Var Det Kærlighed?

Én hemmelighed for meget.

(vi springer lige lidt tiden så Julies mor skal føde i dag selvom det er urealistisk😂👍)

En uge senere.

Julies synsvinkel.
Vi sidder ude foran klassen og venter på en låser op. Jeg sidder med min telefon på instagram. Jeg får hele tiden beskeder hvor der står "er det dig der er Julie?!" Og "hvorfor er dig og Marcus ikke kærester?!" Det er faktisk lidt komisk men det også irriterende.

-samtale mellem Julie og far-

Far: hej Julie kan du ikke overnatte hjemme hos en af dine venner i dag? Mor og jeg er på hospitalet fordi hun skal føde
Julie: OMG! Så bliver jeg storesøster og jo det kan jeg godt ses
Far: vi ses

-samtale slut-

"Hey Marcus må jeg gerne sove hjemme hos jer i nat? Min mor og far er på hospitalet fordi min mor skal føde" spørger jeg Marcus. "Jo da tillykke Julle!" Siger og giver mig et kram. "Tak Mac!" Siger jeg og gengælder krammet.

Marcus' synsvinkel.
Julie skal sove hjemme hos mig og Tinus i dag! Måske er det så det rette tidspunkt at sige hvad jeg føler? Jeg håber virkelig jeg kan få mig selv til det. Så kommer Peter og låser op så vi kan komme ind. Vi sætter os på vores pladser. Julie sidder vedsiden af Elisabeth. De taler om et eller andet som jeg ikke kan høre.

Jeg tænker egentlig ikke så meget over det men da jeg hører mit navn bliver jeg nødt til at spørge hvad de taler om. "Var det mit navn jeg kunne høre?" Spørger jeg med et drilsk smil da jeg er kommet hen til deres plads. "Måske!" Griner Julie og hvisker et noget til Elisabeth. Jeg kunne faktisk høre det den her gang. "Du siger ikke noget!" Det var det hun hviskede. "Kæft du lort til at hviske" griner jeg. "Kunne du høre det?!" Spørger hun med et grin og jeg nikker.

"Allesammen sæt jer på jeres pladser nu!" Siger Peter og jeg går hen til min plads. "Okay i skal altså være stille! Der starter en ny dreng i klassen i dag så i må gerne tage godt imod ham!" Siger Peter og en mørkhåret dreng med brune øjne kommer frem bag ham.

Julies synsvinkel.
Den nye dreng ser meget nervøs ud. Jeg kender det der alt for godt. Den dag jeg startede i den her klasse var jeg nok mindst ligeså nervøs som ham. "Hei jeg hedder Benjamin. Jeg er 15 og kommer fra Mosjøen. Mig og min mor flyttede hertil igår" siger han med en meget nervøs stemme. Hvad sagde jeg? Han er mega nervøs. "Okay tak Benjamin du kan sætte dig ned vedsiden af Malte" Siger Peter og peger ned mod Malte. Shirt der starter egentlig mange i den her klasse.

Vi er 27 elever nu. Der er Frederik, Tobias, Emil, Sandra, Tilde, Marcus, Martinus, Lucas, mig, Nadia, Sofia, Denis, Mathias, Nikolaj, Amalia, Freja, Emilie, Elisabeth, Marius, Albert, Jake, Melissa, Rosa, Elias, Oline, Naja og nu også Benjamin. Han virker sød nok. "Tag jeres engelsk bøger frem og Benjamin kan du dele med Malte?" Siger Peter og benjamin nikker.

Jeg hører egentlig ikke rigtig efter. Jeg har fået lov til at sidde med min telefon og vente til at min far skriver at min nye lillebror er blevet født. Ja det er en dreng. OMG en til dreng! Fedt. 4 brødre og så lige når man er den eneste pige er det endnu bedre. Jeg har det faktisk fint nok med det. Så lige pludselig siger min mobil "bling!" Og en besked dukker op fra min far. "Han er født!" Udbryder jeg glad og hele klassen kommer hen for at se billedet af ham. "Nuurg hvor er han sød!" Siger Denis.

Lidt tid efter.

Mig og gruppen sidder inde i klassen og taler. Hvis i skulle være i tvivl så består vores 'squad' af mig, Mac, Tinus, Tilde, Sandra og Frederik. Der er ingen der er leder og alle kan gøre som de vil. Det er meget befriende og alle kan også sige hvad man vil uden at nogen begynder at grine over det. "Nåh hvad skal i så senere?" Spørger Frederik afslappet. "Jo Julie skal med mig og Martinus hjem fordi hendes forældre stadig er på hospitalet med hendes lillebror" Siger Marcus glad og smiler. "Jeg skak bare hjem og sove. Det har været den hårdeste dag i mit liv!" Siger Tilde træt og gaber.