Var Det Kærlighed?

Vågn nu.

(Marcus' synsvinkel)

Det er nu 4 dage siden Julie kom på hospitalet og hun er kommet hjem hos mig og er indtil hun vågner. Hver dag efter skole løber jeg ind i stuen og ser hende ligge i sofaen med lukkede øjne. Jeg er glad for at hun er her og ikke på hospitalet.

Og imorgen skal vi spille koncert i Sverige og Julie kommer ikke. Det bliver svært men jeg kan godt. Vi skal holde fri idag så vi ikke er trætte imorgen.

Jeg vil sidde hele dagen i sofaen sammen med Julie. Jeg har stadig den halskæde på som Julie gav mig. Jeg sover også med den på. Jeg sidder og nusser Julies hånd i håb om at hun vågner. Men der sker ingenting. "Jeg giver ikke op" hvisker jeg og får tåre i øjnene.

Et par timer senere.

Vi skal spise frokost men jeg kan ikke rigtig spise noget. Jeg begynder at nynne light it up. Det er Julies ynglings sang så jeg høre den tit inde i stuen i håb om at hun vågner af det. Jeg sidder bare og prikker til maden med min gaffel selvom det er tacos min livret men jeg kan ikke spise noget når Julie ligger i sofaen og ikke kan vågne.

Jeg kan høre mors stemme inde fra stuen som siger "vågn nu Julie Marcus har brug for dig"

(Julies synsvinkel)

Jeg vågner ved at en rusker stille i mig og siger "vågn nu Julie Marcus har brug for dig" jeg ser op. Det er Gerd Anne. Lige pludselig kan jeg høre en komme løbene lige imod mig. Det er Marcus.

Han stopper lige idet vores læber mødes. Han holder om mig og jeg holder om ham. Jeg rejser mig op imens vi kysser. Det er som om vi flyver. Jeg elsker ham. Det sidste jeg kan huske er Marcus og Carla der står og kysser og en skrænt. Ellers intet.

Han slipper mig og kigger mig lige ind i øjnene. Og så krammer han mig. "Fuck hvor har jeg savnet dig" siger Marcus. Jeg forstår det ikke rigtigt jeg har jo kun sovet i hvad 10 minutter. "Jeg har alså kun sovet i 10-20 minutter" siger jeg og griner lidt.

"Nej Julie du har sovet i 4 dage" siger Gerd Anne. Der går et stød igennem mig da jeg høre det. "Hvad?" Siger jeg og sætter mig ned. "Ja du faldt ned fra skrænten" siger Marcus. Jeg er helt forvirret. "Det er tirsdag" siger Marcus. Martinus er også kommet her ind. "Okay så hvis jeg har forstået det helt rigtigt har jeg været bevidstløs i 4 dage så det er alså pludselig imorgen i skal optræde i Sverige?" Siger jeg. "Ja det er helt korrekt" siger Martinus.

Næste dag.

Vi har alle 3 fri for skole fordi drengene skal optræde i Sverige og jeg skal med. Og igen skal vi flyve. Men jeg kan godt så længe Marcus er med. "Så er vi klar" råber Marcus til Gerd Anne som står nede i stuen og venter på os. Vi går ned med de enkelte ting vi skal have med. Jeg har et tæppe, tyggegummi til flyet, en hår elastik og min mobil.

Så kom vi der til håber i kan lide den. Jeg glæder mig til at skrive næste kapitel fordi jeg elsker at skrive den her historie ses elsker jer❤️😘😍