Var Det Kærlighed?

Alvorlig situarsion.

(Julies synsvinkel)

(vi springer lige det kedelige over så hun er i klassen😂)

Jeg sidder på min plads og laver matematik. Det er division. Det er ikke svært. Da der er gået en time kan vi høre en høj pibe lyd. Det er brandalarmen. "Allesammen UD" Råber vores lære. Jeg er dem sidste der går ud og kan godt lugte røgen. Men inden jeg går ud smækker døren og går for helvede i bag lås.

Jeg hamre på døren men den giver sig ikke. Jeg kan høre en knase lyd bag mig og kigger der hen. Taget braser sammen og der er ild i halvdelen af lokalet. Jeg begynder at banke hårdere på døren og jeg kan også mærke tårene presser sig på.

(Marcus' synsvinkel)

Vi er alle jer på fodbold banen og venter på brandbilerne kommer. Vi kan se nogle 1-2 klasser græde. Man kan virkelig se flammerne. Men hvor Fuck i Fucking helvede er Julie?! Jeg råber på hende men hun svare mig ikke. Heller ikke da vi bliver råbt op. Er hun stadig der inde?! Men taget i klassen brasede jo sammen! "JEG KOMMER NU JULIE!" Råber jeg bange og løver hen imod klassen men bliver stoppet af Peter. "Slip mig!" Græder jeg. "Nej Marcus du skal ikke der ind er du med?!" Siger han vredt. Jeg river mig løs fra hans greb og spurter så hurtigt jeg kan ind på skolen. Han når ikke at komme ind før der braser brændende breder ned foran døren.

Jeg skynder mig virkelig over til klassen og der kan jeg se gennem vinduet i døren at Julie står der inde græder og hiver i døren som bare ikke vil gå op. Jeg begynder at ryste. "MARCUS?!" Råber hun bange. "Jeg kommer nu Julie det skal nok gå!" Siger jeg bange med tåre i øjnene. Julie er også begyndt at græde lidt. Jeg begynder at slå og sparke på døren men den giver sig ikke.

"Gå lidt tilbage jeg prøver at sparke den op!" Siger jeg hastigt. Hun går lidt væk fra døren. Jeg kan bare se frygten i hendes øjne. Det er hjerteskærende at se Julie sådan. Hun ryster virkelig meget og så... Falder hun om. "NEEEEJ JEG KOMMER NU JULIE DU MÅ HOLDE UD!" Skriger jeg. Jeg bruger alle mine kræfter og sparker døren halvt i stykker.

Den er skrå men den åbner. Jeg spurter over til Julie. Jeg mærker hendes hjerte. Det slår stadig. Men svagt. Hun trækker stadig vejret. Men også svagt. Jeg løfter hende op i min favn og leder efter en dør der ikke dækket til med flammer. Hendes venstre hånd har fået en mindre forbrænding.

(Martinus' synsvinkel)

Marcus er for helvede løbet ind i skolen igen! Hvad hvis hverken Julie eller Marcus overlever?! Så dør der noget af mig. Marcus er min bror og Julie er min bedste veninde. Jeg bliver nød til at hjælpe dem. Også hvis det betyder Jeg tager mit eget liv. For jeg kan alligevel ikke leve med følelsen at Jeg har mistet min tvilling og min bedste veninde.

Jeg løber hen imod en åbning der er i væggen. Der er ingen der stopper mig. De har nok ikke set mig og det er godt. Jeg spurter ind gennem hullet. Det er ved 1-2 klasses klangen og jeg kan hør en græde stille.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg græder stille og kigger ned på Julies ansigt. Hun åbner svagt øjnene. "Marcus?" Siger hun meget stille og svagt og lukker øjnene igen. "Så Julle det skal nok gå det lover jeg" siger jeg trist til hende og lader tårene falde. Jeg kan høre en knase lyd og kigger op. Det er taget. Jeg springer til siden og taget falder ned med en masse flammer. Jeg kan mærke varmen fra ilden. En tåre falder igen fra mit øje men det ser ud til at Julie er i god behold.

Jeg går lidt mod 1-2 klasserne a jeg kan høre... Martinus! "Martinus!" Råber jeg og får svar lidt efter. "Marcus?! Er du okay? Hvad med Julie?" Spørger han. Vi løber hinanden i møde. "Hvad er det sket med Julie?! Spørger han hastigt. "Hun besvimede af alt røgen da hun var fanget i klassen" siger jeg lidt trist. "Vi må sgu da se om vi kan vække hende!" Nærmest råber han.

Jeg ligger hende stille ned på gulvet og tager hendes hånd. Det virkede sidst så hvorfor skulle det ikke virke nu? "Kom nu Julie vågn kom nu jeg har brug for sig" hvisker jeg bange. Hun rykker lidt på sig lidt efter står hun stille øjnene op. "Julie du okay?!" Udbryder jeg glad. Men hun svare ikke. Kigger bare må mig som var jeg en idiot.

"Hvem er i?" Spørger hun os. "V vi er Marcus og Martinus din bedste ven og kæreste" siger Martinus. Hvad sker der? Har hun mistet hukommelsen da hun faldt til jorden? Måske slog hun hovedet? "Martinus hun har mistet hukommelsen!" Siger jeg trist og lader tårene falde. "Jeg bror det skal nok gå hun bliver rask igen snart" siger han trøstende.

Vi hjælper Julie op og prøver at finde en vej ud mens vi prøver at få Julie til at huske det hele men uden held. "Tinus hvis vi ikke overlever det her skal du bare vide at jeg elsker dig!" Siger jeg trist og lader tårene falde igen. "I lige måde bror" siger han trist men med et lille smil. Så kan vi høre brandbilerne. Endelig kommer de. "Hey den her vej!" Siger Julie glad. Vi følger efter hende men hun er lige ved at falde da vi giver slip på hende. Hun er ret svimmel så vi hjalp hende med at støtte. Jeg griber hende og hun smiler som et tak.

Det er som om hun kan huske det hele men nej. Det kan hun ikke. Ellers ville hun flippe. Der er st stort hul hvor der engang sad en dør. Vi skynder os ud. Vi bliver løbet i møde med hele klassen. Mange af dem græder. Sandra hun græder meget. "Jeg troede jeg skulle miste dig!" Siger hun og omfavner Martinus. "Bare rolig. Det gør du ikke nu" siger han trøstende og kysser hende.

Nå! Så mistede Julie hukommelsen. Hvad tror i der sker i næste kapitel? Skriv det gerne i kommentaren. Og husk at tjekke min anden historie ud. "Et liv i krig" det er faktisk en skole opgave så i må gerne LIKE og kommentere der. Og husk at følge min lillebror TobiasHennebergJosia så bliver han glad. Ses elsker jer sygt højt❤️❤️