Var Det Kærlighed?

Sad life.

Næste dag.

(Julies synsvinkel)

Jeg vågner hjemme på mit eget værelse i min egen seng og tænker som det første "det her bliver en god dag" så jeg står hurtigt op selvom jeg ikke plejer at være den bedste til det.

Jeg tager tøj på, går ud og børster tænder, reder mit hår, en hurtig omgang mascara, tager et æble, overtøj på og råber så alle kan høre det "farvel" men jeg bliver taget i armen inden jeg når at gå. "Julie du bliver ikke mobbet eller noget vel?" Spørger min mor.

"Nej sgu da det er den fedeste skole i verden" siger jeg og går. "Hey Julie" kan jeg høre Marcus råbe. Jeg vender mig om og ser Marcus og Martinus løbe lige imod mig. "Hej drenge" råber jeg. De kommer helt hen til mig. Marcus og jeg har aftalt at holde lidt lav profil med vores forhold så jeg kysser ham bare hurtigt. Han kysser så mig på munden og krammer mig. Så går vi.

Henne i klassen.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg sidder ovre ved Lucas. Vi taler lidt om koncerten igår. Så siger han lige pludselig "nå er du stadig forelsket i hende nørdepigen?" Spørger han og griner. Lucas har altid været den populære. Ham der noglegange gør grin med andre.

"Julie er ingen nørd" siger jeg lidt strengt. "Nå undskyld" siger han med et grin på læben. "Ved du hvad? Jeg kan slet ikke kende dig længere efter du er begyndt at være sammen med Jake og Emil" siger jeg sådan på en måde trist og går.

Jeg sidder på min egen plads hvor Julie jo også sidder lige nu. "Hvad er der galt?" Spørger Julie og nusser mig på ryggen. "Det bare Lucas" siger jeg på en irriteret måde for jeg er jo irriteret på ham. "Han siger at" jeg siger ikke mere for hvad nu hvis hun bliver ked af det? Så vil jeg ikke kunne tilgive mig selv. "Jeg ved alså godt han kalder mig en nørd hvis det er det" siger Julie og jeg ser op på hende med store øjne. "Hvor vidste du det fra?" Spørger jeg. "Han bliver ved med at sige alt muligt til mig men jeg er jo vant til det så" siger Julie.

"Hvad? Var det derfor du flyttede her til?" Spørger jeg. "Ja jeg blev mobbet på hver eneste skole jeg gik på i Danmark der er bare ingen udover dig og Martinus der kan lide mig" siger Julie og jeg begynder næsten at få tåre i øjnene.

I spise frikvarteret.

Jeg sidder helt alene på en bænk i skole gården. Marcus skulle vidst på kontoret og fortælle om hvordan Lucas har drillet folk i årevis nu. Men nu når vi taler om solen. Lucas og hans bande eller hvad man sådan kan kalde en gruppe på 4 kommer hen til mig.

"Nå Hej Julie sidder du der?" Spørger han og griner af mig. "Ja det gør jeg" siger jeg bare. Han sætter sig ned. Han vil se mig i øjnene men det får han ikke lov til. Men tilsidst fanger han alligevel mit blik. Vi ser hindanden i øjnene. Lucas prøver at kysse mig men jeg stikker ham en kæmpe lussing. Marcus kommer løbene.

"Nå skal du slå?" Spørger Lucas maget vredt. Jeg er bange. Han ser at Marcus er på vej her over men han løber fra den ene ende af skole gården til den anden for den er ret stor og det er den hurtigste vej. "Drenge klar lige nørden jeg skal op og sætte søde lille Marcus på plads som kommer sin fine lille kæreste til undsætning" jeg ser over mod Marcus men drengene når at komme over mig.

De holder mine hænder omme på ryggen. Jeg sparker ud efter Jake for ham kan jeg godt nå men han griner bare af mig og tager mine ben. Emil strammer grebet om mine håndled. Marcus er henne ved Lucas nu. Jeg ser hen på dem.

(Marcus' synsvinkel)

Lucas vil åbenbart op og slås for han sparker ud efter mig og prøver at vælte mig ned. Men jeg undviger. Der står en masse folk rundt om os. "Lucas jeg vil ikke slås" siger jeg men han smiler bare og løber hen imod mig. Han slår mig lige i hovedet og jeg tager fat om hans arm og vælter ham ned på jorden.

Jeg kan mærke tårene er på vej. Jeg er oppe og slås med ham jeg engang kunne kalde min ven. Jeg fanger Julies blik. Hun er bange. Jeg kan mærke det og se det i hendes øjne. Hendes smukke øjne. Jeg vælter. Det er Lucas der har taget fat i mit ben. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at han holdte mit ben.

Men jeg kommer hurtigt op at stå igen. Jeg ser Martinus stå som en af de forreste i mængden af folk der ser på os.

(Martinus' synsvinkel)

Jeg ser at Marcus er oppe at slås med Lucas så jeg bliver nød til at gribe ind. Jeg løber hen imod dem. Jeg tager fat i
Lucas' arm og holder ham nede. "Løb over til Julie og hjælp hende jeg skal nok tage Lucas" siger jeg hurtigt og Marcus er hurtigt ovre ved Julie. Han kommer også hurtigt forbi Jake og Emil. Men så kommer der selfølgelig og typisk nok min klasse lære Kristina. "Drenge hvad er det i laver?" Spørger hun og er maget vred.

"Jamen Lucas var sindssygt tovlig over for Julie. Hun har ikke gjordt ham noget så tager jeg over for Marcus så han kan hjælpe hende" siger jeg hurtigt. Kristina kigger vredt på Lucas.

Vi slipper hindanden. "Det er 3. Gang i den her uge at du er oppe at slås" siger Kristina virkelig vredt. Jeg løber over til Marcus og Julie.

(Julies synsvinkel)

Jeg putter mig ind til Marcus. Jeg er virkelig ked af det. Hvis min mor finder ud af det så flytter jeg sgu da helt til Kina. Jeg vil ikke væk fra Marcus eller Martinus. Marcus og Martinus er mine allerførste venner, Marcus er min første kæreste og de er begge 2 de første der kan lide mig. Jeg elsker jo Marcus.

Tårene triller ned ad mine kinder og bliver væk i Marcus' trøje. Han holder om mig. Jeg er blevet helt rød om mine håndled fordi Emil strammede så hårdt. Jeg ser op på Marcus og siger "han prøvede at kysse mig det må du virkelig undskylde undskyld undskyld undskyld" jeg er bare så ked af at Lucas prøvede at kysse mig.

"Så så Julie det skal nok gå" siger Marcus. Han nusser min kind.

Efter skole.

"Julie hvad er der sket på dine håndled?" Spørger min mor som det første idet jeg kommer ind ad døren. "Nå det vi skulle lave sådan en lej hvor der var en der skulle bindes til et træ og nogle der var der var gode som prøvede at befri mig og så nogle der var onde som skulle blive ved med at holde mig fanget og få de andre væk" siger jeg hurtigt. Jeg havde tænkt på hvad jeg skulle sige hele vejen hjem fra skole så jeg ikke skulle flytte igen.

Jeg skynder mig at gå op på mit værelse.

Nå nå hvad synes i så? Skriv i kommentar feltet nedenunder om hvad i synes for min skyld vil i så ikke smide et lille Like? Nå men ses i næste kapitel❤️😘💕