Var Det Kærlighed?

Stranden. (maraton 5/11)

Julies synsvinkel.
Vi er på vej ned på stranden så vi kan bade. Det er sjovt nok det man laver på en strand. Men jeg skal fandeme ikke i vandet så jeg har taget en bog med som jeg kan læse i. Det er den samme som jeg læste i i flyet. Harry potter og fangen fra Azkaban. Da vi kommer ned på stranden når vi slet ikke at se os for før Emma og Laurits er på vej ud i vandet.

Marcus og Martinus tager trøjerne af og løber ud i vandet sammen med Kjell Erik og Emma efter hun og Laurits blev stoppet og min far med Laurits. Jeg tager min bog frem, ligger et tæppe i skyggen og sætter mig der. Lidt efter kommer Marcus og Martinus op. "Vil du ikke med i vandet?" Spørger Marcus. "Nej tak jeg har det fint her!" Siger jeg med et smil.

"Jo kom nu!" Griner Marcus og tager mig op i hans favn. Jeg slår på hans brystkasse og råber han skal sætte mig ned men han gider ikke og løber bare ud i vandet med mig. "Marcus vandet er sgu da pisse Fucking koldt!" Råber jeg og griner. Martinus og Marcus griner også bare af mig.

Da vi er kommet ud i vandet så det går Marcus til navlen sætter han mig ned men jeg holder fast. "Du sætter mig ned og jeg slår dig ihjel!" Siger jeg i en alvorlig tone men han griner bare og det gør Martinus også. Han prøver at sætte mig ned men jeg skriger bare og så lader han hver. "Du ved godt jeg slår dig ihjel!" Griner jeg. "Okay så hver klar til en dukkert!" Siger han med et smil og sætter mig ned så hele min krop er under vandet. "Stop dit Fucking pis Marcus!" Råber jeg og han giver slip.

"Ej undskyld Julie!" Siger han. Jeg kigger på ham og skjuler mit smil. "Så hver klar til en dukkert!" Gentager jeg ham og inden han når at svare er han væltet ned i vandet. Martinus, Emma, min far, Laurits, Marcus og jeg begynder at grine helt vildt. Så tager Marcus fat i mit håndled og hiver mig ned til ham. Nu sidder vi under vandet bare smiler til hinanden. Selvom vandet er sløret kan vi godt se hinanden.

Vi kigger hinanden direkte i øjnene. Hans smukke, brune øjne kan bare smelte mig. Han lænder sig stille hen imod mig men jeg bliver nød til at rejse mig op for jeg har ikke mere luft. Skulle han til at kysse mig? Han rejser sig også op. "Hvorfor rejste du dig op?!" Spørger han lidt trist. "Jeg havde ikke mere luft!" Siger jeg og giver ham et lidt skævt smil og han smiler tilbage.

"Men Marcus?" Spørger jeg lidt alvorligt. "Jaer?" Spørger/mumler han og kigger mig i øjnene. "Skulle du til du ved... At kysse mig?" Spørger jeg. Han nikker trist og kigger ned i vandet. Jeg sætter min hånd på hans kind.

Marcus' synsvinkel.
Hun sætter en hånd på min kind. Et lille stød går gennem min krop og jeg gisper. "Marcus elsker du mig stadig?" Spørger hun. Jeg får tåre i øjnene og nikker meget trist mens hun kigger mig direkte i øjnene. Jeg er virkelig bange for at blive afvist. Tårene begynder ligeså stille at falde. Julie kigger mig forsat i øjnene. Dybt i øjnene. Hendes grønne, smukke øjne glimter i solen. Hun går lidt tættere på mig. "Marcus... Jeg elsker også dig!" Siger hun og får tåre i øjnene.

Jeg lænder mig hurtigt helt hen til hende og vores læber mødes. Vi holder kysset længe. Meget længe. Jaer så meget bare venner!😂 Nu vil jeg ikke skuffe hende igen. Jeg venter bare med at spørge hende om du ved nok hvad❤️ Da vi slipper kigger vi bare på hinanden. Senere smiler vi og som så tilsidst udløser sig til et grin.

Vi skynder os at kigge hen imod Martinus men han er fuldstændig optaget af Tilde som er kommet her ned med sin familie. Han ville bare begynde at drille os ved at sige "i er kærester i er kærester!" Og sådan noget. Selvom det er ret sjovt så er det jo ikke rigtigt. Vi er bare... Venner der kysser! Ahaha ej okay så sjovt var det heller ikke Marcus tag dig sammen!

Vi går hen til de andre. Det er ved at blive mørkt men det er bare smukt ud over vandet med solen der er ved at gå ned. Der er sådan et orange skær. Det er så smukt. Ligesom Julie! Der er endnu en ting mig og Julie har tilfælles! Sikke et sammentræf. Vi er begge smukke! Ahaha ej! Hvorfor er mine jokes så dårlige i dag?! Ej hvem prøver jeg at narre? De er altid så dårlige!

Jeg sætter mig på et tæppe vedsiden af Julie. Hun kigger bare hurtigt på mig og smiler. Jeg smiler selvfølgelig tilbage men jeg gad godt bare at sige et eller andet til hende. Jeg ved bare ikke hvad. Du er så smuk som tusinde sole? Nej ved du godt jeg aldrig har set en pige så smuk som dig? Nej heller ikke. Fuck jeg er dårlig til både jokes og flirte replikker i dag! OMG hvad sker der?!

Da det er blevet tusmørke går vi tilbage til hotellet, spiser aftensmad og går ellers bare en hyggelig aftentur langs en å. Der er mange myg. jeg kan flere gange høre klask vedsiden af mig, bag mig, foran mig og så videre! Jeg tør ikke rigtig se på Julie efter kysset og jeg siger heller ikke rigtig noget til de andre. Jeg planlægger bare hvordan jeg skal spørge Julie om hun vil være min igen. Jeg elsker hende jo! Og hun har også sagt at hun elsker mig! Jeg ved godt hun sagde hun ikke ville være mere end venner men jeg kan sgu da forhelvede se at hun ikke mener det. Jeg kender hende bedre end jeg kender mig selv.

Heyy!! Som lovet! Dagens kapitel. Der bliver ændret lidt i Martonnet så vi kører det med 11 kapitler i stedet. Der gik noget galt i min skrivning sååh! I har sikkert opdaget at det er kommet flere bandeord med i historien men det er jo fordi de er 14-15 år og i den alder plejer man at bande så ja det var ellers det! Elsker jer sygt højt hvis i ikke ved det og ses i næste kapitel forhåbelig❤️❤️ love ya❤️❤️