Var Det Kærlighed?

Løbet væk.

Lang tid efter.

Jeg vil ikke det her mere. Jeg vil være sammen med Marcus. Jeg har mega mange ubesvaret opkald fra Marcus på Skype. Men mine forældre holder øje med mig døgnet rundt så jeg kan ikke svare dem. Kun i frikvartererne sidder jeg og enten sms'er eller FaceTimer med Marcus. Forresten  går jeg på Enghaven nu. En dum skole hvor jeg også bliver mobbet.

Men i aften løber jeg væk. Jeg vil være sammen med min eneste ven og ham jeg elsker. Det er eftermidag og jeg sidder og kan ikke tænke på andre end Marcus. Jeg må ikke engang bringe dem på bane længere. Min mor siger at jeg taler for maget om Marcus og Martinus.

Men jeg er klar til at forlade Danmark og flytte til Norge. Det bliver svært men ikke noget jeg ikke kan klare. Jeg vil stadig gå gennem ild og vand for Marcus. Og Marcus  vil gå gennem ild og vand for mig.

Så jeg sidder i stuen bare og venter på at de bliver mørkt. Jeg sidder og kigger på Snapchat på min mobil. Jeg sætter høretelefoner i så mine forældre ikke kan høre at jeg kigger på de snaps og videoer Marcus har sendt mig.

"Julie jeg savner dig vil du ikke nok komme hjem igen?" Spørger han i rigtig mange videoer. Jeg prøver at svare men min mor holder øje med mig 24-7 så det er lidt svært. Tilsidst går jeg udenfor. Jeg sætter mig på en bænk ude foran legepladsen ved spar.

"Hej Marcus jeg savner dig helt vildt maget jeg lover vi kommer til at se hindanden snart" siger jeg i en video snap. Den bliver hurtigt åbnet og så får jeg en snap fra ham hvor der står at han elsker mig. Jeg begynder langsomt at smile.

Midt om natten.

Alle undtagen mig sover. Jeg er klar til at løbe væk. Så jeg står op, tager en sort hættetrøje og nogle cowboy bukser på, finder min bagage og hopper ud af vinduet. Der er ikke så langt for jeg sover på nederste etage. Så er jeg afsted.

Jeg løber et lille stykke inden jeg tage høretelefoner på og sætter en playlist af Marcus og Martinus på. Jeg kommer hurtigt til færgen jeg skal med på. Eller det tog godt nok et par timer men det går altid hurtigt for mig når jeg høre musik. Især Marcus og Martinus.

Jeg falder i søvn idet samme jeg sætter mig på et sæde på færgen og vågner ved at jeg er fremme ved Norge. En kriller i min mave breder sig hurtigt. Det er følelsen af at jeg et tæt på Marcus.

Det tog et par timer at sejle men det er ved at blive lyst. "Together" synger jeg med. Jeg går på en stor motorvej. Den motorvej jeg kørte på den dag vi flyttede væk. Jeg er pisse træt.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg er på vej i skole sammen med Martinus. Jeg er lidt trist fordi jeg savner Julie. Men det er som om hun er lige her hos mig. En kriller i maven på mig breder sig hurtigt. Som om hun er på vej her til. Men jeg er stadig trist. Hendes smukke øjne, hendes perfekte smil, hendes personlighed. Bare det at jeg tænker på hende gør mig glad indeni.

(Julies synsvinkel)

Jeg er næsten fremme. Jeg kan se min gamle skole. Den jeg skal gå på igen. Shit jeg glæder mig til at se Marcus og Martinus igen efter så lang tid.

Så er jeg endelig ved skolen. Jeg smider alt hvad jeg har på gangen ved Marcus' skab og løber ind i klassen. Jeg åbner døren og møder Marcus' blik med det samme. Han rejser sig op og løber hen imod mig.

Vi møder hindanden i et kæmpe kæreste knus. Jeg får tåre i øjnene. Jeg kan mærke store varme tåre falde ned på min skulder. Det er Marcus der græder af glæde. Jeg græder også. Vi slipper og ser hindanden lige ind i øjnene. Så kysser han mig. Længe. Jeg er så glad for at se ham igen.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg er så glad for at Julie er kommet tilbage. Tænk lige at hun er her. Liger her hvor jeg er. Det er en fantastisk følelse. Jeg har aldrig savnet hende så maget som jeg gør nu selvom Julie er lige her savner jeg hende. Jeg holder Julie om lænden mens hun nusser mig i nakken med den ene hånd og den anden på min brystkasse.

Alle står og kigger på os men vi er ligeglade. Vi slipper hindanden og smiler. Vi sætter os ned på vores pladser. Jeg kan slet ikke koncentrer mig om noget. "Velkommen tilbage Julie det godt du er her" siger vores lære.

"Tak" siger jeg stille.

Efter skole.

Jeg ser på min mobil og opdager at jeg har mega mange ubesvaret opkald både fra min mor og fra min far. Jeg tager med Marcus og Martinus hjem.

(Gerd Annes synsvinkel)

Jeg ser Julie komme ind ad døren sammen med drengene. "Hej mor" siger Marcus. Jeg er for målløs til at kunne svare. "Julie hvad laver du her?" Spørger jeg. "Jeg er løbet hjemmefra" siger hun bare lige ud. "Hvorfor dog?" Spørger jeg. Marcus begynder at smile af en eller anden grund. "Fordi jeg ville være sammen med Marcus. Jeg måtte ikke engang kontakte ham" siger hun. "Sæt dig ned her" siger jeg og hjælper Julie over i sofaen.

Marcus og Martinus går også med. Marcus ligger en arm over Julie og hun begynder stille at læne sig op ad ham og ligger øjnene. "Julie du kan godt bo her hvis du vil" siger jeg med en blid stemme.

"Mener du det?" Spørger hun glad. "Ja selfølgelig du er altid velkommen her" siger jeg. Julie løber hen og krammer mig. Marcus og Martinus bliver også rigtig glade.

(Julies synsvinkel)

Vi er oppe på Marcus' værelse for at pakke de enkelte ting jeg har med ud. Tand børste, tand pasta, lidt tøj, telefon oplader, telefon, et tæppe og det vigtigste billedet at Marcus og mig som smiler og er glade. Det billede betyder alt for mig.

Jeg er så glad for det. Martinus går ind på sit eget værelse. Marcus har taget trøjen af for det er ret varmt og jeg har sat mit hår op i en hestehale. Marcus går hen til mig og kysser mig midt på munden. Han holder mig om lænden og jeg nusser ham i nakken og håret og min anden hånd er på hans brystkasse. Vores tunger mødes. Vi snaver.

(Martinus' synsvinkel)

Jeg får ud af mit værelse fordi jeg skal på toilettet og ser Marcus stå i bar overkrop og kysser med Julie. Jeg smiler for mig selv og går ind på toilettet.

Så fik et kapitel mere. Omg Jay tak fordi i læser det betyder maget. I må gerne komme med ideer til et kapitel i kommentar feltet hvis i vil ses god dag😊💩💩😆