Var Det Kærlighed?

Koncerten i danmark del 2. (maraton 8/11)

Lørdag den 18. Marts 2017.

Julies synsvinkel.
Jeg vågner op på hotelværelset i kan egen seng og deler værelse med Nadia. Mac og Tinus sover inde på et andet værelse overfor. Her er mega hyggeligt. Jeg vækker Nadia og vi gør os klar. Først tager jeg et bad og så Nadia. Jeg tager tøj på, børster tænder, reder hår, lægger make up og sætter mit hår. Min make up er en lille smule mascara, en meget utydelig læbepomade som egentlig bare sørger for at mine læber ikke bliver tørrer, en smule guld øjenskygge da det passer godt til mit stjernetegn løven. Det står i eg vi unge blad jeg har læst.

Da vi begge er klar går vi hen imod drengenes hotelværelse og banker på. Det er Marcus der åbner. De er begge heldigvis kommet i tøjet. "Hey tøser!" Siger Marcus glad. "Hey Mac!" Siger mig og Nadia på samme tid og går ind. "Tinus er du ved at være klar?! Du har børstet tænder i 5 minutter!" Råber Marcus efter Martinus som åbenbart godt kan lide at børste tænder. Mig og Nadia griner lidt af dem.

Så kommer han endelig ud. "Hej Tinus!" Siger jeg glad og smiler. "Hej Julle og Nat! Er i klar til at se den flotteste dreng på i verden stå på en scene og synge med sin kiksede bror?" Spørger han stolt og smiler. Marcus giver ham et lille skub og griner. "Tja hvis du mener Marcus så ja!" Griner jeg. De andre undtagen Martinus begynder også at grine. "Haha meget morsomt!" Siger han sarkastisk. "Ja er det ikke? Jeg er bare så Fucking sej!" Siger jeg og går katwork. De andre griner.

Jwg går katwork mens jeg kigger tilbage da jeg støder ind i væggen og falder bagover. Jeg ligger lidt på jorden inden vi alle bare flækker af grin. "Væk du have en hånd?" Spørger Marcus. "Ja tak!" Siger jeg taknemmeligt og han begynder at klappe. "Nu det min tur til at være sjov!" Griner han og vi begynder allesammen at grine endnu mere. Jeg rejser mig op og vi går. Kjell Erik og drengenes sikkerhedsvagtere står nede i lobbyen og vi kører med en limousine.

Det minder mig lidt om den dag mig og Marcus blev kærester. Der på scenen kan i huske det? Igen sidder Marcus bare og glor ud af vinduet. "Hey Tinus hvad er der galt med din tvilling?" Spøger jeg Tinus. Han trækker på skulderne og siger "Det ved jeg ikke måske skulle du spørge ham i stedet!" Jeg kigger lidt på Marcus. "Ja for det gik rigtig godt sidst vi sad i en limousine på vej til en koncert i Danmark ikke?" Siger jeg. Vi vælger at lade Marcus være. Vi sidder bare alle 3 og taler. Marcus gider ligesom ikke svare os. Altså mig, Nadia og Martinus.

"Nå ja Tinus jeg har lagt mærke til at hver gang du ser på Tilde bliver du helt rød i hovedet og begynder at smile" siger jeg til Tinus som så bliver helt ræd i hovedet. "Jaer!" Siger han kort og gemmer ansigtet i hænderne. "Er du forelsket?" Spørger jeg med et smørret smil på læben. "Du kan godt tørre det smil væk!" Siger han med et grin.

"Jamen er du?" Spørger jeg igen. Han gider ikke at svare. "Hey Tinus det helt okay at være forelsket!" Siger Nadia med et smil. "Jaer siger du som siger at du hader kærlighed og aldrig skal have en kæreste!" Griner Martinus. Jeg begynder også at grine. "Kartoffel du kan jo lige hilse Martinus og sige at han ikke er en skid bedre selv!" Siger jeg og smiler. Hun nikker. Nå ja kartoffel det er Nadias kælenavn fordi på et tidspunkt for ikke sp lang tid siden i engelsk timen havde vi Brian. (vores engelsk lærer) Nadia skrev i sit hæfte "den dag Brian blev kartoffelmos!" Og siden har vi kaldt hende kartoffel.

Jeg prikker stille til Marcus for nu er jeg træt af at se ham sidde der uden at sige noget. Han plejer ellers at plapre løs om alt muligt random men åbenbart ikke i dag. "Marcus?" Spørger jeg. Han vender sig endelig om. "Jaer?" Spørger han kort. "Vil du ikke snakke lidt med os andre i stedet for bare at glo? Du ser så trist ud hvad er der galt?" Spørger jeg. "Nåh ikke noget!' Siger han og vender sig imod os andre. Martinus sukker. Jeg ved ikke hvorfor. Er deg noget han holder skjult som Martinus ved? "Der er noget der ikke stemmer her" siger jeg. "Sig det nu Marcus!" Siger Martinus men han ryster bare på hovedet. "Kan det ikke vente til efter koncerten?" Spørger han. Martinus skal lige tik at svare da jeg bryder ind.

