Var Det Kærlighed?

Ik' perfekt.

Tildes synsvinkel.
Det onsdag morgen idag. Hvilket betyder at Julie skal med mig i kolonihave. Det bliver SÅ hyggeligt og jeg glæder mig virkelig. Men først skal vi lige i skole. Der hvor... Martinus er. Martinus. Ham jeg engang elskede. Jeg kan ikke få ham ud af hovedet. Det er som om han har besat mig. Som om han vil sige noget til mig. Måske hvor meget han hader mig eller... Ville ønske jeg aldrig var flyttet hertil.

Jeg rejser mig træt op fra den seng jeg godt kunne sove i resten af dagen. Men jeg vil hellere have den overstået. Så kan Jeg også slippe for Martinus. Jeg finder noget tøj fra mit skab og går ud på badeværelset for at tage et bad. Da jeg har gjort det tager jeg mit tøj på.

Derefter går jeg nedenunder og tager i skole.

Julies synsvinkel.
Jeg sidder på min plads henne i klassen alene. Lucas er jeg ikke venner med længere og Tilde kommer først senere. Sandra sidder sammen med Benjamin og Martinus og Marcus sidder og snakker. Lidt efter bevæger Martinus sig herhen.

Han stiller sig overfor mit bord og kigger mig lige ind i øjnene. "Julie vil du ikke nok snakke med Marcus? Han er helt knust" siger han stille. Jeg svarer ikke. Kigger bare ind i hans øjne. De øjne der minder så forfærdelig meget om Marcus' brune øjne. De øjne som kan smelte mit hjerte og give mig varme i kroppen. Derefter begynder jeg stille at græde. Tårerne triller ligeså stille ned af mine kinder og Martinus kigger mig forsat i øjnene. Så nikker jeg og rejser mig op.

Marcus rejser sig også op og vi går ud på gangen. "Julie jeg er altså virkelig ked af det. Vil du ikke nok tilgive mig?" Siger han stille med tårer i øjnene. Jeg svarer ikke. Kigger bare på ham. "Jeg har det bare som om at vores forhold skal til at slutte. Jeg mener vi har været sammen længe men jeg synes tit vi skændes" får jeg endelig sagt.

"Men jeg vil ikke have det slutter. Jeg vil ha' dig" siger han i det samme jeg har afsluttet min sætning. "Men den første kæreste vil ikke altid være der Marcus. Forstå at det ikke er den første kæreste du skal være sammen med til døden" siger jeg med tårer i øjnene. "Hvad er det du prøver at sige?" Spørger han.

"Jeg prøver at sige at du skal komme over mig. Du skal finde en ny og så må jeg bare acceptere at jeg ikke er god nok" jeg kigger ned i gulvet mens jeg siger det. "Er det virkelig sådan du tænker om dig selv? Ikke god nok? Julie hvorfor tror du ellers at jeg blev forelsket i dig og ikke Tilde eller Sandra?" Spørger han. "Jeg forstår det heller ikke. Jeg har jo altid været hende den mærkelige som ingen ville være sammen med" siger jeg og får tårer i øjnene igen. Derefter går jeg.

Marcus' synsvinkel.
"Jeg forstår det heller ikke. Jeg har jo altid været hende den mærkelige som ingen ville være sammen med" siger hun og får tårer i øjnene igen. Derefter går hun. Jeg står helt fortabt og kigger efter hende. Selvom jeg ikke kan se hende. Har hun slået op med mig eller er vi stadig sammen? Fuck en idiot jeg er. Det går altid ud over mig. Men Julie har det også svært. Hun skal i plejefamilie nu og hendes forældre er ligeglade med hende.