(Julies synsvinkel)
Vi er hjemme hos drengene og er ved at gøre klar til at sove inde på Marcus' værelse. Det bliver så sjovt og drengene siger at de også skal fortælle mig noget vigtigt. "Hey det er mig" siger Marcus da han ser mit dyne betræk. Jeg har nemlig Marcus og Martinus dyne betræk på. "Er det? Det havde jeg aldrig gættet" siger Martinus og vi griner. Jeg synes at det er lidt flovt at jeg stadig har det på nu hvor at vi er blevet venner.
Men de ser ud til at være ligeglade. Jeg var den eneste MM'er i min gamle klasse. "Nå Julie overraskelsen er enkel" siger Martinus. "Vi vil spørge om du vil med gratis med til vores næste koncert i Danmark?" Spørger han. "Selfølgelig vil jeg det" siger jeg.
(Marcus' synsvinkel)
Da Martinus spørger om Julie vil gratis med til koncert kan jeg mærke at hun bliver glad. Som om jeg kan mærke hende. Jeg smiler for mig selv. Hun er bare så sød men hvordan skal jeg sige det til hende. Jeg vil afsløre det til koncerten.
"Unger der er mad" råber mor nede fra køkkenet. "Hvem kommer først?" Spørger Martinus og vi løber om kap ned i køkkenet. "Ej unger i burde da vide bedre end at løbe indenfor" siger mor da vi kommer ned men det er nu alligevel Julie som kom først men vi griner stadig af det.
(Julies synsvinkel)
Vi begynder at spise. Vi får lasagne. Jeg kan høre Marcus nynne light it up. Martinus begynder også at nynne og tilsidst sidder vi alle 3 og nynner light it up.
(Marcus' synsvinkel)
"Er dig og Julie måske lidt mere end venner?" Hvisker far i mit øre. "Vi får se" hvisker jeg tilbage og griner. "Tak for mad " siger Julie og går over med sin tallerken. "Velbekomme" siger mor og smiler.
(Julies synsvinkel)
Vi går ovenpå. Jeg tager min mobil frem og går ind på Snapchat. Forsjov tager vi en masse selfies og sender dem til mine venner fra Danmark eller hvad man kan kalde dem. Men ihvertfald har vi det mega sjovt.
(Marcus' synsvinkel)
Julie er mega sjov at være sammen med. Jeg glæder mig bare mega maget til koncerten. Alså det gør jeg hver gang vi skal optræde men jeg glæder mig maget mere til den her koncert hvor Julie skal med. Vi sidder også lidt på Instagram og Julie bliver spammet for vildt når hun ligger et billede op af os alle 3. Masse nye følgere, masse likes, mega mange kommentare. Alså Julie synes hun bliver spammet. Martinus og jeg er jo vant til det.
Julie falder i søvn lige idet klokken slår 00:00 så Martinus og jeg går også i seng.
Næste dag.
Jeg vågner ved at min mobil ringer. Det er Lucas fra klassen. "Hey Mac kan du være sammen idag?" Spørger han. "Nej desværre ikke jeg er sammen med Julie og Tinus" siger jeg. "Hende den nye? Er hun ikke lidt af en nørd?" Spørger han. Jeg bliver vred. "Hun er overhovedet ikke en nørd. Julie er en fantastisk person" siger jeg måske lidt surt. "Nå der er vidst nogle der er lidt forelsket" siger han og jeg rødmer. "Overhovedet ikke" siger jeg. "Jeg må smutte nu ses" "jaer ses" siger Lucas og ligger på. Jeg sugger. "Nørd? Seriøst?" Tænker jeg. Lidt efter vågner Martinus og Julie.
"Godmorgen" siger jeg. "Godmorgen" siger Julie og Martinus.
(Julies synsvinkel)
Jeg vågner. Marcus er allerede vågen. Jeg misser med øjnene. Han er bare så mega sød. Gid han følte det samme for mig.
Men hvem vil også lige være kærester med mig? Jeg er jo mig. Mig med mit lyse brune hår, mørke grønne øjne, min sorte tøjstil og mine dumme smile huller . Alså se lige mig. (Ja eget billede det er grimme mig det her er ikke en del af historien)
Er seriøst grim. Nå men alså der er jo ikke så lang tid til koncerten...
Nå så fik vi også lige smækket et billede af grimme mig i denne historie sorry for min grimhed men håber i kan li min historie. Ses😘😍
YOU ARE READING
Var Det Kærlighed?
FanfictionDen 14årige Julie har ikke ligefrem det liv alle piger drømmer om. Hendes eneste trøst er tvillingerne Marcus & Martinus. Deres musik har været en anden vej for at cutte eller andet selvskade. Hun bor i Danmark men flytter til Trofors efter lang tid...