One Night stand to a stepbrother

23. Forsvundet taske & irriterende stilling!

Thank god jeg fik redet mig selv ud af den samtale med min mor, fordi Eric skulle klynke ekstra højt om sin ankel så det fangede min mors opmærksomhed. Jeg fik satme også givet Dean igen, da han bare forlod mig i den mest akavede samtale. Hvilket sikkert var godt for os begge i sidste ende, så Tyler eller Dean ville komme til at flække af grin. Nu skal jeg bare have skiftet mit tennistøj til noget mere fint fordi skal ned og spise i hotels restaurant. Det lyder som et fint sted, men når jeg ser hvad Dean har på, tvivler jeg på det. Han har et par jogging bukser og en hoodie på, hvilket ikke er særlig formelt... Han lægger i sin seng med sin telefon og scroller igennem Instagram. Jeg kigger rundt i værelset for at finde min kuffert med mit tøj i, men den er her ikke, hvilket er underligt. Jeg havde da en kuffert med... ikke? Eller nu når jeg tænker over det kan jeg ikke helt huske om jeg rent faktisk bar på en taske, jeg var lidt optaget af andre ting der.. fandens hormoner!

"Dean?"

Dean kigger op fra sin mobil med forvirret udtryk. Siden ham og Tyler smuttede fra mig og min mors ubehagelige samtale, har han virket underlig. Han har været meget indelukket og inde i sig selv, gad vide hvad der går ham på?

"Ved du hvor min taske er henne?" spørger jeg og ser undrende rundt i værelset. Dean rejser sig for også at lede efter min taske.

"Havde du overhovedet en taske med?" spørger Dean og vender sig mod mig der har overhovedet under sengen og ligner en total idiot. Jeg rejser mit hovedet da der ikke er nogen taske er der. Jeg kan intet se. Mit hår hænger over mit hovedet, så jeg kan kun se en smule gennem mit hår. Jeg puster en smule i håb om det fandens hår vil forsvinde. Burde jeg gå klippet mit hår kortere?

"Det kan jeg ikke helt huske... om jeg bar på en taske eller ej"
Dean kigger forvirret på mig.
"Hvordan kan du ikke huske om du bar på en taske?"
"Jeg var altså lidt distraheret af nogen!" Siger jeg og kigger over på Dean der har et selvglad smil på læben. Urgh. Jeg gider ikke give ham den tilfredsstillelse! Dean griner en smule, men når ikke at flække fuldkommen af grin, da jeg giver ham et dask på hans skulder for lige at vågne op af drømme land!
"Jeg mener det altså Dean! Vi skal have fundet den taske nu! Ellers har jeg ikke andet end mit tennis outfit at tage på til middag" siger jeg kaster mine arme i luften i frustration. Dean kigger på mit tennis outfit og trækker på skuldrene med et lummert smil.

"Det jo ikke fordi dit tennis outfit ikke sidder fandens godt, så man kan se en smule af din rø-"
Mere når idioten ikke at sige før jeg kaster en pude imod ham, og den rammer pletskud. I hans fjæs. Haha yes. Lidt har man lært af tennis. Han kaster puden ihærdigt efter mig, men jeg er hurtig som en Ninja så når at dukke mig. Jeg rejser mig får at kaste puden fra gulvet imod Dean, men han er væk. Pist væk med vinden. Jeg kigger forvirret rundt i rummet, men skriger af forskrækkelse når han pludselig er foran mig og tager fat i mine baglår og kaster mig op på hans skulder. Jeg hænger med hovedet ned ad og udsigt lige ind i hans perfekt skåret røv.

"DEAN! Det er unfair spil det her" siger jeg grinene da hans hænder er meget tæt på min røv, hvilket åbenbart gør mig fandens kilden. Dean griner bare af mig. Idiot.

"JEG MENER DET! Sæt. Mig. NEEEED" råber jeg grinene. Dean begynder at gå ud af hotel værelset. Åh nej. Hvor er han dog på vej hen? Han lukker døren til vores værelse og begynder at gå mod... trapperne? Hvordan orker han overhovedet det? Det jo ikke fordi han er en eller anden sports atlet.

"Hvor er vi egentlig på vej hen?" spørger jeg undrende og prøver at se igennem mit hår der er over alt foran mit hovedet.