"Jo det kan det godt!" Siger jeg selvom jeg er nysgerrig lyder det som om Marcus ikke vil fortælle det og jeg vil ikke tvinge ham. Så er vi fremme. Der står en hel masse fans. Da vi åbner døren skriger de så sygt meget at Kjell Erik bliver nød til at råbe til mig og Nadia. "Piger i skal den her vej og kommer backstage!" Råber han til os. Vi går med ham et lille stykke og bliver overladt til en vagt som viser os om bag scenen.

Der er gået ret lang tid nu og drengene er stadig ikke kommet ind. "Kæft det tager lang tid det der!" Siger jeg. "Jah og nu de ikke er her... Er der noget mellem dig og Mac?!" Siger hun hurtigt. Jeg ryster på hovedet. "Gid der var!" Siger jeg stille og trist. "Hvad så?" Spørger hun roligt og ligger en arm om mig. "Jeg er stadig forelsket i Marcus, men jeg tror ikke han elsker mig længere!" Siger jeg trist og en tårer glider ligeså stille ned af min kind.

"Hey hey hey! Du skal ikke græde kom her smukke!" Siger hun og jeg ligger mig helt ind til hende og begynder at græde meget. Hun siger en masse trøstende ord men jeg hører ikke rigtig efter. Jeg græder bare. Lidt efter kommer drengene ind og jeg holder med det samme gråden inde.

"Hey tøser!" Siger de glad. "Hey!" Siger jeg anspændt. Marcus komme løbene her hen. "Julle er du okay?" Spørger han hurtigt. Jeg nikker hurtigt. "Det ikke noget specielt!" Siger jeg bare. Nadia giver mig det der 'sig-det-nu' blik men jeg ryster på hovedet og hun sukker. Præcis ligesom i limousinen med drengene. "Marcus det Julie prøver at sige er"- jeg afbryder hende. "Luk!" Siger jeg. Hun lukker og jeg nikker taknemmeligt.

Marcus' synsvinkel.
Jeg savner Julie! Jeg savner hende virkelig. Selv når jeg har hende hos mig. Jeg savner hendes læber mod mine, jeg savner hendes fantastiske karm, jeg savner når hun ligger ved mig og sover, jeg savner hendes glade smil, jeg savner hendes ord "jeg elsker dig Marcus!" For når hun siger det bliver jeg glad. Hun siger det jo ikke længere for hun elsker mig ikke og vi er ikke sammen længere. Jeg ville ønske jeg bare kunne sige til alle "hey jeg har den aller bedste kæreste i hele universet og hun hedder Julie!" Gad vide hvorfor Julie er ked af det.

Efter opvarmning og på scenen.

Vi er kommet på og skak til at synge Bae.

IF you catch med fantasizing,

Will you catch me when I fall?

There's a feeling, I'm realizing girl,

And I'll be going round in circles for your love,

And I wanna, know you better when I know my self,

Know you better, I say, I say hey Bae I'm gonna find you way you call,

You Bae Bae take a chance on me. And when the party's over,

Know I'll be going nowhere say hey Bae take a chance on me Bae.

-----osv-----

Da de har sunget alle sangene kommer de tilbage backstage. "I var vildt gode!" Udbryder jeg og giver dem et kram hver. "Tak!" Siger de glad og krammer med.

Efter alt.

Vi er på vej tilbage til hotellet. Jeg er fuldstændig smadret. Vi lavede musical.ly med louliving og Kristine Sloth og nogle andre jeg ikke kendte. "Nå venner er i klar på Jumpingfun nu?" Spørger Marcus drilsk da han ser jeg er død træt. "NEEEEJ!" Siger jeg træt og læner mig ind til Marcus' varme krop. "Mac varm mig jeg fryser!" Siger jeg og kigger op på ham.

Han griner og ligger armene om mig. Et sus går gennem min krop og mit hjerte begynder at slå hurtigere.

Tæt på Jumpingfun.

Vi har snart kørt en time og nu er vi ved at være der. Vi har taget en masse ting med for vi har fået lov af Kjell Erik selvom det faktisk er en slags indbrud. Bilen stopper og vi stiger ud. Jumpingfun ligger klokken 9 præcis og klokken den er halv 9 nu.

Hejsa!! Jeg ved godt kapitlet kom ud for sent men jeg havde ikke tid i dag. Kapitlet er også lidt længere end det plejer og så kommer der også et kapitel ud i dag senere (håber jeg) nå nyd kapitlet elsker jer ses❤️❤️😌