Kære dagbog...

191 6 6
                                    

Julies synsvinkel.
Kære dagbog...
Idag har været en skide lortedag. Martinus og Marcus kom for at sige undskyld i morges inden jeg kørte men jeg ville ikke tage imod den. Da vi var på færgen ringede Emma til mig og sagde at hun savner mig. Det er rigtig sødt af hende. Jeg savner også hende meget men jeg skal ikke komme i nærheden af Martinus og Marcus igen. Jeg håber de nye klassekammerater er søde og ikke MM'ers ellers vil de nok vide alt om det der sket mellem mit og Marcus' forhold. Medmindre de selvfølgelig er nogle misundelige skiderikker og vil ikke høre om de får kærester eller ej. Tak fordi du lyttede hilsen mig...

Jeg pakker min dagbog væk og ligger den ned under min seng igen. Hvis jeg skal være ærlig savner jeg faktisk Marcus og Martinus lidt. Er det forkert? Altså de har jo hjulpet mig gennem alt det svære pis men stikker mig så i ryggen. Det er aften og klokken er cirka halv 9.

Marcus' synsvinkel.
Klokken er cirka halv 9. Jeg sidder nede i stuen med min familie og ser film. Mig og Martinus pjattet lidt og bliver hele tiden tysset på. Da filmen er slut som forresten hedder "Click" går mig, Martinus og Emma ovenpå for at børste tænder. Emma begyndte at tude i slutningen af filmen fordi den var fucking sørgelig. Ham manden ligger bare på jorden og er ved at dø ude på en parkeringsplads.

Det er ikke så svært for mig at falde i søvn. Også selvom jeg er skide sur på Julie.

Julies synsvinkel.
Det er virkelig svært for mig at falde i søvn. Klokken er cirka 01:34 da jeg falder i søvn. Jeg er skide sur på Martinus og Marcus.

Næste dag.

Jeg er på vej til skole hvor min far kører mig. "Glæder du dig?" Spørger han. "Ja meget!" Lyver jeg. Jeg glæder mig overhovedet ikke. Faktisk vil jeg gerne tilbage til Norge men der bliver jeg mobbet af hele skolen fordi folk tror Jeg bare udnyttede Marcus. Min telefon brummer i min baglomme. Jeg tager den op og ser at Marcus har skrevet til mig. Selvom jeg ikke gider have noget med ham at gøre vil jeg gerne se hvad han har skrevet. Jeg er en af de personer som er meget nysgerrig.

-samtale mellem Julie og Marcus-

Mac: hvorfor gjorde du det?😥
Julle: gjorde hvad?
Mac: udnyttede mig...
Julle: det gjorde jeg heller ikke! Hvorfor skulle du tro på ting Melissa siger?!
Mac: ...
Julle: hvorfor ignorere du mig altid når jeg har ret?!
Mac:
Julle: du er præcis som alle andre kendte folk. En arrogant skiderik!😥🖕

-samtale slut-

Jeg står ud af bilen og går hen imod min nye klasse. Jeg er mega nervøs. Bare der ikke er nogen MM'ers. Jwg åbner stille døren med en rystende hånd. Jeg går stille ind da jeg endelig ha åbnet døren. Alles blikke vendes imod mig. Jeg er virkelig nervøs. En voksen mand nok midt i 40'erne kommer hen imod mig.

"Hej jeg hedder Martin!" Siger manden glad og rækker en hånd frem. "Hej jeg hedder Julie!" Siger jeg og tager imod hans hånd. Martin klapper to gange i hænderne og der bliver ro. "9.s der starter en ny pige i klassen idag tag godt imod hende!" Siger han så hele klassen hører det.

Martin siger at jeg skal fortælle lidt om mig selv så det gør jeg selvfølgelig. "Hej jeg hedder Julie. Jeg er 14 år og kommer fra Danmark. Jeg kan godt lide fodbold og overnatning i spejder hytter!" Siger jeg. Da jeg sagde jeg godt kan lide fodbold kan jeg se at drengene kigger lidt mere nysgerrigt op.

"Er der nogle spørgsmål?" Spørger Martin. Der er en pige med sort hår der rækker hånden op. "Ja Cecilie?" Siger Martin. "Kan du lide Marcus og Martinus?" Spørger hun. Der var det jeg var bange for. Der er MM'ers i klassen. Men heldigvis kan de ikke genkende mig. "Nej jeg er ikke så vild med dem!" Siger jeg hurtigt. Hendes ansigtsudtryk ændrer sig fra ivrig til irriteret.

