Var Det Kærlighed?

I can't...

Marcus' synsvinkel.
Vi sidder og spiser morgenmad i stilhed indtil mor bryder den. "Julie er dine forældre slet ikke bekymrede for dig?" Hun trækker på skulderne. "Næh... De ligeglade med mig" siger hun ligeud som om de ikke betyder noget for hende. Hun kigger hurtigt på mig men jeg kigger væk og ser i stedet for på mor.

"Vi må da melde det til politiet" siger far frustreret. "Nej vil i ikke nok lade hver? Please jeg vil ikke tilbage til dem" siger hun bedende og får tårer i øjnene. "Du kommer heller ikke tilbage. Vi kan få dig i en plejefamilie hvis du hellere vil det" smiler mor. Hun nikker taknemmeligt. "Meget gerne" smiler hun så.

"Marcus sig noget" hvisker Martinus til mig som sidder vedsiden af mig og spiser noget havregryn. Jeg nikker stille. "Julie kan vi ikke lige snakke?" Spørger jeg stille. Hun nikker nervøst og vi rejser os op. "Du ved godt at jeg stadig elsker dig ikke?" Hun ryster helt stille på hovedet. "Det bare du viser det ikke" siger hun stille og kigger ned i gulvet.

Jeg sætter min hånd på hendes kind og går helt tæt på hende. Men hun skubber mig væk og går sin vej. "Julie" råber jeg efter hende men hun kigger ikke tilbage på mig, går bare ud i gangen og lidt efter kan jeg høre døren smække i. Martinus kommer hen til mig. "Hvad skete der?" Spørger han.

"Hun hader mig" siger jeg bare uden at trække en mine. "Nej hun gør jo ikke! Hun ved sikkert bare ikke hvad hun skal sige. Sådan var det også med mig" siger han stille og krammer mig. "Men Tilde vil jo heller ikke tale med dig" siger jeg stille. "Nej jeg ved det godt men..." Han siger ikke mere. "Jeg savner hende Martinus" snøfter jeg. Han nikker. "Jeg ved det godt Marcus. Jeg ved det" hvisker han.

Julies synsvinkel.
Jeg ved ikke hvor jeg vil hen. Jeg kan bare ikke tale med ham. Jeg ville godt men der var noget der trak mig væk fra ham. Jeg kan bare ikke. Det som om at vi... Ikke passer sammen længere. Enden på vores forhold er nær. Det forhold jeg troede og håbede på skulle holde forevigt. Martinus er jeg ikke vred på. Han vil altid hjælpe mig når jeg har brug for det. Han er min allerbedste ven sammen med Tilde og Sandra.

Min mobil ringer i min baglomme. Jeg tager den op og ser Tildes navn. Jeg smiler og tager den.

-Samtale mellem Julie og Tilde-
Tilde: Hej Jul'sen jeg tænkte om du ville med i kolonihave i ferien?
Julie: Hvilken en af ferierne?
Tilde: Den der hvor vi får fri onsdag og så har vi fri til søndag
Julie: Det vil jeg gerne jeg skal bare lige spørge Gerd-Anne
Tilde: Det fint. Vi kører efter skole imorgen (det tirsdag idag)
Julie: okay så ses vi
Tilde: Yas hej

-Samtale slut-

Marcus' synsvinkel.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Julie er Fucking vred på mig og Tilde er Fucking vred på Martinus. Kæft det kører for os. Idioterne Gunnarsen. Forresten skal mig og Martinus holde nogle koncerter i hele ferien. Jaay. Ej det bliver rart nok at stå på en scene igen. Det har vi ikke gjort siden dengang i Malmö.

Jeg går ind på mit værelse for at pakke mine ting som jeg skal have med. Martinus er inde på hans værelse og pakker. Jeg finder min kuffert frem og begynder at tage noget tøj ud af min kommode som jeg skal have med. T-shirts, underbukser, en enkel hootie i pink hehe, strømper og bukser. Jeg tager to elastikker rundt om mit håndled, finder min deo og pakker den i min toilettaske. Derefter går jeg ud på badeværelset og finder min at tandbørste og en tandpasta og pakker det ned.

Så er jeg færdig med det. Jeg kan høre døren gå op nedenunder og nogle trin der fortæller mig at Julie er kommet hjem. Skal jeg tale med hende? Nej. Hun skal have lidt fred fra mig. Ellers går hun bare igen og jeg vil ikke have hun skal føle sig jaget væk.

