One Night stand to a stepbrother

37. Skræmmende følelser

"Måske burde vi stoppe det... de er lige nedenunder" siger jeg og trækker mig væk fra Dean's læber dog modvilligt. Dean vender os om så han er ovenpå mig.
"Du kan tro nej! Jeg er så træt at min far der tror han kan styre min karriere, men han skal fandme ikke tro han kan bestemme hvem jeg er sammen med" siger han lader han sine læber ramme mine igen. Jeg ville sige ham imod, men hans læber sørger for få mig til at glemme det. Siden hans bedstemor Nana sagde det hun ikke skulle sige til Eric, har Dean været helt oprevet på at vi langt fra skal være hemmelige. Han er så sur at kyssede mig i stuen! Jeg nyder bare at gøre Eric pissed og jeg får nydelse fra Dean på samme tid, så jeg burde ikke klage. Min mor har været for optaget af at lære Nana at kende, så hun lægger ikke mærke til en skid.
Dean lader sine hænder glide ned langs mine hofter. Jeg krammer mine ben om hans hofter og trækker ham endnu tættere på mig. Han stopper pludselig brat og trækker sig fra mig, så han kan se mig lige ind i mine øjne.
"Hvad?" spørger jeg forvirret og en smule skuffet over han stoppede det nu! Jeg havde lige så godt.
"Jeg har et spørgsmål" erklærer han og synker.
"Skyd" siger jeg hurtigt for at vi hurtigere kan komme tilbage til buissness.
"Du har været sammen med Louis C" siger han som om jeg ikke allerede ved det. Jeg stønner irriteret over bare at snakke om det pinlige scenarie.
"Jaer" svarer jeg utålmodig.
"Var han god?" spørger han og ser seriøst på mig.
"Hvad fuck?"
"Var han god?" spørger han denne gang med et seriøst blik.
"God til hvad?" Spørger jeg og ser forvirret på ham.
"Til sex?"
"Jeg kan intet huske fra den aften Dean.." siger jeg træt og Dean falder ned ved siden af mig.
"Så du var bevidstløs?" spørger han og lyder som om han skal til at græde ved tanken.
"Nej jeg var beruset, kan kun huske starten ikke andet"
"Så han udnyttelse at du var fuld?" spørger han og løfter sig op og læner sig på sin albue.
"Nej.. Jov eller det ved jeg ikke! Jeg var oprevet over dig der havde afvist mig, så ville finde noget andet legetøj. Så var han der og jah det blev min fuldetilstand der synes det var en pragtfuld ide" siger jeg frustreret.
"Afvist? Jeg afviste dig ikke Carly! Jeg skulle bare lige vænne mig til at være sammen med min papsøster"
Det siger han, men jeg følte det som en afvisning. En stor fed en.
"Du ser da ud til at være rimelig ligeglad med det faktum at du knalder din papsøster nu" siger jeg med et løftet øjenbryn.
"Det fordi jeg har en grund!" Siger han frustreret og ser en anelse sur ud. Det burde være mig der er sur her. Det er jeg også.
"Så du siger du skal have en grund til at være sammen med mig?!" siger jeg rejser mig fra sengen og går hen imod mit skab.
"Nej, men nu har jeg ikke skyldfølelse overfor min far" siger han og sætter sig tænkende op. Jeg vender mig brat om mod ham med et meget vredt blik.
"Så du er kun sammen med mig for at provokere din far? Ingen anden grund?" spørger jeg og synker. Det er okay hvis han gør det for at provokere sin far, men jeg håber at det ikke er den eneste grund han er sammen med mig. Han ser straks chokeret hen på mig og en smule såret.