Marcus' synsvinkel.
Har Julie overhovedet udnyttet mig? Hun har jo ret. Hvorfor skulle jeg tro på hvad Melissa siger? Hun lyver jo heletiden. Det er Clara der bestemmer hvad hun skal gøre og sige. Kan det være rigtigt at Melissa har løget? Jeg har begået den største fejl! Clara er bare en dum so som er den største diva med sit farvede hår, hendes store læber, hendes ansigt fyldt med klam make up og sit store had til folk jeg elsker. Nu vi taler om solen, så skinner den.

"Hej skat!" Råber Clara udover skolegården og planter sine læber på mine. Jeg skubber hende væk fra mig. "Du skal aldrig kalde og mig skat og det værste er at du kysser mig!" Siger jeg vredt til hende. "Men er vi ikke kærester?!" Spørger hun flabet. Jeg ryster ivrigt på hovedet og går.

Julies synsvinkel.
Jeg savner Marcus virkelig meget. Selvom han stak mig i ryggen med den største kniv han kunne finde hjalp han mig gennem alt muligt shit og jeg har ikke engang fortalt ham alt. Jeg har så mange problemer at det er utroligt han gad at være min ven. Men dem kan i hører om senere.

Lige nu har vi svensk. Vores lærer hedder Hanna. Hun er virkelig streng. Det eneste jeg skal er at sidde på min stol til min røv bliver flad bare fordi jeg er ny. De andre skal op og fremlægge om nogle kendte personer. Næsten alle pigerne fremlægger om Marcus og Martinus. Alt det de skriver er ikke rigtigt.

De har ikke fødselsdag den 22. Februar men 21. Der er flere billeder hvor de bytter om på dem. Jeg vælger at lade hver med at kommentere på det. Da de allesammen har fremlagt rækker jeg min hånd op. "Ja dig der!" Siger Hanna. Undskyld men hende du kalder "Dig der!" Har et navn.

"Jo det er bare fordi jeg har et spørgsmål til alle Marcus og Martinus fans her i klassen!" Siger jeg højt. "MM'ers tak!" Siger en flabet brunhåret pige. "Jaer same shit! Ved i slet ikke noget om deres kærester? Altså jeg har da hørt at de har fået kærester!" Siger jeg. "Tja vi går ikke op i deres kærester! Dem de bliver kærester med er bare nogle arrogante røvhuller som ikke vil have en skid andet end sex med en kendt!" Siger en rødhåret pige. Nå tak for lort. "Jeg troede vi talte om deres kærester og ikke selve Marcus og Martinus!" Sige jeg irriteret.

"Åår du skal bare få!" Siger en anden pige og rejser sig truende op. "Så Caroline slap af du får skrevet hjem om at du har forholdt en klassekammerat skader!" Siger Hanna. Kæft hun er sur. Siden går i sneglefart. Vi er kun nået til anden time. Jeg vil gerne hjem til Norge. "Nåh ja vi har fået svar fra konkurrencen om hvem der har vundet!" Siger Hanna og kigger med et spydigt blik parat til at rette på en fejl. Pigerne kigger spændt på hende.

"Og vinder klassen er..." Starter hun ud. "9.s" siger hun lidt efter. Pigerne fra klassen ligner nogle der har set et spøgelse og bryder så ud i glæde, grin og kram. "Vent! Hvisken konkurrence?" Spørger jeg nysgerrigt. "Marcus og Martinus kommer og spiller for vores klasse!" Råber en af pigerne til mig. Jeg sukker og banker mit hoved ned i bordet. "De kommer næste uge på fredag!" Siger Hanna så.

Efter skole.

Vi har langt om længe fri. Det føltes som en evighed. Det er ihvertfald ikke mig der er et arrogant røvhul som kun tænker på at have sex med et kendt! Det er alle de piger der går i den klasse siden de ikke vil have at Marcus og Martinus får kærester.

Hei! Sent kapitel i know. I aner ikke hvor svært det er at skrive ondt om Marcus og Martinus. De er jo de bedste drenge i hele verden og elsker dem jo virkelig. jeg har spekuleret list på hvornår jeg egentlig skal stoppe denne historie så jeg også kan komme videre med "Forsvundet" så i må gerne hjælpe mig lidt. Skriv i kommentaren. I må også gerne stille nogle spørgsmål omkring mig og min bog til en Q&A på min yt kanal. Julie henneberg Josiassen. Vi runder snart 5k😱 det sygt. Tak for det❤️ min bog ligger rank 24 i fan fiktion!! <3 også tak for det❤️ følg min Snapchat JulieWattpad så bliver Jeg glad❤️❤️👌 kapitel 60!! OMG😱😱 må smutte elsker jer ses❤️❤️😘😌

Var Det Kærlighed?Donde viven las historias. Descúbrelo ahora