Julies synsvinkel.
Jeg går hen til Gerd-Anne og spørger om jeg må tage med Tilde i kolonihave fra imorgen til på søndag. Af en eller anden grund fik hele vores klasse fri idag. Spørg mig ikke hvorfor men det da super fedt, og ja jeg er kommet tilbage i klassen. Jeg går op på gæsteværelset bedre kendt som mit værelse og begynder at pakke de sager jeg skal have med.

Jeg finder kufferten frem fra skabet og begynder at finde noget tøj. Shorts, en sommerkjole, T-Shirts, en af Marcus' hooties, underbukser, BH og noget nattøj. Jeg finde min toilettaske og pakker min børste, tandbørste, tandpasta og deo. Derefter pakker jeg håndklæde, badetøj, shampoo, balsam og opladere.

Jeg stiller det vedsiden af døren og finder min tele fon frem for at ringe til Tilde. Hun tager den efter et par bib.
-Samtale mellem Julie og Tilde-
Julie: Jeg kan godt
Tilde: Fedt huskede du at pakke badetøj?
Julie: Jep. Og hvornår var det vi skulle ned til hestene?
Tilde: Klokken halv 2 på torsdag
Julie: Ok så ses vi morgen
Tilde: Yas ses
-Samtale slut-

Det der med hestene. Det er fod i mig og Tolde har jo været der før. Vi har fået et job der handler om at passe nogle heste. Den hest jeg passer hedder Vupti og den hest Tilde passer hedder Vekello. Jeg kan huske mig og Tilde aldrig kunne huske navnet på ham og så sagde hun bare at vi skulle huske på Vitello-Vekello.

Jeg kan høre en dør vedsiden af min går op. Min dør er lidt åben og jeg skimter Marcus gå forbi med en kuffert. Lidt efter kommer Martinus forbi som jeg stopper. "Hvor skal i hen?" Spørger jeg. "Til Danmark, videre til Sverige og så lige et smut til Finland" smiler han. "Nåh okay" siger jeg. Han kigger ned på min kuffert. "Hvor skal du hen?" Spørger han. "Med Tilde i kolonihave" siger jeg. "Nåh okay" siger han. Der bliver en akavet stilhed.

"Jeg må nok også til at gå nu" siger han akavet. Jeg nikker og skynder mig at lukke døren. Derefter begynder jeg at grine. Det altid sjovt når der bliver akavet stilhed mellem mig og Tinus fordi så kan vi begynde og lave de mærkeligste ting.

Gerd-Annes synsvinkel.
Julie er vred på Marcus. Det synes jeg tit hun er, og det er synd for dem begge. Jeg tager min mobil frem og ringer til politiet. "Hej du snakker med politi inspektøren Poul hvad kan jeg hjælpe med?" Siger en mandestemme i den anden ende af røret.

"Hej du snakker med Gerd-Anne Gunnarsen jeg vil gerne overfører en 14årig pige til en plejefamilie kan det lade sig gøre?" Spørger jeg. "Vent to sekunder så skal jeg se" siger han. Jeg venter lidt tid og så kan jeg høre ham i telefonen igen. "Ja der er tre ledige pladser. Den ene ligger i Trondheim den anden i Olso og den tredje i Trofors" siger han.

"Så vil jeg meget gerne tale med dem fra Trofors" siger jeg glad. "Ja du får besked så snart vi hører fra dem. Vi snakkes ved" siger han. "Jo tak hej" siger jeg glad. "Julie kan du ikke lige komme her ned?" Råber jeg. Jeg hører med det samme døren gå op og Julie er på vej ned af trapperne.

"Jaer?" Spørger hun. "Jo det er sådan at jeg har fundet en plejefamilie til dig" smiler jeg. Hendes ansigtsudtryk bliver lidt nervøst. Det ville jeg nok også blive hvis jeg skulle bo hos en plejefamilie jeg slet ikke kender. "Hvor bor de?" Spørger hun. "Her i Trofors så du kan stadig gå på skolen og være sammen med Tilde, Sandra, Emil, Frederik, Benjamin, Marcus og Martinus" smiler jeg.

"Tusind tak Gerd-Anne" smiler hun og giver mig et kram. "Det var så list min pige. Vi hører snart fra dem" siger jeg. Hun nikker og går ovenpå igen.

Jeg!! Jeg har fundet et navn til jer<3 I er mine Aliens👽 det selv mit kælenavn så det jo helt perfekt. Håber i kunne lide kapitlet og husk at læse min nye bog på profilen JulleMMer og like👍 gerne denne her. Tak for 7k elsker jer ses👍💕👌