men lige nu er jeg ligeglad.
"Behold byttepengene," siger jeg og tager imod plastikposen. Jeg går mod døren. Jo tættere jeg kommer på, jo mere genkender jeg pigen. Jeg åbner døren forsigtig, da pigen står lige foran døren, så man ikke kan komme ordentlig forbi. Jeg kender det hår. Jeg kender den stemme. Det kan være jeg har set forkert, men pigen har jo krykker på, så det må vel være hende. Hvis det ikke er beviser det bare, hvor crazy knust jeg egentlig er.
"Carly?" spørger jeg og håber virkelig jeg har ret. Pigen vender sig om. Det er hende.
"Ja," svarer hun og udvider sine øjne i chok, når det går op for hende, hvem det er som nævner hendes navn. Hun rykker chokeret et skridt tilbage, og er lige ved tabe en æske hun har i sin hånd, imens hun holder godt fast om sin krykke. Hun ligner ikke rigtig sig selv. Hun ser smuk ud som altid, men der er stadig noget anderledes ved hende.
"Dean.." siger hun og ser op og ned af mig for at være sikker på, at det er mig.
"Hey, jeg ville høre, hvor har du fået den enormt fede jakke fra?" spørger Jake drengen ved Carlys side og trækker ham lidt væk. Jeg ser på drengen. Hvem er det? Jeg har aldrig set ham før. Carly har aldrig nævnt at hun kender en dreng i New York. Er det en ex?
Jeg ser tilbage ind i Carlys øjne. Hun ligner ikke en der ikke har sover særlig godt, eller der er i hvert fald et eller andet off. Jeg træder et skridt tættere på hende, så jeg kan mærke hendes nærvær uden at tænke, hvor vi egentlig står lige nu. Det er ligemeget. Jeg vil bare gerne betragte hende.
"Hvordan?" spørger hun og giver lidt slip på sin ene krykke og læner den op ad hende. Hun lægger en hånd på min kind. Hendes hånd er blid mod min kind.
"Jeg fik din besked." Hun ser først forvirret og derefter lyser pæren.
"Åh."
"Troede du, jeg ville ignorerer dig efter den besked?" spørger jeg og skubber en hårlok bag hendes øre.
"Jeg prøvede at ringe til dig, men du tog den ikke," siger jeg og ser bekymret på hende. Hun ser op på mig. Hendes pupiller er store og hun ser fortrydende på mig.
"Jeg ved ikke helt, hvor min mobil blev af efter jeg havde sendt den besked, så jeg har ikke set det," siger hun og lader sin hånd glide ned på min brystkasse. Jeg lægger min hånd på hendes og mærker hendes håndled. Det er helt lilla og rødt. Det ser ikke for godt ud. Jeg løfter forsigtigt hendes hånd fra mig og ser undersøgende på hendes håndled.
"Lægger du vægt på et skadet håndled?" spørger jeg og ser alvorligt på hende. Hun ser på håndledet og bider i sin underlæbe.
"Det er ikke så skadet" siger hun og trækker sin hånd til sig. Phff ikke skadet? Det er lilla? Det burde være en alarmklokke der gik i gang ved det syn.
"Hvad taler du om? Den er helt lilla Carly," siger jeg og trækker hendes hånd op igen. Hun trækker den væk fra mig igen og denne gang falder æsken ud af hendes anden hånd.
"Undskyld den tager jeg," siger jeg og rækker ned efter æsken. Det var trods alt mig som skulle kommenterer på hendes håndled, selv når hun ikke havde lyst.
"Det behøver du ikke," stopper Carly mig og begynder at kæmpe sig ned for at få fat på den. Jeg vil ikke have, hun skal kæmpe så hårdt for at få fat på en æske, det er latterligt. Jeg samler den op og når kort at glinse, hvad der står på den. Hun skynder sig at putte æsken ned i sin hoodie. Eller vent, det er min hoodie. Hun har min hoodie på. Jeg ville gerne kommenterer på det, men det der stod på den æske kan jeg ikke helt få inkorporeret i mit hoved. En graviditets test. Hun ser på mig. Jeg rynker mine bryn.
