Var Det Kærlighed?

Den bedste dag.

Vi er nu der hvor Marcus og Martinus skal optræde. Nemlig i Stockholm. Jeg er lidt svimmel men det går. Allerede inden vi kommer ind i bygningen er der nogle fans som gerne vil hilse på Marcus og Martinus. Jeg ved bare Marcus kysser mindst en af dem.

De får billeder og autografer. Og så går de igen. Jeg tror nok Marcus kunne mærke at jeg ikke lige var største fan af at han ville kysse dem så han lod være. Han er på vej over til mig.

Marcus begynder at holde om mig. Vi krammer. Han kysser mig på håret og jeg nusser ham i nakken. Marcus er sådan et hoved højere end mig så jeg må stå på tær hvis han ikke bukker sig lidt så jeg kan nå ham.

Jeg elsker ham bare vildt maget. Man kan ikke elsker nogen højere end jeg elsker Marcus. Han er så fantastisk. Så går vi ind. Jeg kommer med om bag scenen og får lov at kigge der istedet at stå blandt publikum. Jeg kender allerede deres program. Først skal de synge "Without you" så "Together" og tilsidst "Hey you"

Jeg glæder mig til at se dem på scenen igen. De skal også interviewes inden koncerten af en kanal der hedder Frida eller noget.

"Det var mega sjovt at se på at i skulle interviewes i opførte jer som om i var 11 år" siger jeg for det var seriøst grineren. "Hvad kan jeg sige? Jeg har bare aldrig ret" siger Marcus og griner. "Du havde da lige ret" siger Martinus og vi begynder alle 3 at grine.

Bag scenen.

Drengene skal på om 5 minutter og jeg glæder mig. "Drenge det er jer nu" råber en jeg ikke kender. Jeg ønsker dem held og lykke, kysser Marcus på kinden og så går de ind. De begynder at synge without you. Den hørte jeg altid da jeg boede i Danmark. Især hvis jeg skulle skrive en stil eller noget lignende. Den giver ro i hovedet.

Og det er præcis hvad den giver mig lige nu. Jeg tænker ikke på andre end Marcus på det tidspunkt. Jeg kan ikke få tankerne væk fra min gamle skole i Danmark. Enghaven. Den gik jeg på. Så flyttede jeg her til og se hvordan mit liv har ændret sig. Jeg har fået venner, den sødeste kæreste i verden og er ikke mobbe offeret. Eller Lucas driller og irritere nogengange men jeg er ikke mobbe offeret som bliver mobbet, slået og sparket hver dag.

Det var jeg på alle andre skoler i hele Danmark. Så begynder Marcus og Martinus at synge Together. Jeg begynder at nynne med. "Together you and me you and me" synger Marcus og Martinus. Jeg smiler for mig selv. Jeg begynder at tænke på den dag på scenen Marcus og jeg blev kærester.

Så begynder de at synge Hey you. "Hey you you you you" synger de. De er fantastiske til at synge. Men jeg kan ikke høre efter. Jeg er nemlig fanget i mine egne tanker så før jeg ved af det er sangen slut.

Men så kommer Marcus med en tilståelse som jeg godt kan høre. "Må jeg få noget ro?" Spørger han i mikrofonen. Alle i den store hal er helt stille. "Tak. Jeg har en tilståelse og en overraskelse. Den her sang går til hende jeg elsker højest" siger han og begynder at synge plystre på deg.

Martinus vidste det åbenbart for han hjælper med at synge. Martinus sidder og spiller på keyboard imens Marcus står op og synger.

Han står seriøst og synger en sang til mig. Jeg elsker ham fucking maget. Jeg har aldrig elsket nogen højere. Da sangen er slut begynder de så at synge den rigtige udgave. Jeg får tåre i øjnene. Jeg kan slet ikke fatte det. "Tak skal i have" siger de og går ned fra scenen.

Jeg ser Marcus og han løber hen imod mig. Vi stopper lige foran hindanden. Han holder mig på lænden og jeg holder ham i nakken. Han kysser mig lige på munden. Længe. Det er som om der ingen er. Kun os ingen andre. Jeg får tåre i øjnene og de falder.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg ser Julie og løber hen imod hende. Jeg elsker hende bare så højt. Jeg kan mærke tåre falde ned på mit bryst. Det må være Julie.

Hun blev vidst glad for overraskelsen. Jeg slipper hende og trækker hende helt hen til mig. Vi står bare og krammer. Jeg er jo sådan et hoved højere end hende så jeg hviler mit hoved på hendes og holder hendes hånd.

Jeg elsker bare når Julie viser at hun elsker mig. Så man er sikker på at man ikke gør noget forkert. Men hvorfor ville Lucas kysse Julie? Jeg spørger ham hvorfor imorgen.

I lufthavnen.

Vi sidder i flyet og Julie er allerede bange. Men jeg beroliger hende ved at synge without you. Hun har sagt at den renser hendes tanker og hun får ro i hovedet. Julie begynder at slappe af med det samme.

Jeg holder hendes hånd og nusser hendes kind. Julie læner sig lidt op af mig og har lukkede øjne. "Kan du holde på en hemmelighed?" Spørger jeg hende. Hun ser op på mig. "Ja" siger hun. "Lige siden første gang jeg så dig har jeg elsket dig" siger jeg. Julie begynder at smile. Hun lukker øjnene igen og en enkel tåre falder ned af hendes kind.

Jeg smiler for mig selv. Den her gang er hun vågen hele turen. Hun er vidst bange for at få marit igen. Især det marit hun fik på vej hjem til Norge. Julie var så ked af det efter. "Det bliver en hurtig tur" tænker jeg for vi sidder og taler og hygger os.

Der hjemme.

Vi sidder inde på Julies værelse og taler. Jeg kigger på nogle af hendes billeder fra da hun var lille. Der er også et af hende og mig der smiler. Det står på hendes nat bord. Jeg begynder at smile. Tænk hvis hun ikke var flyttet her til ville jeg ikke have fundet min drømmepige. Jeg ville være alene.

Så er vi her. Tak fordi i gider at læse min historie. Jeg er også igang med en anden. Jeg ligger den ud senere. Ses søde læsere❤️😍😘