Hvad skal jeg gøre?!

229 10 4
                                    

Fredag den 17 januar.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg savner Julie sindssygt meget. Jeg tror aldrig jeg har været så ked af det hele mit liv. Eller jo den gav hun var tæt på at dø. Jeg forestiller mig Julie der sidder i mine arme. Jeg kan mærke at tårene presser på. Jeg prøver at lade være med at græde men kan ikke.

Jeg er lige ved at falde sammen så ked af det er jeg. Tinus må have hørt det for han kommer stille ind på mit værelse. "Hey er du okay?" Spørger han stille og sætter sig vedsiden af mig. Jeg tørre tårene væk. "Det tror jeg" siger jeg rigtig trist.

Han giver mig et rigtigt bror kram. Da jeg ikke græder mere går vi nedenunder og ser at der er et brev fra SONY Music på bordet til os. Vi åbner det og der står

Hej Marcus og Martinus i er blevet inviteret til dansk radio i København hvor i skal indspille nogle sange og bedes komme i morgen klokken 7:30. Håber i kan komme med venlig hilsen SONY Music.

Det ser ud ti at vi skal synge musik i Danmark. Jeg har allerede en ide. Men det afsløre jeg i morgen. Jeg masse i det myggestik jeg har fået på benet. Idet mindste skal vi da til Danmark.

(Julies synsvinkel)

Jeg sidder inde på mit værelse og glor ud i luften. Og lige så stille begynder jeg at nynne Ekko. Jeg forestiller mig, mig der ligger i Marcus' arme. Jeg kigger på ringen som han gav mig. Hvad skal jeg gøre? Min mor kommer ind på mit værelse med noget mad. "Nej tak jeg er ikke sulten" siger jeg og prøver ikke at lyde trist. Hun sukker og går igen.

Jeg tjekker instagram og ser at Marcus og Martinus har lagt et nyt billede ud hvor der står. "We coming to Denmark again❤️" jeg bliver virkelig glad. Jeg skriver i kommentaren "Savner dig Mac❤️😥" og så kommer der alt muligt frem med "du kender ham ikke" og "han er min du er bare en dum fan" jeg er ved at være vant til det men alligevel er jeg trist over at de skriver sådan noget.

Så lidt efter skriver Marcus tilbage i kommentaren. "Hey lad være med at hate hende jeg elsker!" Står der. Jeg har bare lyst til at give ham et kæmpe kram men det kan jeg ligesom  ikke. "Jeg savner også dig Julle❤️" skriver han så. Jeg har bare lyst til kvæle mig selv lige nu.

Lidt efter får jeg en Snap fra Marcus. Jeg åbner den. Det er en video hvor han siger "hei smukke jeg savner dig sygt meget. Jeg håber virkelig snart vi kan ses. I morgen skal vi synge i dansk radio i København måske kunne du komme." Mere nåede han ikke at sige. Jeg begynder at græde stille for mig selv.

Jeg svare stilke tilbage i en besked. Jeg vil ikke have at han ser at jeg er ked af det. Jeg skriver "hey Mac jeg savner dig sygt meget jeg ville ønske jeg kunne komme med men mine forældre giver mig aldrig lov desværre😔😥❤️"

J: Julie m: Marcus.

M: smukke jeg kan mærke du er ked af det jeg ville ønske jeg kunne give dig et kram
J: jeg ville ønske jeg kunne give dig et kram for jeg kan mærke er du og også er ked af det😥
M: jeg savner dig FUCKING meget❤️
J:😭😥❤️
M: jeg bliver desværre nød til at smutte Tinus og jeg skal til fodbold og der er ikke rigtig noget at gøre ved det men min arm gør heldigvis ikke ondt mere❤️

Jeg bliver lidt glad da jeg høre at Marcus ikke har ondt i armen mere men jeg savner ham stadig Fucking meget.