"Er du?" spørger jeg og synker en gang. Det giver ingen mening hvis hun er. Hun sagde jo sidst at... hm. Hun kan vel ikke være... er det mit? Hvad hvis det er ham drengen hun kom med. Jeg ser over på Jake, der sender et skævt blik på mig. Det kan ikke være ham. Så skulle de havde været sammen, mens vi var sammen. Jeg stoler på hende. Hvis det skulle være nogens, så er det mit.
"Jeg ved det ikke. Jeg har ikke testet det endnu," siger hun og samler begge sine krykker til sig.
"Jeg troede du sagde-"
"Jeg ved det, men kvalmen er ikke gået væk," siger hun og ser ned i jorden. Jeg ser op og ned ad hende. Hendes joggings er hendes egne, men hoodien var på en måde en jeg har foræret til hende. Jeg træder helt tæt på hende og lægger mine arme om hende. Hun læner sit hoved mod mig min skulder. Jeg læner forsigtigt min hage på hendes hoved. Jeg ville ønske, at jeg kunne forblive i den her position med hende. Holde om hende på den her måde, uden nogen der kunne forstyrre os. Kun os.
"I står virkelig det mest upraktiske sted," siger en dame pludselig. Vi skiller os fra hinanden så den sure dame kan komme forbi.
"Carly, jeg tror vi skal til at komme videre," siger drengen med et smil og undviger mit blik. Jeg ser på Carly og sender et blik, der siger hun ikke må gå. Ikke endnu. Jeg ryster blidt på mit hovedet.
"Miguel, hvis det er okay med dig, så skal jeg lige noget med Dean," siger hun og stiller sig hen ved min side. Jeg får øjenkontakt med Jake, der ligner en der skal til at juble af glæde. Jeg ruller øjne. Miguel ser op og ned ad mig. Han synker og virker ikke rigtig til at stole på mig. Jeg burde være den, som er nervøs, ikke ham.
"Jeg skal nok følge hende hjem," siger jeg og prøver med et smil. Jeg ser ham ikke rigtig som konkurrence med Carly. Jeg ved, hun er min, jeg behøver ikke at lege en af de der alfa lege. Jeg har vundet hendes hjerte og det kan ikke ændre sig på 3 dage. Nej. Hun er stadig min. Han nikker og vinker kort til Carly og vender om. Jake ser på os med et smil.
"Jake, jeg kommer hjem med noget mad i aften," siger jeg og laver et tegn til at han også kan smutte.
"Du kender ham?" spørger Carly med en grimasse og peger med sin krykke mod ham. Jeg nikker og Jake smiler til mig. Han går hen ved min side og giver mig et klap på skulderen.
"Tak mig senere," siger han og smutter ned ad gaden med selvsikre skridt. Jeg forvirret på ham og derefter på Carly. Hun ser undrende i hans retning.
"Så skal vi gøre det der nu?" spørger jeg og nikker mod hendes æske. Hun ser forvirret ned på æsken og derefter op på mig. Hun nikker og begynder at gå.

"Hvor kan jeg gøre det? vi kan ikke tage hen til mig," siger Carly og stopper pludselig op. Jeg ser ned ad gaden. Jake er på vej hjem, så vi kan ikke rigtig gøre det der heller. Jeg ser skråt overfor os og får en ide.
"Vi kunne tage over på den cafe der derovre," siger jeg og peger på en lille hyggelig cafe, som ligger på et hjørne skråt over for os. Carly nikker og vi går over mod cafeen.
Jeg åbner døren for hende. Jeg går mod disken, hvor der står en servitrice. Jeg havde tænkt mig at spørge, om det er okay hvis vi kunne låne toilettet, men Carly er allerede på vej derhen. Servitricen ser forvirret i Carly's retning. Jeg skynder mig at stille mig foran hende og får hendes fokus mod mig. Hun smiler til mig og ser op og ned af mig.