"Tror du det?" spørger han roligt og ser stadig en anelse såret på mig. Jeg trækker bare let på mine skuldre og fokusere hen i hjørnet hvor mine slidte vans Old School står. Jeg kan mærke Dean's skridt bag mig komme tættere og tættere på. Han lader sin ene hånd lande på min bare skulder og vender min krop om og mod ham igen. Jeg ser forsat ned i jorden, fordi jeg ikke vil vise ham mit blik lige nu. Jeg græder ikke, men jeg ser såret ud. Jeg hader st vise følelser for folk. Jeg vil bare gerne have de ser den gode side af mig. Den side der altid er søde, glade og sjove Carly, men ikke hende der kan blive såret og ikke kan håndterer følelser. Eller at jeg overhovedet har følelser.
Dean lægger elegant sine fingre på min hage og løfter roligt mit ansigt så han kan se mig. Han kan se direkte ind i mine øjne.
"Carly jeg er sammen med dig fordi jeg kan lide dig, jeg kan lide dig og alt der kommer ud af din mund. Helt fra alle de ligegyldige diskussioner med Tyler og dine humørsvingninger når du er på den tid på måneden. Jeg kan lide alt ved dig. Det er derfor jeg er sammen med dig. Det med min far er bare et bonus, men alt det andet den vigtigste grund" siger han og ser alvorligt på mig, som om at det er det mest vigtigste i verden at jeg forstår hvad han siger. Jeg smiler svagt. Jeg forstår hvad han siger. Jeg føler det på samme måde...men jeg tror et eller andet sted at jeg er bange. De her følelser. De går stærkt til værks. Jeg kan ikke selv styre dem. Jeg er bange for hvilken retning de bevæger mig hen imod. Jeg bange for jeg taber mig selv på vejen. Jeg har ikke lyst til at indrømme det... men jeg har aldrig haft sådan nogle følelser før. Jeg har haft kærester. Ja. Men det betød aldrig rigtig noget. Det var behageligt at have en High School kæreste, men ikke alvorligt. College gjorde det mere alvorligt, men jeg har aldrig sagt til nogen at jeg elsker dem... Det samme gælder her. Det kan være jeg har de følelser for Dean. At elske nogen. Men det for tidligt for mig at indrømme det. Så jeg må se tiden an og mærke efter om jeg nogensinde bliver klar til at sige det højt. Indtil må jeg nøjes med det her.
"Jeg kan også godt lide dig" siger jeg smiler oprigtigt, imens nogle tåre brænder bag og venter på at kunne bryde fri. Vi har sagt til hinanden at vi kan lide hinanden et par gange, men hver gang føles det mere og mere virkeligt. Jeg lægger mine arme om Dean og trækker ham ind. Ikke for st kysse ham, men for at give ham et kram. Jeg har ikke brug for andet end hans nærhed. Han besvarer det hurtigt med et kram tilbage. Men lang tid når vi ikke før døren går op. Jeg slip på Dean og vender mig om og ser hvem der nu er væltet ind. Tyler og Jackson står begge med chokerede blikke og ser forpustet ud. Jackson ser så chokeret ud og ligner en der lige har fået af vide han har gjort en pige gravid or some shit.
Tyler for den sags skyld ser bare bange ud. Jeg mærker hvordan Dean sukker bag mig af skuffelse. "Carly og Dean vi bliver nødt til at gøre noget nu!" siger Tyler med en stor bekymring. Dean ser straks alvorligt på Tyler.
"Hvad er der sket?" spørger han kort og kontant. Tyler trækker vejret dybt og ryster lidt på hovedet.
"Far har tabt sine aktier" siger Tyler med trist blik. Dean giver straks helt slip fra mig og træder et skridt væk. Han ligner lidt han skal besvime.

Okay så jeg har haft syyygt travlt i den her uge så der er først kommet et afsnit nu, men det værste er at jeg havde allerede det her afsnit klar jeg manglede bare at trykke udgive... så jah det viser hvor travlt jeg har haft det! Håber alle har haft en god start på skolen osv!
Spørgsmål: hvordan er det at være tilbage til en corona fyldt hver dag?