J: det er jeg glad for at høre så må du også hilse Sandra, Tinus og alle de andre ikke?😘❤️
M:altid😘

Jeg ligger telefonen fra mig og lader mig selv falde ned i min seng og så falder jeg i søvn.

(Tinus' synsvinkel)

Vi er på vej ned til fodbold stadionet så vi kan spille fodbold med holdet. Men Marcus er ret trist. Det kan jeg både se, høre og mærke. Jeg går hen til ham. "Hey Mac det skal nok gå. Hun elsker dig jo stadig og i kommer til at se hinanden i morgen" siger jeg opmuntrende.

"Hun kommer ikke" siger han trist men med en hård stemme. "Hun viste allerede at hun ikke må komme tik København for at se os. For Julies forældre beskytter hende for meget" siger han så med en blødere stemme. "Hvorfor skulle de egentlig flytte?" Spørger jeg men fortryder med det samme.

"Hendes forældre troede jeg ville gøre hende noget" siger han og knækker sammen. Jeg giver ham et ordentligt bror kram og lidt efter kommer hele fodbold holdet og krammer ham. "Husk på Mac at jeg nok skal støtte dig uanset hvad der er sket. For du er min bedste ven og meget mere. Du er min bror" siger jeg og jeg kan se han begynder at smile en lille smule selvom en tåre falder.

Vi går alle sammen det sidste lille stykke ned til stadionet og spiller kamp.

Ca 45 minutter senere.

Da kampen er slut kommer Sandra her ned. "HEI!" Råber jeg ig hun råber "HEI" tilbage. Jeg arvinger hende ind i et kram og kysser hende hurtigt på munden. Mac kommer også her hen. "Hey er du okay? Jeg har hørt det med Julie" siger Sandra.

"Ja jeg savner hende selvfølgelig men jeg har verdens bedste bror som er verdens mester i at muntre folk op fra en nedtur" siger han og smiler over til mig. Jeg smiler tilbage. "Men Mac husk nu vi bliver snart 15 ok? Så skal du åb..." Jeg stopper mig selv. "Hvad er det?" Spørger han grinene. "Ik noget" siger jeg med et grin.

Vi stille hjem ad. Klokken er også snart ved at være halv 7 så vi skal også snart have aftensmad. Da vi så skal spise sidder vi og taler om hvad vi ønsker os i fødselsdagsgave. "Jeg ønsker mig Julie" siger Mac. Vi begynder at grine i stil vi opdager at han mener det.

Klokken halv 10.

Der er en halv time til at vi skal i seng. Så vi går ud og børster tænder og skifter til nattøj som for vores vedkommende bare er et par underbukser. Marcus for i seng allerede halv 10. Der er heller ikke rigtig noget at lave. Hvis vi sov sammen med Julie og Sandra som vi tidligst 00:24. Marcus ville nemlig nyde at Julie var her.

Jeg kan bare se det for mig. Julie og Marcus der ligger i ske og sover.

(Macus' synsvinkel)

Jeg prøver at falde i søvn men kan ikke. Jeg kan ikke få Julie ud af hovedet. Ikke fordi jeg vil men det er sådan jeg kan falde i søvn. Jeg ville nyde at Julie var her.

Hei der er lige en ting vi skal få på det rene. I er Fucking seje og jeg elsker Jer. Jeg har snart 900 reads. Det synes jeg er Fucking fedt. Og jev vil suge tusind takk til alle jer der har opfordret mig til at skrive videre. Jeg drømmer om at blive kendt forfatter når jeg bliver voksen så hvis jeg bliver det kan jeg takke jer for det. Det er jer der har givet mig den følelse at når jeg skriver historie bliver jeg glad og deg er det jeg vil så tusinde takk❤️❤️😘 i er de bedste og så kommer der et kapitel mere ud i dag det her er fra i går. Ses❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

Var Det Kærlighed?Donde viven las historias. Descúbrelo ahora