"Jeg vil gerne bestille to colaer," siger jeg og lægger en seddel til hende. Hun nikker og ignorer Carly. Jeg sætter mig på en plads. Jeg er helt rastløs. Jeg ser ned på mit ben, der tripper uden jeg har lagt mærke til det. Jeg stopper det, da en ved min side ser på mig og bliver sikkert stresset af det. Jeg smiler undskyldende. Servitricen kommer og sætter to glas med cola.
"Ellers andet?" Spørger hun og tager noget hår bag sit øre. Jeg ser ned på colaerne og blinker to gange.
Gad vide om hun er sulten? Jeg venter til hun kommer tilbage.
"Nej det her fint," siger jeg og nikker høfligt til hende. Hun smiler med tænder og går tilbage.
Jeg har faktisk ikke lyst til cola, men jeg skulle bestille et eller andet. Jeg tager min mobil frem for at fokusere på noget andet, men jeg føler bare jeg scroller frem og tilbage på hjemmesiden på min mobil, så jeg vælger at lægge den ned i min lomme igen. Jeg ser rundt i caféen. Servitricen står og taler med en anden servetrice. De ser skiftevis hen på mig. Jeg rømmer mig og ser hen på nogle af de andre borde. Der sidder et ungt par med et barn. Faren smiler, mens han rækker barnet pomfritter med ketchup på. Moren ligger med hovedet op ad vinduet med en hovedpude lavet ud af en hoodie. Barnet griner, mens faren leger at pomfritten er en flyvemaskinen. Hverken barnet eller faren virker til, at være forstyrret over, at moren sover og er tydeligvis død træt. Jeg ser ned på colaen. Boblerne stiger op til overfladen og springer. Jeg tager en lille tår, men Ian godt mærke det ikke hjælper på noget. Jeg føler, der går lang tid, mens jeg bare sidder og stirre ud i luften.
Fuck det. Hun har været der inde i lang tid. Jeg rejser mig og går mod toiletterne. Det er unisex, så jeg bliver ikke skældt ud for at smutte ind ad den dør Carly forsvandt ind ad.
"Carly?" spørger jeg og lukker døren efter mig. Hun åbner døren til et af de toiletter bagerst i rummet. Jeg skynder mig ned til døren. Hun sidder på toilettet og ser koncentreret på testen. Hun ser ikke en eneste gang op på mig. Nope hun er fuldkommen fokuseret på testen. Jeg træder ind og ser med på testen.
"Hvor lang tid har du ventet?" spørger jeg og lægger en hånd på hendes skulder.
"3 minutter, man skal vente 5," siger hun og har stadig blikket klistret på testen. Jeg bider i min læbe og mærker mine håndflader blive varme. Jeg nikker og går en omgang rundt om mig selv. Jeg har ikke nerver til at stirre på testen i hele 2 minutter. Nej, jeg vil hellere høre det fra Carly. Jeg hiver min mobil op og ser, hvad klokken er nu. Klokken og mig er ikke særlig gode venner i dag. Tiden går så langsomt, men alligevel så hurtigt. Jeg ville ikke have tiden til at slutte mellem Carly og jeg.
"Dean," Jeg ser straks op på hende. Hun har et smil på sine læber. Jeg kan ikke helt gennemskue det smil. Enden er hun glad for hun er gravid og den er positiv eller, så er hun glad fordi, den er negativ og er ikke gravid. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil have. Hvad end der passer hende, er jeg fint med. Jeg ville nok mene, at det er en smule for tidligt for os.
"Hvad siger den?" spørger jeg og træder tættere på hende.
"Jeg er ikke gravid," siger hun med et grin. Jeg ånder lettet op og lægger lettet mine hænder op i mit hår.
"Og Dean Williams, du skal ikke være far endnu," siger hun og græder. Jeg ser forvirret på hendes tåre. Er hun ikke glad eller har jeg forvekslet det?
"Bare rolig det er glædestårer," siger hun og tørre sine kinder. Jeg smiler og lægger en hånd på hendes kind. Hun ser op på mig og smiler lettet. Jeg trækker hende ind til mig og kysser hende på hovedet.