"Vi skulle jo finde din taske, ik? Så lad os finde den" siger Dean selvsikkert med mig på hans ene skulder. Han skynder sig ned ad trapperne med mig på sin skulder. Det virker som om at jeg vejer ingen ting for ham, hvilket er underligt, da jeg ikke er typen der træner så suuuper meget...
Jeg er lidt tynd-fed...
Han stopper ved døren ind til receptionen.
"Hvad laver du?" spørger jeg og prøver at vende min krop så jeg kan se hvad Dean står stille for, men det er en tabt kamp. I Can not mooove.
"Hvad står du stille for?"
"Jeg skal tjekke at der ikke er nogen vi kender i receptionen" svarer Dean og træder ud i receptionen.
"Du kunne også sætte mig ned" forsøger jeg med en opkvikkende tone, men han griner bare. Griner.
"Hvorfor skulle jeg sætte dig ned, når jeg har æren af at være din rø-"
"Okay forstået" afbryder jeg ihærdigt så han ikke fuldfører den sætning i offentligheden og gør mig pinlig berørt. Vi går igennem receptionen. Jeg behøver ikke at se for at vide at alles blikke er landet på mig og Dean. Gennem mit hår kan jeg se receptionisten se måbende på os. Hun ville sikkert ønske det var hende der var i den her total ubehagelige stilling.
Vi kommer udenfor og jeg mærker vinden strejfe min baglår. Hvis bare han dog gad at sætte mig neeeed! Jeg bliver sindsyg af det her!!!!
Alt blodet samler jo i mit hovedet hvilket jo kan ende med jeg bliver helt svimmel! Men dsv bliver jeg ikke på nogen måde svimmel da mine tanker kun er fokuseret på Dean's greb om mine ben. Det er fast men på samme tid også blidt.
Han stopper pludselig op, men jeg har stadig ingen fricking ide om hvor vi er.
Han bukker sig en smule sætter mig forsigtig ned på jorden igen. Jeg kunne stærkt overveje at kysse jorden lige nu... men gør det ikke, da jeg ikke ved hvor mange bakterier der kan være på den jord. Jeg kunne forstille mig at der er mange.
Jeg smiler tilfreds og vender mit blik mod Dean og giver ham en knytnæve på skulderen, fordi det har han fortjent.

"HEY?"
Dean ser chokeret på mig, hvilket egentlig bare for mig til at vende øjne af drengen.
"Så hårdt slår jeg heller ikke! Snup en tude kiks hvis du har fået blåtmærke, eller tag dig sammen og hver en mand på 25"
siger jeg sender ham et bestemt blik. Jeg ved godt jeg kan slå, men hårdt? Nej! Jeg er nok den mindst stærkeste person jeg kender. Jeg er nogle gange lidt usikker på om det overhovedet er muskelmasse der er i mine overarme? Eller om det alt sammen bare er ren fedt...

Dean åbner bagdøren til Coles bil. Er Coles bil ikke meningens at skulle være låst? Jeg så ikke Dean have nogen nøgle.
"Hvorfor er Coles bil ikke låst?"
"Det er Cole vi snakker om... han er den mest utjekkede person når det er omkring sin bil. Hans far er så rig at hvis den bliver stjålet så er der 150 andre biler at tage af" siger Dean og rækker ind efter min taske. Det er svært ikke at tage fejl af hvilken taske der er min. En stor kuffert hvor der er malet med rød maling hvor der står 'spring break' med Block bogstaver. Jaaa de unge tider. Det var fede tider. Selvom jeg ikke føler mig gammel, så ved jeg, at jeg har vel ændret mig en smule, siden jeg var mindre.... kun en smule dog.
Han kaster min kuffert hen imod mig, som jeg skynder mig at gribe inde den ryger på jorden.
"Så man er ikke nogen gentleman denne gang?" spørger jeg og hentyder til min tunge kuffert. Dean lukker bagsmækken til bilen og vender sig om mod mig med et blik der siger 'seriøst? Dumt spørgsmål'

"Carly... jeg spiller ikke gentleman til en som har valgt at tage hele sit garderobe skab og en masse sten med! Og især ikke for en person der slår en når man har været en gentleman og bære dig hele vejen" siger Dean og krydser sine arme over kors. Jeg fnyser bare og trækker min taske fornærmet hen ad jorden.

"Enden bærer du min taske ellers så for du ikke noget på den dumme i aften!" mumler jeg imens jeg slæber min taske hen ad jorden. Jeg kan hører hans skridt bevæge sig langsomt om ved min side, mit tempo er jo ikke særlig hurtigt. Dean ser på mig med et chokeret blik. Han ved sikkert godt at det er et lige stort tab for mig som det er for ham... men til overraskelse ruller han kun øjne og løfter min taske, som om den slet ikke vejer flere ton. Jeg smiler tilfreds og løber op ved hans side.

"Det tænkte jeg nok" siger jeg med et stort smil på mine læber og med oprejst pande ved hans side.
Det er jo det jeg siger, jeg for altid min vilje... næsten altid.

Så er påsken snart forbi hvilket betyder det er tilbage til virtuel undervisning... frick mig. Håber i har haft en god påske og fået spist en mad påskemad! Og at i glæder jer suuuuper meget til at komme tilbage til "skole" igen! Hvilket jeg ikke gøøøør!
- Jo