Var Det Kærlighed?

You are my girl.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg vågner tidligt næste morgen. Jeg tror nok Martinus stadig sover for jeg kan i hvertfald ikke høre noget inde fra hans værelse. Jeg gør mig klar alså tager tøj på, og sådan noget.

Lidt efter kommer Martinus ud med sit morgenhår strittende ud til alle sider. Jeg griner lidt. "Hvad er det der er så sjovt?" Spørger han drilsk og smiler. "Kig dig i spejlet så finder du ud af det!" Griner jeg. Han går ud på toilettet og kigger sig i spejlet.

Lidt efter kan jeg høre et lille skrig og et grin. Jeg går ud til ham. "Du så dig vidst i spejlet" siger jeg og griner. "Ja" siger han maget grinende som om han lige er blevet kildet.

Jeg kommer i tanke om Julie og bliver lidt trist. Så går vi ned i køkkenet og får lidt morgen mad selvom vi har weekend. "Mor kan vi besøge Julie på hospitalet?" Spørger jeg. "Ja selfølgelig" siger hun.

I bilen.

Jeg håber virkelig hun er vågnet. Jeg savner hendes smil, hendes personlighed, hendes humør. Alt ved hende gør mig glad. Jeg har også en lille gave til hende. Det er en lille ring med noder på. Jeg ved hun elsker musik ligeså maget som Martinus og jeg.

Vi sidder og taler om Julie hele vejen. Hvor maget jeg savner hende og alt det der.

På hospitalet.

Vi går ind på stuen hvor Julie er. Og der sidder Julie med lidt mad. Hun er vågen! Jeg får tåre i øjnene. Jeg prøver at kysse hende men hun trækker sig væk inden jeg når det. Jeg synes det er ret mærkeligt for hun plejer altid at ville kysse mig.

"Jeg vil ikke smitte dig" siger Julie. Jeg begynder at smile. Julie tænker altid på andre og hjælper andre. "Men jeg er ligeglad hvis jeg bliver syg jeg vil bare være sammen med dig" siger jeg.

(Julies synsvinkel)

Jeg kan så forstå at Marcus er fuldstændig ligeglad med at han bliver så syg som jeg var. Han er er bare den bedste i verden. Martinus kommer også her ind. "Julie du er vågen!" Siger han glad. "Ja det tror jeg" siger jeg med et lille grin. Vi begynder at grine.

(Martinus' synsvinkel)

Jeg er så glad for at Julie er vågen. Marcus er allerede sig selv. Jeg kan mærke at han er så sindsygt glad for at Julie har det godt. "Kan du så komme hjem idag?" Spørger Marcus. "Alså ja det tror jeg" siger Julie. Vi sætter os på sengen. Julie læner sig op ad Marcus som kysser hende på håret og aer hendes kind.

Jeg smiler for mig selv. De er så søde sammen. Vi går alle 3 ud sammen. Julie har stadig lidt svært ved at gå selv så Marcus støtter hende.

I bilen.

(Marcus' synsvinkel)

Vi har tændt radioen. Den sang vi høre hedder "light it up" og er lavet af Martinus og mig. Julie Martinus og jeg sidder og skråler med. Det er sygt sjovt.

Hun er stadig lidt kold men ligner sig selv. Da vi så kommer hjem kommer hun hurtigt over at ligge i sofaen med min dyne på.

Jeg sidder hos hende hele dagen. "Imorgen er jeg helt rask det lover jeg dig" siger hun. "Du lover det" siger jeg. Julie nikker med hovedet og læner sig op ad mig. Jeg holder hendes hånd, kysser hende på håret og nusser hende i nakken.

Næste dag.

(Julies synsvinkel)

Jeg vågner nede i sofaen lænene op ad Marcus som stadig sover. Jeg føler mig helt rask så jeg vækker ham med et kys på kinden. Han vågner lige med det samme og smiler bredt. Han kysser mig på munden og jeg kysser med. "Godmorgen søde" siger han med et smil. "Godmorgen skat" siger jeg og smiler tilbage.

Martinus, Gerd Anne, Emma og kjell Erik sidder og spiser morgenmad. Vi går ud til dem hånd i hånd. "Godmorgen det sødeste kæreste par i verden" siger Martinus med et grin. Marcus laver bare en grimasse men jeg svare. "Godmorgen Tinus" siger jeg og griner.

Vi sætter os ned. "Det er godt at du er helt frisk igen Julie" siger Gerd Anne. Jeg svare med et smil. "Vil i med ud på banen efter vi har spist?" Spørger Martinus. "Ja jeg vil gerne" siger jeg. "Så vil jeg også" siger Marcus og smiler til mig.

"Det er jo sommer, perfekt vejr til at spille eller sidde på et tæppe og kigge på" siger jeg. "Tak for mad" siger jeg. "Jeg går op og skifter til fodbold tøj" Jeg går ovenpå. Jeg har kun fået min t-shirt af da jeg høre Marcus er på vej op for at skifte til fodbold tøj. Han er stadig over et hovede højere end mig.

Han tager trøjen af for at skifte. Vi er ligeglade med at vi ser hindanden i underbukser. Vi er jo forbundet og kan ikke undvære hindanden.

Men så da jeg skal til at tage min fodbold trøje på kommer Marcus og kysser mig midt på munden i et perfekt kys. Han holder mig om lænden og jeg holder min hånd på hans brystkasse og nusser ham i håret.

Så tager vi det sidste tøj på og går ned på banen sammen med Martinus. Jeg har taget et tæppe med hvis vi nu skulle holde en pause og ikke sidde på det våde græs.

På fodbold banen.

Vi spiller noget alle mod alle fodbold. Det er mega sjovt. Lidt efter ser vi en pige på vej her ned. Vi har ikke set hende før.

Jeg kigger hen på drengene som står og kigger. Marcus løber stadig men uden at kigge hvor han træder. Så snupler han og laver en halv salto og lander lige på sin arm. "Marcus!" Råber jeg og løber hen til ham. Han vrider sig på jorden. Pigen kommer hen til os. "Jeg henter mor!" Siger Martinus forskrækket og løber.

Jeg er rigtig bange. Det må bare ikke ske. Jeg kan mærke den samme smerte som Marcus. Bare i mit hjerte. Hvad nu hvis han aldrig kan komme til at gøre det han elsker? At optræde.

Lidt efter kan vi høre ambulancen. Mændene kommer hen til os og henter Marcus.

~fortsættes~